The Book of Daniel - Number One-Hundred and Thirty-Nine

Vi betragter sammenhængen mellem Daniel kapitel elleve, vers fyrre, og versene ét og to i det samme kapitel. Vers ét identificerer endetiden i 1989, og vers fyrre markerer ligeledes endetiden i 1989, med Sovjetunionens sammenbrud, sådan som det blev repræsenteret ved nedrivningen af Berlinmuren den 9. november 1989.

Vers to identificerer den sjette præsident for Amerikas Forenede Stater efter 1989 som den rigeste af alle præsidenterne og udpeger dermed Donald Trump. Derved identificerer den, at Trump vil „opirre“ hele Grækenland, som var Alexander den Stores græske rige i vers tre. Det græske rige i versene tre og fire er symbolet på et verdensomspændende rige i Daniel kapitel elleve.

William Miller prægede udtrykket: »historie og profeti stemmer overens«, og Donald Trumps historie giver uigendriveligt bevis for, at han ikke blot var den rigeste af de sidste otte præsidenter i Amerikas Forenede Stater, men også at globalisterne i Amerikas Forenede Stater, og i hele verden, hader Donald Trump med et had, der er så ulogisk, at mange betegner det som vanvid.

Den første af de sidste otte præsidenter, begyndende i 1989, var tydeligvis et forbillede på Trump på en række måder og stadfæstede dermed, at den sjette præsident i vers to i sidste ende ville være den ottende og sidste præsident. Reagan ville, som den første i en række på otte, være et forbillede på den ottende og sidste, for Jesus fremstiller altid enden på en ting ved begyndelsen på en ting.

Vidnesbyrdet om Ronald Reagan, præsidenten på endetidens tidspunkt i 1989, repræsenterer profetisk den præsident, som skulle være den sidste af de otte præsidenter. Der ville være syv præsidenter efter Reagan, for De Forenede Stater ophører som det sjette rige i Bibelens profeti ved den snart kommende søndagslov, og i tiden op til denne søndagslov danner De Forenede Stater et billede af dyret, og dette dyr er det ottende, af syv dyr. Reagan var den første præsident på endetidens tidspunkt i 1989, og den sidste ville være den ottende, det vil sige af de syv.

Reagan sagde den 12. juni 1987 under en tale ved Brandenburger Tor nær Berlinmuren i Vestberlin, Tyskland, mens han henvendte sig til Sovjetunionens Kommunistiske Partis generalsekretær, Mikhail Gorbatjov: »Generalsekretær Gorbatjov, hvis De søger fred, hvis De søger fremgang for Sovjetunionen og Østeuropa, hvis De søger liberalisering: Kom her til denne port! Hr. Gorbatjov, åbn denne port! Hr. Gorbatjov, riv denne mur ned!« Den første af de sidste otte præsidenters mest berømte replikker markerede opfyldelsen af nedrivningen af muren to år senere, den 9. november 1989.

Ved således at lægge vægt på at rive muren ned talte Reagan til den ottende præsident, som, mens han førte valgkamp for at blive den sjette præsident, byggede sin kampagne på løftet om »at bygge muren«. Den første af de sidste otte præsidenter opfordrede til, at muren skulle rives ned, og Berlinmuren blev revet ned i 1989, ved endens tid. Ved den snart kommende søndagslov vil »muren« mellem kirke og stat blive revet ned, sådan som det blev repræsenteret ved begyndelsen i 1989. Midt i denne periode forsøger den sjette præsident, som ophidser globalisterne, at bygge en mur, som de ikke ønsker, og når han endnu engang er den ottende præsident af de syv, vil en anden »mur« falde.

Den første af de otte præsidenter kendetegnes ved nedrivningen af en mur, som markerede endetiden, sådan som det fremstilles i Daniel kapitel elleve, vers fyrre, og den sidste af de otte præsidenter kendetegnes ved nedrivningen af en „mur“, som markerer afslutningen på beseglingstiden for de hundrede og fireogfyrre tusinde, sådan som det fremstilles i Daniel kapitel elleve, vers enogfyrre.

Præsident Reagan var en tidligere demokrat, der blev republikaner, en tidligere mediestjerne, en mand kendt for sin klare veltalenhed, med en dyb sans for humor, en finanspolitisk konservativ, som førte valgkamp mod etablissementet i Washington, DC. Alligevel endte han, på trods af Reagans retorik i hans første kampagne mod det etablissement (sumphul), der havde slået rødder i nationens hovedstad, med at udnævne en højere procentdel af bekræftede globalistiske politikere til sine ministerposter end nogen anden moderne præsident indtil da. Han gik endog så vidt som til at udvælge George Bush den første som sin vicepræsident, en mand hvis families rødder strækker sig langt tilbage i den globalistiske historie.

Trump førte valgkamp på at rydde op i det establishment, han kaldte »sumpen«, men hans historik med de mænd, han valgte at arbejde tæt sammen med, afslører hans største svaghed. Næsten alle disse mænd var repræsentanter for den »sump«, som Trump så indædt modsætter sig. Trump var, ligesom Reagan, en tidligere demokrat, der blev republikaner, en tidligere mediestjerne, en mand kendt for sin talekunst, med en dyb sans for humor, og en finanspolitisk konservativ.

Den sidste præsident i De Forenede Stater vil være præsidenten, når pavedømmets billede (dyrets billede) bliver dannet i De Forenede Stater. Den ottende og sidste præsident siden 1989 ville derfor være involveret i en krig mod en dragemagt, for det var i en langvarig, udstrakt krig med dragen, at pavedømmet først blev indsat på tronen af en dragemagt i 538, dernæst afsat fra tronen af den samme dragemagt i 1798, og som igen vil blive indsat på tronen af den dragemagt, der er repræsenteret ved de ti konger, som bliver enige om at give deres syvende rige til pavedømmet, og som derefter afsætter det pavelige dyr fra tronen, når de brænder hende med ild og æder hendes kød, idet hun går sin ende i møde uden nogen til at hjælpe.

Den præsident, som skal være den ottende, det vil sige af de syv, vil også være den præsident, som er involveret i en krig mod en dragemagt. Denne krig identificeres, når den sjette og rigeste præsident opildner hele den globalistiske dragemagts samlede kræfter. Af de otte sidste præsidenter, begyndende i 1989, er to døde, hvilket efterlader seks mulige præsidenter, som kunne være involveret i en krig mod en dragemagt.

Af disse seks muligheder er fire åbenlyst dragon-drevne globalister. Én af de seks bekender sig, ligesom sin far, til at være republikaner, men han er kun republikaner af navn, og ligesom sin far er han en repræsentant for den globalistiske dragemagt. Af de seks levende præsidenter er kun én tydeligt ikke globalist, og han er den præsident, der opildner globalisterne. Han er den eneste af de sidste otte præsidenter, som kunne opfylde elementet af pavedømmets billede i den forstand at være involveret i en krigsførelse mod en dragemagt.

Den allerførste republikanske præsident citerede berømt et skriftsted om den amerikanske borgerkrig, som netop omhandler dette forhold.

Dragens krig mod den rigeste præsident, som opildnede Grækenlands rige, kan kun være mellem Donald Trump og globalisterne, for alle de andre fem mulige nulevende præsidenter er antiamerikanske globalister. Da Lincoln citerede de foregående vers for at behandle nationens deling i de to lejre, for slaveriet og imod slaveriet, henvendte han sig til de slaverivenlige demokrater og de slaverimodstandende republikanere, og dermed behandlede han de sidste dages krig mellem de globalistiske demokrater, som den sidste republikanske præsident opildner ved sin MAGA-ismes bevægelse, hvilken han repræsenterer og leder.

Som den første republikanske præsident er Lincoln et forbillede på den sidste republikanske præsident. Den sidste præsident er også repræsenteret ved den republikanske præsident ved endens tid i 1989. Disse to vidner identificerer den præsident, de er forbillede på, som en republikaner. Den republikanske præsident ved endens tid i 1989 var ikke blot republikaner, men han var den første af de sidste otte præsidenter. Den sidste præsident vil også være blevet forbilledliggjort ved George Washington, den første præsident og den første øverstbefalende.

Washington var på sin side blevet foregrebet i forbillede af den første præsident i den periode, der repræsenteres ved 1776, og denne første præsident (Peyton Randolph) var en af de syv mænd, som tjente i løbet af de otte perioder, der repræsenteres af syv mænd. Randolph var den første af otte og repræsenterede derfor Reagan, som var den første af otte, og han var den ottende, som var af de syv. Randolph repræsenterede derfor Washington (den første præsident), Lincoln (den første republikanske præsident), Reagan (den første præsident blandt de sidste otte) og den ottende præsident efter 1989, som af profetisk nødvendighed ville være den ottende, der var af de syv.

Washington ville også blive forbilledliggjort ved John Hancock, som var præsidenten i den historie, der repræsenteres ved 1789, og som, ligesom Randolph, var den ottende, som var af de syv. Randolph havde forbilledliggjort Washington, så når Hancock stemmer overens med Randolph som den ottende, som er af de syv, repræsenterer Hancock den ottende præsident efter 1989, som af profetisk nødvendighed ville være den ottende, som var af de syv.

Randolph, Hancock, Washington, Lincoln og Reagan er alle forbilleder på den sidste præsident. To af disse vidner fastslår, at den sidste præsident vil være republikaner. To fastslår, at den sidste præsident vil være den ottende, det vil sige af de syv. De fem levende præsidenter blandt de otte præsidenter efter endens tid i 1989 identificerer, at kun Trump besidder den politiske ideologi til at være involveret i en krig med dragemagten.

Lincoln blev forudgået af James Buchanan, en demokrat, som redelige historikere identificerer som den mindst effektive præsident i den tidlige amerikanske historie, og hvis ineffektive lederskab i det væsentlige frembragte den amerikanske borgerkrig. Inden Lincoln var blevet taget i ed, var sydstaterne allerede begyndt at løsrive sig fra Unionen, og blot en måned efter Lincolns indsættelse blev de første skud affyret. Buchanan satte de bevægelser i gang, som frembragte en krig, som Lincoln blev tvunget til at løse.

Reagan blev forudgået af den mest ineffektive præsident i moderne tid. Carter, en demokrat, bragte De Forenede Stater i forlegenhed ved sin manglende evne til på rette måde at håndtere den radikale islam, som havde sit centrum i Iran.

Trump blev forudgået af Obama, en demokrat, som med overlæg tog initiativ til de splittelser kulturelt, politisk og økonomisk, der siden da kun er blevet større. Hans ineffektive lederskab blev foregrebet af både Buchanan og Carter, men i den historie, hvori han præsiderede, var de etablerede medier allerede begyndt at manifestere sig parallelt med Adolf Hitlers Rigsministerium for offentlig oplysning og propaganda. Obamas angreb på De Forenede Staters sociale, politiske, finansielle og religiøse institutioner blev skjult for dem, der valgte ikke at se, og hans ineffektivitet som en, der havde svoret at beskytte Forfatningen, blev omhyggeligt tilsløret. Obama bragte De Forenede Stater i forlegenhed ved sin manglende evne til på rette måde at håndtere den radikale islam, lokaliseret i Iran.

Når Trump bliver genvalgt i 2024 som den ottende præsident siden Reagan i 1989, vil han endnu en gang blive forudgået af en globalistisk, dragedrevet demokrat, som nu har taget kronen som den mest ineffektive præsident i historien, og som gentagne gange har bragt Amerikas Forenede Stater i forlegenhed i sit forsøg på at håndtere radikal islam, lokaliseret i Iran, skønt de moderne Mainstream Media endnu en gang (som eksemplificeret ved Rigets Ministerium for Folkeoplysning og Propaganda) arbejder på at begrave denne åbenlyse virkelighed.

Da Reagan tiltrådte embedet, var en uløst krise med radikal islam, lokaliseret i Iran, blevet efterladt uløst af den demokratiske præsident. Reagan tog øjeblikkeligt skridt til at vende udviklingen i spændingerne mellem De Forenede Stater og radikal islam, repræsenteret ved Iran. Da Trump tiltrådte embedet, var en uløst krise med radikal islam, igen lokaliseret i Iran, ikke blot blevet efterladt uløst, men også finansieret af den demokratiske præsident. Trump tog øjeblikkeligt skridt til at vende udviklingen i spændingerne mellem De Forenede Stater og radikal islam, repræsenteret ved Iran. Den nuværende demokratiske præsident omgjorde alle de fremskridt, Trump havde opnået, og hele verden bliver nu trukket ind i den tredje verdenskrig af Bidens ineffektive lederskab.

Dette opfylder ikke blot arbejdet med islam, repræsenteret ved Carters uduelighed og Obamas fremme af islam, men også ved Buchanans arbejde med at indlede en krig, som den republikanske præsident måtte løse.

Ligesom den første republikanske præsident blev Trump politisk myrdet af de globalistiske dragemagter ved valget i 2020. Mens han blev anset for at være død på gaden, begyndte globalisterne fra jordens dyr og globalisterne fra hele verden at fejre, således som det blev profeteret i Åbenbaringen kapitel elleve.

Vi er nu nået til 2024, hvor Trump står på sine fødder, og drageverdenen, som havde jublet og frydet sig siden den 6. januar 2021, nu bliver konfronteret med „stor frygt“. Mainstreammedierne (MSM) er i panik. Deres egne talepunkter begynder at give udtryk for deres bekymring for, at, som den gamle rock and roll-sang siger, „den trætte gamle mand, som de har valgt til konge“, ikke har evnen til at holde sig tilstrækkeligt tæt på Trumps tal til at gøre det muligt for deres stemmemaskiner at skubbe Biden over målstregen. Mainstreammedierne er nu lige så meget en propagandamaskine, som Rigsministeriet for folkeoplysning og propaganda var i Hitlers dage.

Denne kendsgerning er gentagne gange blevet påvist hinsides enhver matematisk mulighed for, at det kunne forholde sig anderledes. Hver gang et nyt globalistisk talepunkt introduceres i samfundet som helhed, er det gentagne gange blevet dokumenteret, at de forskellige kommunikationslinjer, som styres af dragens propagandamaskine, frembringer den identiske ordlyd ord for ord, når de beskriver denne begivenhed eller hin sag.

Hvis nogen af jer kender den gammeldags børneleg, der kaldes „telefon“, eller undertiden „hviskeleg“, ved I, at når folk sidder i en kreds, og legen går sin gang, og den første person hvisker i øret på den næste, og denne hvisken derefter gentages hele vejen rundt i kredsen, så udvikler den oprindelige hvisken, der vandrer rundt i kredsen, sig uundgåeligt til noget andet end det, den første hvisken repræsenterede. Alligevel forventer mainstreammedierne, at deres tilhængere skal tro, at enhver journalist i dette land og rundt om i verden på en eller anden måde vælger de samme ord og vendinger for at forklare dragens standpunkt til et emne eller en begivenhed. Hundreder af såkaldte journalister betragtede den samme begivenhed og nåede ikke blot frem til den samme konklusion, men de valgte de identiske ord og vendinger til at beskrive begivenheden.

Det, vi behandler på nuværende tidspunkt, er ikke et angreb på globalisternes propagandamaskine; det er ganske enkelt en identifikation af et profetisk kendetegn ved den åndelige krig, som nu finder sted på planeten Jorden. På Kristi tid valgte jøderne til sidst offentligt Cæsar som deres konge, idet de forkastede deres Messias. I denne kontroversielle periode fremførte ypperstepræsten et argument for at myrde Kristus, som var satanisk og byggede på fejlslutninger, men som samtidig var korrekt.

Kajfas var i færd med at opfinde en logik for at angribe Kristus, og ved at gøre det fremsatte han faktisk en gyldig forudsigelse. Han troede ikke, at Kristus behøvede at være menneskehedens offer; han ønskede blot at dræbe Ham. Dragemagtens Mainstream Media udretter nu noget lignende med Trump. De forsøger at indprente befolkningen frygt for, at hvis Trump genvælges, vil han blive en diktator, som Adolph Hitler var. Demokraterne er det parti, der er tilhænger af slaveri, og som besidder nazistpartiets karaktertræk, herunder en verdensomspændende propagandamaskine, ikke blot en tysk, men de hævder, at hvis Trump bliver valgt, vil demokratiet blive omstyrtet, og Trump vil blive en diktator som Adolph Hitler.

Det er netop, hvad Guds ord identificerer om De Forenede Staters sidste præsident, skønt mainstreammedierne, ligesom den drageinspirerede Kajfas, ikke forstår, at deres talepunkter er profetiske og faktisk vil gå i opfyldelse.

Jeg er klar over, at når jeg identificerer de fordærvede elementer blandt Demokraterne i USA, de bekendende republikanere, som i virkeligheden er globalister, og verdens progressive globalister, kan en læser blive ledt til at tro, at jeg nærer en form for politisk sympati for det republikanske parti eller Donald Trump. Dette ligger fjernt fra sagens faktiske forhold; den sidste præsident skal blive en diktator, således som Mainstream Media forudsiger, skønt de ikke ved mere om, hvad de i virkeligheden forudsiger, end Kajfas gjorde. Vi identificerer blot de profetiske dynamikker, som er knyttet til “det komplekse samspil mellem menneskelige begivenheder”, og som er fremstillet ved Ezekiels hjul inden i hjul.

Vi vil fortsætte dette studie i den næste artikel.