There is a transition of both the Republican and the true Protestant horn of the earth beast that began in the year 2020. The true Protestant horn was slain on July 18, 2020, and the Republican horn was slain on November 3, 2020. According to Revelation chapter eleven, after three and a half symbolic days they will once again stand upon their feet. When they stand, the true Protestant horn will transition from Laodiceans to Philadelphians. They will have been taken out of a church, and brought into a movement. They have been taken out of the experience of the seventh church, into the experience of the sixth church. They have become the eighth, that is of the seven.
Der er en overgang for både det republikanske horn og det sande protestantiske horn på jorddyret, som begyndte i året 2020. Det sande protestantiske horn blev dræbt den 18. juli 2020, og det republikanske horn blev dræbt den 3. november 2020. Ifølge Åbenbaringen kapitel elleve vil de efter tre og en halv symbolske dage atter stå på deres fødder. Når de står, vil det sande protestantiske horn overgå fra laodikeere til filadelfiere. De vil være blevet taget ud af en kirke og ført ind i en bevægelse. De er blevet taget ud af den syvende kirkes erfaring og ind i den sjette kirkes erfaring. De er blevet den ottende, som er af de syv.
The movement at the beginning of Adventism was the Philadelphian movement, and the Philadelphian movement is restored at the end. The work of the three angels of Revelation chapter fourteen, began as a movement, and it will end as a movement. The Philadelphian movement, represented by the sixth church of Philadelphia died in 1856, and beginning at the end of July in 2023, it is now being resurrected as the eighth, that is of the seven.
Bevægelsen ved adventismens begyndelse var den filadelfiske bevægelse, og den filadelfiske bevægelse genoprettes ved enden. De tre engles værk i Åbenbaringen kapitel fjorten begyndte som en bevægelse, og det vil afsluttes som en bevægelse. Den filadelfiske bevægelse, repræsenteret ved den sjette menighed, Filadelfia, døde i 1856, og fra slutningen af juli 2023 bliver den nu oprejst igen som den ottende, som er af de syv.
In the same history, the Republican horn is experiencing a parallel death and resurrection, with the sixth president since Reagan at the time of the end in 1989 becoming the eighth president, who is of the seven. The process of transitioning for the Republican horn is represented by its merging together with the horn of apostate Protestantism, which is spiritual fornication and the image of the beast. The Republican horn becomes the eighth, that is of the seven, for it represents an image of the beast of Catholicism, that is the eighth head, that is of the seven heads, in Revelation chapter seventeen, and in Daniel chapter two.
I den samme historie oplever det republikanske horn en parallel død og opstandelse, idet den sjette præsident siden Reagan ved endetiden i 1989 bliver den ottende præsident, som er af de syv. Overgangsprocessen for det republikanske horn fremstilles ved dets sammensmeltning med det frafaldne protestantismes horn, hvilket er åndelig utugt og dyrets billede. Det republikanske horn bliver det ottende, som er af de syv, for det repræsenterer et billede af katolicismens dyr, det vil sige det ottende hoved, som er af de syv hoveder, i Johannes’ Åbenbaring kapitel sytten og i Daniels bog kapitel to.
The political transition of the horn of Republicanism is represented in the period of preparation from 1776 unto 1798. That prophetic period is a necessary key to recognize the unsealing of the hidden secret of Nebuchadnezzar’s image of the beasts. That period of preparation is represented by the period of a thirty-year preparation for both Christ and the antichrist.
Republikanismens horns politiske overgang er fremstillet i forberedelsesperioden fra 1776 til 1798. Denne profetiske periode er en nødvendig nøgle til at erkende afseglningen af den skjulte hemmelighed i Nebukadnezars billede af dyrene. Denne forberedelsesperiode er fremstillet ved en trediveårig forberedelsesperiode for både Kristus og antikrist.
The sealing time from September 11, 2001 unto the soon coming Sunday law is the prophetic period where the effect of every vision is accomplished. It represents the period that ends with the papacy returning to the throne of the earth as the eighth kingdom, that is of the seven, at the hour of the “great earthquake” of Revelation chapter eleven. It has therefore been typified by the period that preceded the first time the papacy was enthroned in 538. In 538 the papacy passed a Sunday law at the Council of Orleans, identifying the end of the thirty years of preparation, and typifying the soon coming Sunday law. Jesus never changes, so there must be a period that precedes the Sunday law where the deadly wound is healed, as there was the first time the papacy was enthroned.
Beseglingstiden fra 11. september 2001 og frem til den snart kommende søndagslov er den profetiske periode, hvor virkningen af ethvert syn fuldbyrdes. Den repræsenterer den periode, som ender med, at pavedømmet vender tilbage til jordens trone som det ottende rige, som er af de syv, i timen for det „store jordskælv“ i Åbenbaringen kapitel elleve. Den er derfor blevet forbilledliggjort ved den periode, som gik forud for den første gang, pavedømmet blev indsat på tronen i 538. I 538 vedtog pavedømmet en søndagslov på kirkemødet i Orléans, hvilket markerede afslutningen på de tredive års forberedelse og forbilledliggjorde den snart kommende søndagslov. Jesus forandrer sig aldrig, så der må være en periode, som går forud for søndagsloven, hvor det dødelige sår heles, ligesom der var første gang, pavedømmet blev indsat på tronen.
That period is represented by the histories associated with the waymarks of the years 508, 533 and 538. In the year 508 the period of preparation, or the setting up of the papacy began. The fourth kingdom of pagan Rome, a dragon power, had been subdued, and in 533, Justinian decreed that the papacy was the “head of the churches, and also the corrector of heretics.” All that was left in order for the papacy to take control in 538, was the removal of the Goths from the City of Rome, and that took place in the year 538. That thirty-year line of history ran parallel to the birth of Christ, that was followed by the ministry of John, that led to the empowerment of Jesus as the Messiah at His baptism.
Den periode fremstilles ved de historiske begivenheder, der er knyttet til årstallene 508, 533 og 538. I året 508 begyndte forberedelsesperioden, eller oprettelsen af pavedømmet. Det fjerde rige, det hedenske Rom, en dragemagt, var blevet undertvunget, og i 533 fastslog Justinian, at pavedømmet var „kirkernes overhoved og også kætternes revser“. Alt, hvad der endnu manglede, for at pavedømmet kunne overtage kontrollen i 538, var goternes fjernelse fra Rom, og dette fandt sted i året 538. Denne trediveårige historiske linje løb parallelt med Kristi fødsel, som blev efterfulgt af Johannes’ tjeneste, der førte til Jesu udrustning som Messias ved Hans dåb.
The period of preparation in the history of Christ runs parallel with the sealing time, and it addresses the internal line of the Protestant horn, while the period of preparation for the antichrist addresses the external line of the Republican horn. Those two periods provide two witnesses of September 11, 2001, October 7, 2023, and the soon coming Sunday law. One period is emphasizing the external and the other the internal testimony of the sealing time of the one hundred and forty-four thousand.
Forberedelsesperioden i Kristi historie løber parallelt med beseglingstiden, og den vedrører den indre linje i det protestantiske horn, mens forberedelsesperioden for antikrist vedrører den ydre linje i det republikanske horn. Disse to perioder udgør to vidner om den 11. september 2001, den 7. oktober 2023 og den snart kommende søndagslov. Den ene periode fremhæver det ydre, og den anden det indre vidnesbyrd i de hundrede og fireogfyrre tusindes beseglingstid.
The work of John, as the voice in the wilderness who prepared the way for the Messenger of the Covenant, paralleled the decree of Justinian that prepared the way for the man of sin, who is the messenger of the covenant of death. October 7, 2023 was the warning of what is going to happen when the Sunday law is enforced, as it was in 538. October 7, 2023 parallels 533 in the period of preparation for the first time the papacy was placed on the throne of the earth. It is the warning that at the soon-coming Sunday law, as in 538, the pope will once again become both the head of the churches, and also the corrector of heretics. It is also the warning of the escalating warfare of Islam of the third woe.
Johannes’ gerning, som røsten i ørkenen, der beredte vejen for Pagtens Sendebud, løb parallelt med Justinians dekret, som beredte vejen for syndens menneske, der er dødspagtens sendebud. Den 7. oktober 2023 var advarslen om, hvad der vil ske, når søndagsloven håndhæves, således som det skete i 538. Den 7. oktober 2023 svarer til 533 i forberedelsesperioden til den første gang, pavedømmet blev sat på jordens trone. Det er advarslen om, at ved den snart kommende søndagslov vil paven, ligesom i 538, atter blive både kirkernes overhoved og også kætteres tugtemester. Det er også advarslen om den eskalerende krigsførelse fra islam i det tredje ve.
It is the warning identifying Islam (tidings of the east), and the warning of the restoration of the pope (tidings of the north). That warning coincides with the work of the messenger who prepares the way in the last days, for the Messenger of the Covenant, who is to then enter into covenant with the one hundred and forty-four thousand.
Det er advarslen, der identificerer islam (tidender fra øst), og advarslen om pavens genoprettelse (tidender fra nord). Denne advarsel falder sammen med den gerning, som udføres af budbringeren, der bereder vejen i de sidste dage, for Pagtens Sendebud, som derefter skal indgå pagt med de hundrede og fireogfyrre tusind.
The three periods of preparation (the thirty years of Christ and the antichrist, and the sealing time), are also typified by the period of 1776 unto 1798. The ending of the earth beast has a specific period which precedes its ending as the sixth kingdom of Bible prophecy, therefore, the beginning of the earth beast as the sixth kingdom of Bible prophecy must have a prophetic period that precedes the beginning of that kingdom. Alpha and Omega always illustrates the end of a thing, with the beginning of a thing.
De tre forberedelsesperioder (de tredive år for Kristus og antikristen samt beseglingstiden) er også forbilledliggjort ved perioden fra 1776 til 1798. Afslutningen på jorddyret har en bestemt periode, som går forud for dets afslutning som det sjette rige i Bibelens profeti; derfor må begyndelsen på jorddyret som det sjette rige i Bibelens profeti have en profetisk periode, som går forud for begyndelsen på dette rige. Alfa og Omega fremstiller altid enden på en ting sammen med begyndelsen på en ting.
1776, 1789 and 1798 represent September 11, 2001, October 7, 2023, and the soon-coming Sunday law. From 1776 unto 1798 the prophetic preparation of the setting up of the sixth kingdom was accomplished, just as the years 508, 533, and 538 represented the preparation of the setting up of the fifth kingdom. They must have these same prophetic characteristics, for the sixth kingdom is to be the image of the fifth kingdom.
1776, 1789 og 1798 repræsenterer 11. september 2001, 7. oktober 2023 og den snart kommende søndagslov. Fra 1776 til 1798 blev den profetiske forberedelse til oprettelsen af det sjette rige fuldbyrdet, ligesom årene 508, 533 og 538 repræsenterede forberedelsen til oprettelsen af det femte rige. De må have disse samme profetiske kendetegn, for det sjette rige skal være et billede af det femte rige.
The thirty years of Christ’s preparation leading to His baptism represent the same period, for when Christ came to confirm the covenant for one week, beginning at His baptism, He was setting up His kingdom of grace. In setting up His kingdom of grace in those seven years, He shed His blood to confirm that kingdom, and in so doing, He left the example of when He would set up His kingdom of glory. That kingdom of glory is the kingdom of Daniel two, that is represented as a stone that is cut out of a mountain without hands. That kingdom Sister White informs us is set up during the latter rain, and the latter rain began on September 11, 2001.
De tredive år af Kristi forberedelse, som førte frem til Hans dåb, repræsenterer den samme periode; for da Kristus kom for at stadfæste pagten i én uge, begyndende ved Hans dåb, var Han i færd med at oprette sit nåderige. Ved oprettelsen af sit nåderige i disse syv år udgød Han sit blod for at stadfæste dette rige, og derved efterlod Han eksemplet på, hvornår Han ville oprette sit herlighedsrige. Dette herlighedsrige er riget i Daniel 2, som fremstilles som en sten, der er hugget ud af et bjerg uden hænder. Dette rige oplyser Søster White os om bliver oprettet under sildigregnen, og sildigregnen begyndte den 11. september 2001.
“The latter rain is coming on those that are pure—all then will receive it as formerly.
»Senregnen kommer over dem, der er rene — alle vil da modtage den som tidligere.«
“When the four angels let go, Christ will set up His kingdom. None receive the latter rain but those who are doing all they can. Christ would help us. All could be overcomers by the grace of God, through the blood of Jesus. All heaven is interested in the work. Angels are interested.” Spalding and Magan, 3.
„Når de fire engle slipper, vil Kristus oprette sit rige. Ingen modtager den sildige regn undtagen dem, som gør alt, hvad de kan. Kristus ville hjælpe os. Alle kunne være sejrvindere ved Guds nåde, gennem Jesu blod. Hele himlen er interesseret i værket. Englene er interesserede.“ Spalding and Magan, 3.
On September 11, 2001 the four winds, which are represented as an angry horse (Islam) were released, and then held in check, while the one hundred and forty-four thousand are being sealed. 1776, 1789 and 1798 represent the period of the sealing of the one hundred and forty-four thousand, and the three dates represent legal enactments that led to the sixth kingdom of Bible prophecy being established. The second date of 1789 identifies the Constitution of the United States, and therefore it was the message that identified the Constitution as the twofold power that was to arrive in 1798, just as 533 was the announcement of the twofold power that would arrive in 538, and as John the Baptist announced the twofold power which would arrive at Christ’s baptism.
Den 11. september 2001 blev de fire vinde, som fremstilles som en vred hest (islam), sluppet løs og derpå holdt tilbage, mens de hundrede og fireogfyrre tusinde bliver beseglet. 1776, 1789 og 1798 repræsenterer perioden for beseglingen af de hundrede og fireogfyrre tusinde, og de tre datoer repræsenterer lovmæssige foranstaltninger, der førte til, at det sjette rige i Bibelens profeti blev oprettet. Den anden dato, 1789, identificerer De Forenede Staters forfatning, og derfor var det budskabet, der identificerede forfatningen som den todelte magt, der skulle fremkomme i 1798, ligesom 533 var kundgørelsen om den todelte magt, som ville fremkomme i 538, og ligesom Johannes Døberen forkyndte den todelte magt, som ville fremkomme ved Kristi dåb.
The two powers that make up the twofold power of Christ was His example that divinity combined with humanity does not sin. The two powers that make up the twofold power of the antichrist was his enthronement as the head of the churches, and his enthronement as the corrector of heretics. The two powers of that make up the twofold power of the earth beast are the two horns of Republicanism and Protestantism.
De to magter, som udgør Kristi dobbelte magt, var hans eksempel på, at guddommelighed forenet med menneskelighed ikke synder. De to magter, som udgør antikrists dobbelte magt, var hans tronbestigelse som kirkernes overhoved og hans tronbestigelse som kætteres revser. De to magter, som udgør jorddyrets dobbelte magt, er de to horn: republikanisme og protestantisme.
“‘And he had two horns like a lamb.’ The lamblike horns indicate youth, innocence, and gentleness, fitly representing the character of the United States when presented to the prophet as ‘coming up’ in 1798. Among the Christian exiles who first fled to America and sought an asylum from royal oppression and priestly intolerance were many who determined to establish a government upon the broad foundation of civil and religious liberty. Their views found place in the Declaration of Independence, which sets forth the great truth that ‘all men are created equal’ and endowed with the inalienable right to ‘life, liberty, and the pursuit of happiness.’ And the Constitution guarantees to the people the right of self-government, providing that representatives elected by the popular vote shall enact and administer the laws. Freedom of religious faith was also granted, every man being permitted to worship God according to the dictates of his conscience. Republicanism and Protestantism became the fundamental principles of the nation. These principles are the secret of its power and prosperity. The oppressed and downtrodden throughout Christendom have turned to this land with interest and hope. Millions have sought its shores, and the United States has risen to a place among the most powerful nations of the earth.” The Great Controversy, 441.
“‘Og det havde to horn som et lam.’ De lamlignende horn peger på ungdom, uskyld og sagtmodighed og repræsenterer på passende vis De Forenede Staters karakter, sådan som landet blev fremstillet for profeten som ‘stigende op’ i 1798. Blandt de kristne landflygtige, som først flygtede til Amerika og søgte et tilflugtssted fra kongelig undertrykkelse og præstelig intolerance, var der mange, som besluttede at oprette en regering på det brede grundlag af borgerlig og religiøs frihed. Deres anskuelser fandt udtryk i Uafhængighedserklæringen, som fremsætter den store sandhed, at ‘alle mennesker er skabt lige’ og er udstyret med den umistelige ret til ‘liv, frihed og stræben efter lykke’. Og forfatningen sikrer folket retten til selvstyre ved at fastsætte, at repræsentanter valgt ved folkets stemme skal vedtage og håndhæve lovene. Religionsfrihed blev også indrømmet, idet ethvert menneske fik tilladelse til at tilbede Gud i overensstemmelse med sin samvittigheds bud. Republikanisme og protestantisme blev nationens grundlæggende principper. Disse principper er hemmeligheden bag dens magt og fremgang. De undertrykte og nedtrådte over hele kristenheden har vendt sig mod dette land med interesse og håb. Millioner har søgt til dets kyster, og De Forenede Stater er steget frem til en plads blandt jordens mægtigste nationer.” Den store strid, 441.
1776, 1789 and 1798 represent three histories that emphasize that the eighth, is of the seven. 1776 represents the publication of the Declaration of Independence, and the history of the First and Second Continental Congresses. 1789 represents the publication of the Constitution and the History of the Articles of Confederation. 1798 represents the publication of the Alien and Sedition Acts, and the beginning of the earth beast as the sixth kingdom of Bible prophecy.
1776, 1789 og 1798 repræsenterer tre histories, der understreger, at den ottende er af de syv. 1776 repræsenterer offentliggørelsen af Uafhængighedserklæringen og historien om den Første og den Anden Kontinentale Kongres. 1789 repræsenterer offentliggørelsen af Forfatningen og historien om Konføderationsartiklerne. 1798 repræsenterer offentliggørelsen af Alien and Sedition Acts og begyndelsen på jorddyret som det sjette rige i Bibelens profeti.
The First Continental Congress occurred in 1774, and was a pivotal institution in the early history of the United States, serving as a governing body during the American Revolutionary War. The Continental Congresses are divided into two prophetic periods of the first congress and the last congress. The First Continental Congress had two presidents and convened in Philadelphia from September 5 to October 26, 1774. Peyton Randolph was the first president of the meeting from September 5 to October 22, and then Henry Middleton presided for the next five days until October 26, 1774.
Den første kontinentale kongres fandt sted i 1774 og var en afgørende institution i De Forenede Staters tidlige historie, idet den fungerede som et styrende organ under den amerikanske uafhængighedskrig. De kontinentale kongresser er opdelt i to profetiske perioder: den første kongres og den sidste kongres. Den første kontinentale kongres havde to præsidenter og samledes i Philadelphia fra den 5. september til den 26. oktober 1774. Peyton Randolph var mødets første præsident fra den 5. september til den 22. oktober, og derefter ledede Henry Middleton forsamlingen i de næste fem dage indtil den 26. oktober 1774.
The Second Continental Congress occurred from 1775 until 1781. The Second Continental Congress had six presidents during its existence. Peyton Randolph presided as president from May 10, 1775 until May 24, 1775. He was the first president of both the First and also of the Second Continental Congresses. There was a total of eight presidents during the history of the First and Second Continental Congresses.
Den Anden Kontinentale Kongres fandt sted fra 1775 til 1781. Den Anden Kontinentale Kongres havde seks præsidenter i løbet af sin eksistens. Peyton Randolph fungerede som præsident fra 10. maj 1775 til 24. maj 1775. Han var den første præsident for både den Første og også den Anden Kontinentale Kongres. Der var i alt otte præsidenter i løbet af den Første og den Anden Kontinentale Kongres’ historie.
The second president of the Second Continental Congress was John Hancock, and Hancock presided from May 24, 1775 until October 31, 1777. Henry Laurens presided from November 1, 1777 until December 9, 1778. John Jay presided from December 10, 1778 until September 28, 1779. Samuel Huntington presided from September 28, 1779 until July 9, 1781. Thomas McKean presided from July 10, 1781 until November 4, 1781.
Den anden præsident for den Anden Kontinentale Kongres var John Hancock, og Hancock fungerede som præsiderende fra den 24. maj 1775 til den 31. oktober 1777. Henry Laurens fungerede som præsiderende fra den 1. november 1777 til den 9. december 1778. John Jay fungerede som præsiderende fra den 10. december 1778 til den 28. september 1779. Samuel Huntington fungerede som præsiderende fra den 28. september 1779 til den 9. juli 1781. Thomas McKean fungerede som præsiderende fra den 10. juli 1781 til den 4. november 1781.
Peyton Randolph was the first president of both the First and Second Continental Congresses. This identifies that during the two periods of the Continental Congresses there were eight presidents, but the president that was the first president of each of the two periods was the same person. Therefore, though there were eight presidential terms, there were actually only seven presidents. The first president was of the seven men who were presidents, but as Randolph presided twice in that history, he also represents the eighth, that was of the seven.
Peyton Randolph var den første præsident for både den Første og den Anden Kontinentale Kongres. Dette viser, at der i løbet af de to perioder af de Kontinentale Kongresser var otte præsidentperioder, men at den præsident, som var den første præsident i hver af de to perioder, var den samme person. Derfor var der, skønt der var otte præsidentperioder, i virkeligheden kun syv præsidenter. Den første præsident var blandt de syv mænd, som var præsidenter, men eftersom Randolph præsiderede to gange i denne historie, repræsenterer han også den ottende, som var af de syv.
In the history of the Continental Congresses, the Revolutionary War was managed by the Congress. For this reason, George Washington was never a president in that period, for he had been appointed as the first Commander and Chief over the military.
I de kontinentale kongressers historie blev Uafhængighedskrigen ledet af Kongressen. Af denne grund var George Washington aldrig præsident i den periode, for han var blevet udnævnt til den første øverstkommanderende for militæret.
Being the first president of both periods Randolph represents two witnesses typifying the first actual president, who was George Washington. Washington is represented by Randolph, and therefore Randolph, as a symbol of Washington, conveys both the prophetic characteristics of Randolph the first president, but also that Randolph was the eighth, that was of the seven. Thus George Washington, as the first president and the first Commander and Chief, was also prophetically the eighth, and was of the seven.
Som den første præsident i begge perioder repræsenterer Randolph to vidner, som er et forbillede på den første faktiske præsident, der var George Washington. Washington repræsenteres ved Randolph, og derfor formidler Randolph, som et symbol på Washington, både de profetiske kendetegn ved Randolph, den første præsident, men også at Randolph var den ottende, som var af de syv. Således var George Washington, som den første præsident og den første øverstkommanderende, også profetisk den ottende og var af de syv.
Jesus illustrates the end of a thing with the beginning, so the last president and Commander and Chief will be the eighth, that is of the seven. This prophetic fact is established in the history of the First and Second Continental Congresses which is represented by the date of the first waymark of 1776, and publication of the Declaration of Independence.
Jesus illustrerer afslutningen på en ting ved begyndelsen, så den sidste præsident og øverstkommanderende vil være den ottende, som er af de syv. Denne profetiske kendsgerning er stadfæstet i historien om den første og anden kontinentale kongres, som er repræsenteret ved datoen for det første vejmærke, 1776, og offentliggørelsen af Uafhængighedserklæringen.
The waymark of 1776 typifies September 11, 2001, and the Patriot Act, where American independence was placed under the authority of Roman law, and no longer under English law. It marks the beginning of the prophetic period that prepares the way for the papacy to once again take the throne of the earth at the soon-coming Sunday law.
Vejmærket 1776 er et forbillede på den 11. september 2001 og Patriot Act, hvor amerikansk uafhængighed blev stillet under romersk lovs myndighed og ikke længere under engelsk lov. Det markerer begyndelsen på den profetiske periode, som bereder vejen for, at pavedømmet atter kan indtage jordens trone ved den snart kommende søndagslov.
As with the prophetic period represented by 1776, the prophetic period represented the history from the conclusion of the Second Continental Congress in 1781 to 1789, which is the date that identifies the waymark associated with the publication of the Constitution. In that history there were also eight presidents. The history of 1781 to 1789 is the history of the Articles of Confederation. The Articles of Confederation represented the first Constitution, but the weakness of the Articles of Confederation led to its replacement, and the ratification of the Constitution in 1789.
Ligesom med den profetiske periode repræsenteret ved 1776 repræsenterede den profetiske periode historien fra afslutningen af den Anden Kontinentale Kongres i 1781 til 1789, som er den dato, der identificerer vejmærket forbundet med offentliggørelsen af Forfatningen. I den historie var der også otte præsidenter. Historien fra 1781 til 1789 er historien om Konføderationsartiklerne. Konføderationsartiklerne repræsenterede den første forfatning, men Konføderationsartiklernes svaghed førte til, at de blev erstattet, og til ratificeringen af Forfatningen i 1789.
In that period the eight presidents consisted of seven presidents who were not presidents in the history of the two Continental Congresses, and one who was also a president in that first prophetic period. John Hancock served in both the second Continental Congress, and also in the period represented by the Articles of Confederation. At the prophetic level, there were only seven men who were president during the two Continental Congresses, thus prophetically John Hancock was one of the eight in the period of the Articles of Confederation, but he was also one of the seven men from the previous period. He was therefore the eighth, that was of the seven.
I denne periode bestod de otte præsidenter af syv præsidenter, som ikke var præsidenter i de to kontinentale kongressers historie, og én, som også var præsident i den første profetiske periode. John Hancock tjente både i den anden kontinentale kongres og også i den periode, som var repræsenteret ved Konføderationsartiklerne. På det profetiske plan var der kun syv mænd, som var præsident under de to kontinentale kongresser; således var John Hancock profetisk set én af de otte i perioden med Konføderationsartiklerne, men han var også én af de syv mænd fra den foregående periode. Han var derfor den ottende, som var af de syv.
The second prophetic period, represented by 1789, also had a president (Hancock) who was the eighth, but of the seven, as was Payton Randolph in the first prophetic period represented by 1776. 1789 aligns with and represents the January 6, 2021 Pelosi trials.
Den anden profetiske periode, repræsenteret ved 1789, havde også en præsident (Hancock), som var den ottende, men af de syv, ligesom Payton Randolph var det i den første profetiske periode, repræsenteret ved 1776. 1789 stemmer overens med og repræsenterer Pelosi-retssagerne den 6. januar 2021.
“The Lord has faithful watchmen on the walls of Zion to cry aloud and spare not, to lift up their voice like a trumpet, and show His people their transgression and the house of Jacob their sins. The Lord has permitted the enemy of truth to make a determined effort against the Sabbath of the fourth commandment. He designs by this means to awaken a decided interest in that question which is a test for the last days. This will open the way for the third angel’s message to be proclaimed with power.
„Herren har trofaste vægtere på Zions mure til at råbe højt og ikke spare, til at opløfte deres røst som en basun og kundgøre Hans folk deres overtrædelse og Jakobs hus deres synder. Herren har tilladt sandhedens fjende at gøre en målbevidst indsats imod sabbatten i det fjerde bud. Ved dette middel har han til hensigt at vække en afgjort interesse for det spørgsmål, som er en prøve for de sidste dage. Dette vil åbne vejen for, at den tredje engels budskab kan forkyndes med kraft.״
“Let not one who believes the truth, be silent now. None should be careless now; let all urge their petitions at the throne of grace, pleading the promise, ‘Whatsoever ye shall ask in my name, that will I do’ (John 14:13). It is a perilous time now. If this land of boasted liberty is preparing to sacrifice every principle which enters into her Constitution, making decrees to suppress religious freedom, and for the enforcing of papal falsehood and delusion, then the people of God need to present their petitions in faith to the Most High. There is every encouragement, in the promises of God, for those who put their trust in Him. The prospect of being brought into personal danger and distress, need not cause despondency, but should quicken the vigor and hopes of God’s people; for the time of their peril is the season for God to grant them clearer manifestations of His power.
»Lad ikke nogen, som tror sandheden, tie nu. Ingen bør være ligegyldig nu; lad alle frembære deres bønner for nådens trone og påberåbe sig løftet: ‘Alt, hvad I beder om i mit navn, det vil jeg gøre’ (John 14:13). Det er nu en farefuld tid. Hvis dette land, som praler af frihed, forbereder sig på at ofre ethvert princip, der indgår i dets forfatning, ved at udstede forordninger for at undertrykke religionsfriheden og håndhæve pavemagtens falskhed og vildfarelse, da må Guds folk i tro frembære deres bønner for den Højeste. I Guds løfter er der al opmuntring for dem, som sætter deres lid til Ham. Udsigten til at blive bragt i personlig fare og nød behøver ikke at fremkalde modløshed, men bør snarere anspore Guds folks kraft og håb; for tiden med deres fare er den stund, da Gud vil give dem tydeligere åbenbarelser af Sin magt.«
“We are not to sit in calm expectancy of oppression and tribulation, and fold our hands, doing nothing to avert the evil. Let our united cries be sent up to heaven. Pray and work, and work and pray. But let none act rashly. Learn as never before that you must be meek and lowly in heart. You must not bring a railing accusation against any, whether individuals or churches. Learn to deal with minds as Christ did. Sharp things must sometimes be spoken; but be sure that the Holy Spirit of God is abiding in your heart before you speak the clear-cut truth; then let it cut its way. You are not to do the cutting.” Selected Messages, book 2, 370.
„Vi skal ikke sidde i rolig forventning om undertrykkelse og trængsel og lægge hænderne i skødet uden at gøre noget for at afværge det onde. Lad vore forenede råb stige op til himlen. Bed og arbejd, og arbejd og bed. Men lad ingen handle overilet. Lær som aldrig før, at I må være sagtmodige og ydmyge af hjertet. I må ikke fremføre nogen spottende anklage mod nogen, hverken enkeltpersoner eller menigheder. Lær at omgås sind som Kristus gjorde. Skarpe ord må undertiden tales; men vær vis på, at Guds Hellige Ånd bor i jeres hjerte, før I taler den klare, skarpt afgrænsede sandhed; lad den så bane sig vej. Det er ikke jer, der skal skære.” Selected Messages, bog 2, 370.
The second waymark in the prophetic period of preparation represented by the Constitution identifies that the Constitution is to be overturned at the next waymark. That second waymark has been typified by John the Baptist, and also by the decree of Justinian, which both identified and presented a warning in connection with the arrival of the last event represented in the period. For John it was the empowerment of Christ as He confirmed His covenant of life with His precious blood, and for Justinian it was the empowerment of the antichrist, who was to ratify his covenant of death with the blood of the martyrs.
Det andet vejmærke i den profetiske forberedelsesperiode, som er fremstillet ved Forfatningen, identificerer, at Forfatningen skal omstyrtes ved det næste vejmærke. Dette andet vejmærke er blevet forbilledliggjort ved Johannes Døberen og også ved Justinians dekret, som begge både identificerede og frembar en advarsel i forbindelse med ankomsten af den sidste begivenhed, der er fremstillet i perioden. For Johannes var det Kristi bemyndigelse, idet Han stadfæstede sin livspagt med Sit dyrebare blod, og for Justinian var det antikrists bemyndigelse, som skulle stadfæste sin dødspagt med martyrernes blod.
The Constitution in 1789 identified the empowerment of the two horns of the earth beast, and in so doing, 1789 identified the soon coming destruction of the earth beast’s two horns of power, as represented by the Alien and Sedition Acts in 1798. When the two witnesses were slain in the streets in the year 2020, they identified and warned of a sustained attack upon the Constitution that are symbolized by the January 6, 2021, Pelosi trials.
Forfatningen i 1789 identificerede bemyndigelsen af jorddyrets to horn, og dermed identificerede 1789 den snart kommende ødelæggelse af jorddyrets to magthorn, sådan som det blev fremstillet ved Alien and Sedition Acts i 1798. Da de to vidner blev dræbt på gaderne i året 2020, identificerede de og advarede om et vedvarende angreb på Forfatningen, som symboliseres ved Pelosi-retssagerne den 6. januar 2021.
January 6, 2021 is the warning about the empowerment of the papacy at the soon-coming Sunday law, as typified by the decree of Justinian in the year 533. January 6, 2021 and the year 533, both give warning of the soon coming Sunday law, as typified by the Sunday law in 538 at the Council of Orleans, and by the Alien and Sedition Acts in 1798, which typified the earth beast speaking as a dragon at the soon coming Sunday law.
6. januar 2021 er advarslen om pavemagtens bemyndigelse ved den snart kommende søndagslov, sådan som den blev forbilledliggjort ved Justinians dekret i året 533. 6. januar 2021 og året 533 giver begge advarsel om den snart kommende søndagslov, sådan som den blev forbilledliggjort ved søndagsloven i 538 på koncilet i Orléans og ved Alien and Sedition Acts i 1798, som forbilledliggjorde jorddyret, der taler som en drage, ved den snart kommende søndagslov.
At the Sunday law the deadly wound of the papacy will be healed, and the eighth head of Revelation chapter seventeen, that is of the seven heads, will be resurrected. The Alien and Sedition Acts of 1798, represents the earth beast speaking as a dragon, when it not only enforces the worship of the sun, but thereafter forces the entire world to accept the authority of the sea beast of Revelation chapter thirteen, as the eighth head that is of the seven heads. Therefore, in each of the three periods represented within the period of preparation by 1776, 1789 and 1798, the prophetic enigma of the eighth, being of the seven is prophetically represented.
Ved søndagsloven vil pavedømmets dødelige sår blive lægt, og det ottende hoved i Åbenbaringens syttende kapitel, som er af de syv hoveder, vil blive oprejst. Alien and Sedition Acts af 1798 repræsenterer jorddyret, der taler som en drage, når det ikke blot håndhæver tilbedelsen af solen, men derefter tvinger hele verden til at anerkende havdyrets myndighed i Åbenbaringens trettende kapitel som det ottende hoved, der er af de syv hoveder. Derfor er den profetiske gåde om det ottende, som er af de syv, profetisk fremstillet i hver af de tre perioder, der inden for forberedelsens periode repræsenteres ved 1776, 1789 og 1798.
The first two waymarks (1776 and 1789), that identify the enigma, address the riddle being accomplished within the prophetic history of the earth beast, and the third waymark identifies the enigma being accomplished for the papal power.
De to første vejmærker (1776 og 1789), som identificerer gåden, omhandler den gåde, der fuldbyrdes inden for det profetiske forløb for dyret fra jorden, og det tredje vejmærke identificerer den gåde, der fuldbyrdes for den pavelige magt.
We will continue this study in the next article.
Vi vil fortsætte dette studium i den næste artikel.
“‘Saying to them that dwell on the earth, that they should make an image to the beast.’ Here is clearly presented a form of government in which the legislative power rests with the people, a most striking evidence that the United States is the nation denoted in the prophecy.
“‘idet den, som siger til dem, der bor på jorden, at de skal lave et billede af dyret.’ Her fremstilles tydeligt en styreform, hvor den lovgivende magt hviler hos folket, et højst slående bevis på, at Amerikas Forenede Stater er den nation, der betegnes i profetien.
“But what is the ‘image to the beast’? and how is it to be formed? The image is made by the two-horned beast, and is an image to the beast. It is also called an image of the beast. Then to learn what the image is like and how it is to be formed we must study the characteristics of the beast itself—the papacy.
”Men hvad er »dyrets billede«? og hvordan skal det dannes? Billedet skabes af dyret med de to horn og er et billede af dyret. Det kaldes også et billede af dyret. For at lære, hvordan billedet er, og hvordan det skal dannes, må vi derfor studere selve dyrets kendetegn — pavedømmet.
“When the early church became corrupted by departing from the simplicity of the gospel and accepting heathen rites and customs, she lost the Spirit and power of God; and in order to control the consciences of the people, she sought the support of the secular power. The result was the papacy, a church that controlled the power of the state and employed it to further her own ends, especially for the punishment of ‘heresy.’ In order for the United States to form an image of the beast, the religious power must so control the civil government that the authority of the state will also be employed by the church to accomplish her own ends.
"Da den tidlige kirke blev fordærvet ved at vige bort fra evangeliets enkelhed og antage hedenske ritualer og skikke, mistede hun Guds Ånd og kraft; og for at beherske folkets samvittigheder søgte hun støtte hos den verdslige magt. Resultatet blev pavedømmet, en kirke, der beherskede statens magt og anvendte den til at fremme sine egne formål, især til straf for »kætteri«. For at De Forenede Stater kan danne et billede af dyret, må den religiøse magt i en sådan grad beherske den civile regering, at statens myndighed også vil blive anvendt af kirken til at opnå sine egne formål.
“Whenever the church has obtained secular power, she has employed it to punish dissent from her doctrines. Protestant churches that have followed in the steps of Rome by forming alliance with worldly powers have manifested a similar desire to restrict liberty of conscience. An example of this is given in the long-continued persecution of dissenters by the Church of England. During the sixteenth and seventeenth centuries, thousands of nonconformist ministers were forced to flee from their churches, and many, both of pastors and people, were subjected to fine, imprisonment, torture, and martyrdom.
”Når kirken har opnået verdslig magt, har den benyttet den til at straffe afvigelse fra sine læresætninger. Protestantiske kirker, som har fulgt i Roms fodspor ved at indgå alliance med verdslige magter, har udvist et lignende ønske om at begrænse samvittighedsfriheden. Et eksempel herpå gives i den langvarige forfølgelse af dissidenter fra den engelske kirke. I det sekstende og syttende århundrede blev tusinder af ikke-konformistiske præster tvunget til at flygte fra deres kirker, og mange, både blandt præster og folk, blev udsat for bøder, fængsling, tortur og martyrdom.
“It was apostasy that led the early church to seek the aid of the civil government, and this prepared the way for the development of the papacy—the beast. Said Paul: ‘There’ shall ‘come a falling away, … and that man of sin be revealed.’ 2 Thessalonians 2:3. So apostasy in the church will prepare the way for the image to the beast.
„Det var frafald, der fik den tidlige kirke til at søge den borgerlige regerings hjælp, og dette banede vejen for pavedømmets udvikling — dyret. Paulus sagde: ‘Der skal’ ‘komme et frafald, … og syndens menneske åbenbares.’ 2 Thessalonikerbrev 2,3. Således vil frafald i kirken berede vejen for billedet af dyret.“
“The Bible declares that before the coming of the Lord there will exist a state of religious declension similar to that in the first centuries. ‘In the last days perilous times shall come. For men shall be lovers of their own selves, covetous, boasters, proud, blasphemers, disobedient to parents, unthankful, unholy, without natural affection, trucebreakers, false accusers, incontinent, fierce, despisers of those that are good, traitors, heady, high-minded, lovers of pleasures more than lovers of God; having a form of godliness, but denying the power thereof.’ 2 Timothy 3:1–5. ‘Now the Spirit speaketh expressly, that in the latter times some shall depart from the faith, giving heed to seducing spirits, and doctrines of devils.’ 1 Timothy 4:1. Satan will work ‘with all power and signs and lying wonders, and with all deceivableness of unrighteousness.’ And all that ‘received not the love of the truth, that they might be saved,’ will be left to accept ‘strong delusion, that they should believe a lie.’ 2 Thessalonians 2:9–11. When this state of ungodliness shall be reached, the same results will follow as in the first centuries.” The Great Controversy, 443, 444.
"Bibelen erklærer, at der før Herrens komme vil findes en tilstand af religiøst forfald svarende til den i de første århundreder. 'I de sidste dage skal der komme vanskelige tider. For mennesker skal være egenkærlige, pengegriske, pralende, hovmodige, spottere, ulydige mod deres forældre, utaknemmelige, ugudelige, uden naturlig kærlighed, uforsonlige, bagvaskere, umådeholdne, brutale, uden kærlighed til det gode, forrædere, overilede, opblæste, som elsker nydelser højere end Gud; de har gudsfrygtens skin, men fornægter dens kraft.' 2 Timotheus 3:1–5. 'Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen og holde sig til forførende ånder og dæmoners lærdomme.' 1 Timotheus 4:1. Satan vil virke 'med al kraft og med tegn og løgnens undere og med al uretfærdighedens forførelse'. Og alle de, som 'ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst', vil blive overladt til at tage imod 'en kraftig vildfarelse, så de tror løgnen'. 2 Thessaloniker 2:9–11. Når denne gudløshedens tilstand er nået, vil de samme følger indtræde som i de første århundreder." Den store strid, 443, 444.