In Miller’s dream he was sent a casket by an unseen hand. In his dream he was led to understand the dimensions of the casket as “six square” by “ten inches.” Ten multiplied by six squared equates to three hundred and sixty, which represents the days in a prophetic year. Miller was given a casket that contained the message he was to proclaim, and the message he was to proclaim was based upon the principle that a day in Bible prophecy represents a year. The casket was the Bible, and for Miller the Bible was to be viewed in the dimension of the “day-for-a-year” principle of Bible prophecy.
I Millers drøm blev han tilsendt et skrin af en uset hånd. I sin drøm blev han ledt til at forstå skrinets mål som “seks i kvadrat” gange “ti tommer”. Ti multipliceret med seks i anden giver tre hundrede og tres, hvilket repræsenterer dagene i et profetisk år. Miller fik et skrin, som indeholdt det budskab, han skulle forkynde, og det budskab, han skulle forkynde, var baseret på princippet om, at en dag i Bibelens profetier repræsenterer et år. Skrinet var Bibelen, og for Miller skulle Bibelen betragtes i dimensionen af Bibelens profetiers “dag-for-et-år”-princip.
“Connected with the Word of God there is a key that unlocks the precious casket, to our satisfaction and delight. I feel thankful for every ray of light. In the future, experiences now to us very mysterious will be explained. Some experiences we may never fully comprehend until this mortal shall put on immortality.” Manuscript Releases, volume 17, 261.
„Forbundet med Guds ord er der en nøgle, som oplukker det kostelige skrin til vor tilfredsstillelse og glæde. Jeg føler taknemmelighed for hver eneste lysstråle. I fremtiden vil erfaringer, som nu for os er meget gådefulde, blive forklaret. Nogle erfaringer vil vi måske aldrig fuldt ud kunne fatte, før dette dødelige iklæder sig udødelighed.“ Manuscript Releases, bind 17, 261.
There was a “key” attached to the casket in Miller’s dream which represented the methodology that Miller was led to employ.
Der var en »nøgle« knyttet til kisten i Millers drøm, som repræsenterede den metode, Miller blev ledt til at anvende.
“Those who are engaged in proclaiming the third angel’s message are searching the Scriptures upon the same plan that Father Miller adopted. In the little book entitled Views of the Prophecies and Prophetic Chronology, Father Miller gives the following simple but intelligent and important rules for Bible study and interpretation:—
“De, som er optaget af at forkynde den tredje engels budskab, gransker Skrifterne efter den samme plan, som fader Miller fulgte. I den lille bog med titlen Views of the Prophecies and Prophetic Chronology giver fader Miller følgende enkle, men forstandige og vigtige regler for bibelstudium og fortolkning:—”
“[Rules one through five quoted.]
„[Regler et til fem citeret.]“
“The above is a portion of these rules; and in our study of the Bible we shall all do well to heed the principles set forth.” Review and Herald, November 25, 1884.
„Ovenstående er en del af disse regler; og i vort studium af Bibelen vil vi alle gøre vel i at agte på de fremsatte principper.“ Review and Herald, 25. november 1884.
When Miller opened the casket, he found “all sorts and sizes of jewels, diamonds, precious stones, and gold and silver coin of every dimension and value, beautifully arranged in their several places in the casket; and thus arranged they reflected a light and glory equaled only to the sun.” Miller discovered the jewels of truths that make up the foundational truths of Adventism. The truths he found were “arranged” in perfect order and reflected the light of the sun.
Da Miller åbnede skrinet, fandt han „alle slags og størrelser af juveler, diamanter, ædelstene samt guld- og sølvmønter af enhver størrelse og værdi, smukt anbragt hver på sin plads i skrinet; og således ordnet genspejlede de et lys og en herlighed, som kun solen kunne måle sig med.” Miller opdagede sandhedens juveler, som udgør adventismens grundlæggende sandheder. De sandheder, han fandt, var „ordnet” i fuldkommen rækkefølge og genspejlede solens lys.
Miller then placed the truths “on a center table” and called all to “come and see.” “Come and see,” is a symbol drawn from the opening of the seals in the book of Revelation, and Miller represents the wise that understand the message of Daniel that was unsealed in 1798. The truths that Miller placed upon the table, were the unsealed truths from the book of Daniel that had been unsealed by the Lion of the tribe of Judah, and were to test the generation that was alive when they were unsealed. For this reason, the four beasts of Revelation associated with the first four seals, and Miller, called out for that generation to “come and see.”
Miller lagde derpå sandhederne »på et bord i midten« og kaldte alle til at »komme og se«. »Kom og se« er et symbol hentet fra åbningen af seglene i Johannes’ Åbenbaring, og Miller repræsenterer de vise, som forstår budskabet i Daniels bog, der blev åbenbaret i 1798. De sandheder, som Miller lagde frem på bordet, var de åbenbarede sandheder fra Daniels bog, som var blevet åbenbaret af Løven af Judas stamme, og som skulle prøve den generation, der levede, da de blev åbenbaret. Af denne grund råbte de fire dyr i Johannes’ Åbenbaring, der er knyttet til de første fire segl, sammen med Miller til den generation, at de skulle »komme og se«.
And I saw when the Lamb opened one of the seals, and I heard, as it were the noise of thunder, one of the four beasts saying, Come and see. And I saw, and behold a white horse: and he that sat on him had a bow; and a crown was given unto him: and he went forth conquering, and to conquer. And when he had opened the second seal, I heard the second beast say, Come and see. And there went out another horse that was red: and power was given to him that sat thereon to take peace from the earth, and that they should kill one another: and there was given unto him a great sword. And when he had opened the third seal, I heard the third beast say, Come and see. And I beheld, and lo a black horse; and he that sat on him had a pair of balances in his hand. And I heard a voice in the midst of the four beasts say, A measure of wheat for a penny, and three measures of barley for a penny; and see thou hurt not the oil and the wine. And when he had opened the fourth seal, I heard the voice of the fourth beast say, Come and see. And I looked, and behold a pale horse: and his name that sat on him was Death, and Hell followed with him. And power was given unto them over the fourth part of the earth, to kill with sword, and with hunger, and with death, and with the beasts of the earth. Revelation 6:1–8.
Og jeg så, da Lammet åbnede et af seglene, og jeg hørte, som var det tordnens røst, et af de fire livsvæsener sige: Kom og se. Og jeg så, og se, en hvid hest; og han, som sad på den, havde en bue, og der blev givet ham en krone; og han drog ud som sejrherre og for at sejre. Og da det åbnede det andet segl, hørte jeg det andet livsvæsen sige: Kom og se. Og en anden hest drog ud, den var rød; og der blev givet ham, som sad på den, magt til at tage freden fra jorden, så de skulle slå hinanden ihjel; og der blev givet ham et stort sværd. Og da det åbnede det tredje segl, hørte jeg det tredje livsvæsen sige: Kom og se. Og jeg så, og se, en sort hest; og han, som sad på den, havde en vægtskål i sin hånd. Og jeg hørte en røst midt iblandt de fire livsvæsener sige: Et mål hvede for en denar og tre mål byg for en denar; og olien og vinen må du ikke skade. Og da det åbnede det fjerde segl, hørte jeg røsten af det fjerde livsvæsen sige: Kom og se. Og jeg så, og se, en gustengul hest; og hans navn, som sad på den, var Døden, og Dødsriget fulgte med ham. Og der blev givet dem magt over den fjerde del af jorden til at dræbe med sværd og med hunger og med død og ved jordens vilde dyr. Åbenbaringen 6:1–8.
It was Christ, represented as the Lion of the tribe of Judah, who unsealed the book sealed with seven seals in the book of Revelation, and it was the Lion of the tribe of Judah that unsealed the jewels that Miller placed upon the table, and then proclaimed for all to “come and see.”
Det var Kristus, fremstillet som Løven af Judas stamme, der åbnede bogen med de syv segl i Johannes’ Åbenbaring, og det var Løven af Judas stamme, der åbnede de juveler, som Miller lagde på bordet, og derpå kundgjorde for alle: „Kom og se.“
The truths he discovered were graphically illustrated upon the 1843 pioneer chart, which Sister White said was directed by the hand of the Lord, which was the same unseen hand that had brought Miller the casket full of jewels. The three hundred charts that were produced in 1842, were a fulfillment of Habakkuk’s command to write the vision and make it plain upon tables. Miller’s table in the center of his room represented the three hundred charts (tables) the Millerite messengers took to the world in 1842 and 1843. That chart, along with the 1850 pioneer chart, were the “tables” of Habakkuk chapter two.
De sandheder, som han opdagede, blev anskueligt illustreret på pionerkortet fra 1843, om hvilket søster White sagde, at det var ledet af Herrens hånd, den samme usynlige hånd, som havde bragt Miller skrinet fuldt af juveler. De tre hundrede kort, som blev fremstillet i 1842, var en opfyldelse af Habakkuks befaling om at nedskrive synet og gøre det tydeligt på tavler. Millers bord i midten af hans værelse repræsenterede de tre hundrede kort (tavler), som de milleritiske budbringere bragte ud til verden i 1842 og 1843. Dette kort var sammen med pionerkortet fra 1850 de „tavler“, der omtales i Habakkuks bog, kapitel to.
“It was the united testimony of Second Advent lecturers and papers, when standing on ‘the original faith,’ that the publication of the chart was a fulfillment of Habakkuk 2:2, 3. If the chart was a subject of prophecy (and those who deny it leave the original faith), then it follows that BC 457 was the year from which to date the 2300 days. It was necessary that 1843 should be the first published time in order that ‘the vision’ should ‘tarry,’ or that there should be a tarrying time, in which the virgin band was to slumber and sleep on the great subject of time, just before they were to be aroused by the Midnight Cry.” James White, Second Advent Review and Sabbath Herald, Volume 1, Number 2.
„Det var det forenede vidnesbyrd fra foredragsholdere og tidsskrifter om den anden advent, da de stod på ‘den oprindelige tro’, at udgivelsen af tavlen var en opfyldelse af Habakkuk 2:2, 3. Hvis tavlen var et emne for profeti (og de, som nægter det, forlader den oprindelige tro), følger det heraf, at 457 f.Kr. var det år, hvorfra de 2300 dage skulle dateres. Det var nødvendigt, at 1843 skulle være den først offentliggjorte tid, for at ‘synet’ skulle ‘vente’, eller for at der skulle være en ventetid, hvori jomfruskarens flok skulle slumre og sove angående det store emne om tiden, umiddelbart før de skulle vækkes ved Midnatsråbet.” James White, Second Advent Review and Sabbath Herald, bind 1, nummer 2.
The people who began to respond to the message (jewels) that was thereafter represented on Habakkuk’s table, were at first a few, but with the confirmation of the day-for-a-year principle on August 11, 1840, the people “increased to a crowd.”
De mennesker, som begyndte at reagere på budskabet (juvelerne), der derefter blev fremstillet på Habakkuks tavle, var i begyndelsen få, men med bekræftelsen af dag-for-et-år-princippet den 11. august 1840 „voksede folket til en skare.“
“At the very time specified, Turkey, through her ambassadors, accepted the protection of the allied powers of Europe, and thus placed herself under the control of Christian nations. The event exactly fulfilled the prediction. When it became known, multitudes were convinced of the correctness of the principles of prophetic interpretation adopted by Miller and his associates, and a wonderful impetus was given to the advent movement. Men of learning and position united with Miller, both in preaching and in publishing his views, and from 1840 to 1844 the work rapidly extended.” The Great Controversy, 334, 335.
»På netop det angivne tidspunkt modtog Tyrkiet ved sine ambassadører de allierede europæiske magters beskyttelse og satte sig således under de kristne nationers kontrol. Begivenheden opfyldte forudsigelsen nøjagtigt. Da dette blev kendt, blev skarer overbevist om rigtigheden af de principper for profetisk fortolkning, som Miller og hans medarbejdere havde antaget, og adventbevægelsen fik en vidunderlig fremdrift. Mænd med lærdom og anseelse sluttede sig til Miller, både i forkyndelsen og i offentliggørelsen af hans synspunkter, og fra 1840 til 1844 udbredte arbejdet sig hurtigt.« The Great Controversy, 334, 335.
Then the crowd began to trouble the jewels. At that point Miller is going to identify the scattering of the jewels. The word “scatter” is one of the primary symbols of Leviticus twenty-six’s “seven times,” and Miller employs some variation of the word “scatter” ten times in the presentation of his dream. “Ten” is the symbol of a test, and marks the correct understanding of the symbolic meaning of Miller’s “scattered” jewels as a prophetic test for those upon whom the ends of the world are come.
Derefter begyndte skaren at forurolige juvelerne. På dette punkt vil Miller identificere juvelernes adspredelse. Ordet „adsprede“ er et af de primære symboler i Tredje Mosebog seksogtyves „syv tider“, og Miller anvender en eller anden variation af ordet „adsprede“ ti gange i fremstillingen af sin drøm. „Ti“ er symbolet på en prøve og markerer den rette forståelse af den symbolske betydning af Millers „adspredte“ juveler som en profetisk prøve for dem, over hvem verdens ender er kommet.
The rejection of the jewel of the “seven times” was the first jewel set aside by Laodicean Adventism as they failed the test of Moses’ “scattering,” which had been presented by Elijah (Miller), in 1863. From that point on the jewels were to be increasingly scattered, mixed with counterfeits and ultimately fully covered up. The covering up of the precious jewels would ultimately reach a point where the casket (the Bible) would be destroyed.
Forkastelsen af juvelen om de »syv tider« var den første juvel, som laodikeisk adventisme lagde til side, idet den ikke bestod prøven om Moses’ »adspredelse«, som var blevet fremstillet af Elias (Miller), i 1863. Fra dette tidspunkt skulle juvelerne i stigende grad blive adspredt, blandet med forfalskninger og til sidst fuldstændigt tildækket. Tildækningen af de dyrebare juveler ville til sidst nå et punkt, hvor skrinet (Bibelen) ville blive ødelagt.
In Miller’s dream there is a marked distinction between the first “seven times” the word “scatter” is employed by Miller, and the last three times he uses the word. After he mentions “scatter” “seven times,” he “became wholly discouraged and disheartened, and sat down and wept.”
I Millers drøm er der en tydelig forskel mellem de første «syv gange», hvor ordet «sprede» anvendes af Miller, og de sidste tre gange, hvor han bruger ordet. Efter at han har nævnt «sprede» «syv gange», «blev han fuldstændig modløs og mismodig og satte sig ned og græd.»
Before Christ, represented as the Lion of the tribe of Judah, began his work of unsealing the book that was sealed with seven seals in the book of Revelation, John wept. John and Miller both wept when they understood the casket (God’s Word) had been buried up by counterfeit jewels.
Før Kristus, fremstillet som Løven af Judas stamme, begyndte sit værk med at åbne den bog, som var forseglet med syv segl i Johannes’ Åbenbaring, græd Johannes. Johannes og Miller græd begge, da de forstod, at skrinet (Guds Ord) var blevet begravet af falske juveler.
And I saw in the right hand of him that sat on the throne a book written within and on the backside, sealed with seven seals. And I saw a strong angel proclaiming with a loud voice, Who is worthy to open the book, and to loose the seals thereof? And no man in heaven, nor in earth, neither under the earth, was able to open the book, neither to look thereon. And I wept much, because no man was found worthy to open and to read the book, neither to look thereon. And one of the elders saith unto me, Weep not: behold, the Lion of the tribe of Juda, the Root of David, hath prevailed to open the book, and to loose the seven seals thereof. Revelation 5:1–5.
Og jeg så i højre hånd på ham, som sad på tronen, en bog, beskrevet indvendig og på bagsiden, forseglet med syv segl. Og jeg så en vældig engel, som råbte med høj røst: Hvem er værdig til at åbne bogen og løse dens segl? Og ingen i himmelen, ej heller på jorden, ej heller under jorden, var i stand til at åbne bogen, heller ikke til at se på den. Og jeg græd meget, fordi ingen blev fundet værdig til at åbne og læse bogen, heller ikke til at se på den. Og en af de ældste siger til mig: Græd ikke; se, Løven af Judas stamme, Davids rod, har sejret, så han kan åbne bogen og løse dens syv segl. Johannes' Åbenbaring 5:1–5.
Once the escalating rejection of the jewels that Miller discovered and presented to the world reached the point where the Bible (the casket) was destroyed, then Miller wept.
Da den tiltagende forkastelse af de juveler, som Miller opdagede og frembar for verden, nåede det punkt, hvor Bibelen (skrinet) blev ødelagt, da græd Miller.
“I then saw that among the genuine jewels and coin they had scattered an innumerable quantity of spurious jewels and counterfeit coin. I was highly incensed at their base conduct and ingratitude, and reproved and reproached them for it; but the more I reproved, the more they scattered the spurious jewels and false coin among the genuine.
”Derefter så jeg, at de blandt de ægte juveler og mønter havde spredt en utallig mængde falske juveler og forfalskede mønter. Jeg blev stærkt opbragt over deres nedrige handlemåde og utaknemmelighed og irettesatte og bebrejdede dem derfor; men jo mere jeg irettesatte dem, desto mere spredte de de falske juveler og de forfalskede mønter blandt de ægte.
“I then became vexed in my physical soul and began to use physical force to push them out of the room; but while I was pushing out one, three more would enter and bring in dirt and shavings and sand and all manner of rubbish, until they covered every one of the true jewels, diamonds, and coins, which were all excluded from sight. They also tore in pieces my casket and scattered it among the rubbish. I thought no man regarded my sorrow or my anger. I became wholly discouraged and disheartened, and sat down and wept.”
„Da blev jeg forbitret i min fysiske sjæl og begyndte at bruge fysisk magt for at skubbe dem ud af rummet; men mens jeg skubbede én ud, kom tre andre ind og bragte snavs og høvlspåner og sand og al slags affald ind, indtil de dækkede hver eneste af de sande juveler, diamanter og mønter, så alle blev skjult for øjet. De rev også mit skrin i stykker og spredte det blandt affaldet. Jeg tænkte, at intet menneske ænsede min sorg eller min vrede. Jeg blev fuldstændig modløs og nedslået og satte mig ned og græd.“
At this point in his dream the word “scatter” has been employed “seven times.” The last three occurrences are distinct, from the first seven, thus placing a prophetic signature upon the seven scatterings as a symbol of the “seven times” of Leviticus twenty six. Miller’s second dream, as with Nebuchadnezzar’s second dream, symbolically identifies the “seven times.”
På dette punkt i hans drøm er ordet »sprede« blevet anvendt »syv gange«. De sidste tre forekomster er adskilte fra de første syv og sætter således en profetisk signatur på de syv spredninger som et symbol på »de syv tider« i Tredje Mosebog 26. Millers anden drøm identificerer symbolsk »de syv tider«, ligesom Nebukadnezars anden drøm gjorde det.
As with John in Revelation chapter five, when Miller wept, the dirt brush man (the Lion of the tribe of Judah), then “opened a door” and entered the room. The visual representation of the Father holding the book which was sealed with seven seals, that no man could open, and that had caused John to weep, began in verse one of chapter four.
Som med Johannes i Johannes’ Åbenbaring kapitel fem, da Miller græd, åbnede skraldemanden (Løven af Judas stamme) derpå “en dør” og trådte ind i rummet. Den visuelle fremstilling af Faderen, der holder bogen, som var forseglet med syv segl, som ingen kunne åbne, og som havde fået Johannes til at græde, begyndte i vers 1 i kapitel 4.
After this I looked, and, behold, a door was opened in heaven: and the first voice which I heard was as it were of a trumpet talking with me; which said, Come up hither, and I will show thee things which must be hereafter. Revelation 4:1.
Derefter så jeg, og se, en dør var åbnet i himlen; og den første røst, som jeg hørte, var ligesom en basun, der talte med mig; og den sagde: Kom herop, og jeg vil vise dig, hvad der siden skal ske. Åbenbaringen 4,1.
Miller wept and saw a door opened. “While I was thus weeping and mourning for my great loss and accountability, I remembered God, and earnestly prayed that He would send me help. Immediately the door opened, and a man entered the room, when the people all left it; and he, having a dirt brush in his hand, opened the windows, and began to brush the dirt and rubbish from the room.” The Lion of the tribe of Judah and the dirt brush man arrived at the opening of a door, when John and Miller wept. The opening of a door is a symbol of a dispensational change.
Miller græd og så en dør åbnet. »Mens jeg således græd og sørgede over mit store tab og mit ansvar, kom jeg Gud i hu og bad inderligt om, at Han ville sende mig hjælp. Straks blev døren åbnet, og en mand trådte ind i værelset, hvorefter alle folkene forlod det; og idet han havde en støvkost i hånden, åbnede han vinduerne og begyndte at børste støv og skarn ud af værelset.« Løven af Judas stamme og manden med støvkosten ankom ved åbningen af en dør, da Johannes og Miller græd. Åbningen af en dør er et symbol på en dispensationsmæssig forandring.
With Miller, he wept and a door was opened, but he also prayed. “I became wholly discouraged and disheartened, and sat down and wept. While I was thus weeping and mourning for my great loss and accountability, I remembered God, and earnestly prayed that He would send me help. Immediately the door opened, and a man entered the room, when the people all left it; and he, having a dirt brush in his hand, opened the windows, and began to brush the dirt and rubbish from the room.”
Sammen med Miller græd han, og en dør blev åbnet, men han bad også. „Jeg blev fuldstændig modløs og nedslået og satte mig ned og græd. Mens jeg således græd og sørgede over mit store tab og mit ansvar, kom jeg Gud i hu og bad indtrængende om, at Han ville sende mig hjælp. Straks blev døren åbnet, og en mand trådte ind i værelset, hvorpå alle folkene forlod det; og idet han havde en støvekost i hånden, åbnede han vinduerne og begyndte at feje støv og skarn ud af værelset.“
The prayer that is a waymark in the history of the last days, is the prayer marked by Daniel and the three worthies in chapter two, and also by Daniel in chapter nine. It is the Leviticus twenty-six prayer of the “seven times,” which the two witnesses of Revelation eleven are to pray when they realize that they had been scattered. The two witnesses are to repeat what Daniel had done in chapter nine, when he recognized that he had been “scattered” in fulfillment of the curse of Moses. The two witnesses are to repeat what Miller illustrated in his dream when he reached the point where his jewels had been scattered “seven times.”
Den bøn, som er et vejmærke i de sidste dages historie, er den bøn, der kendetegnes ved Daniel og de tre værdige i kapitel to, og også ved Daniel i kapitel ni. Det er den bøn fra Tredje Mosebog seksogtyve om de „syv tider“, som de to vidner i Åbenbaringen elleve skal bede, når de indser, at de var blevet spredt. De to vidner skal gentage det, Daniel gjorde i kapitel ni, da han erkendte, at han var blevet „spredt“ som opfyldelse af Moses’ forbandelse. De to vidner skal gentage det, Miller illustrerede i sin drøm, da han nåede til det punkt, hvor hans juveler var blevet spredt „syv gange“.
When that prayer is marked a door is opened, the dirt brush man arrives, and the room is empty. The wicked crowd were gone, and a new dispensation had arrived. Then the Lion of the tribe of Judah, whose fan is in His hand, “opened the windows, and began to brush the dirt and rubbish from the room,” and as “he brushed the dirt and rubbish, false jewels and counterfeit coin, all rose and went out of the window like a cloud, and the wind carried them away.”
Når den bøn er mærket, åbnes en dør, manden med støvkosten ankommer, og rummet er tomt. Den ugudelige skare var borte, og en ny husholdningstid var kommet. Da „åbnede Judas stammes Løve, hvis kastefork er i hans hånd, vinduerne og begyndte at feje snavs og affald ud af rummet“, og idet „han fejede snavs og affald, falske juveler og falske mønter, opstod de alle og fór ud ad vinduet som en sky, og vinden bar dem bort.“
The open windows also mark a division, for as the rubbish is carried out of the window, those who have fulfilled the command found in Malachi, that directs the “priests” of the last days to, “bring ye all the tithes into the storehouse, that there may be meat in mine house, and prove me now herewith, saith the Lord of hosts, if I will not open you the windows of heaven, and pour you out a blessing, that there shall not be room enough to receive it.” The open door and the open windows represent a change in dispensation that is fulfilled at the time the wicked priests are removed, and the righteous priests are being blessed.
De åbne vinduer markerer også en adskillelse, for idet affaldet bæres ud ad vinduet, har de, som har opfyldt befalingen i Malakias, der påbyder de sidste dages „præster“ at „bringe hele tienden til forrådshuset, så der kan være føde i mit hus, og sæt mig dog på prøve dermed, siger Hærskarers Herre, om jeg ikke vil åbne himmelens vinduer for jer og udøse velsignelse over jer i overmål, så der ikke er rum nok til at modtage den“, gjort dette. Den åbne dør og de åbne vinduer repræsenterer en forandring i husholdningen, som opfyldes på den tid, da de ugudelige præster fjernes, og de retfærdige præster bliver velsignet.
As the dirt brush man begins to purge his floor, Miller closes his eyes for a moment. “In the bustle I closed my eyes for a moment; when I opened them, the rubbish was all gone. The precious jewels, the diamonds, the gold and silver coins, lay scattered in profusion all over the room.” The precious and the vile were then fully separated.
Da manden med støvkosten begynder at rense sit gulv, lukker Miller et øjeblik sine øjne. „Midt i travlheden lukkede jeg et øjeblik mine øjne; da jeg åbnede dem, var alt affaldet borte. De kostbare juveler, diamanterne, guld- og sølvmønterne lå spredt i overflod over hele rummet.“ Det dyrebare og det usle var da fuldstændigt adskilt.
The larger casket was then placed upon the table, and the scattered jewels were cast into it. “He then placed on the table a casket, much larger and more beautiful than the former, and gathered up the jewels, the diamonds, the coins, by the handful, and cast them into the casket, till not one was left, although some of the diamonds were not bigger than the point of a pin.” Miller’s foundational truths were then brought together with not only the Bible, but with the Spirit of Prophecy, and those truths were more beautiful and brighter than they originally were.
Det større skrin blev derpå sat på bordet, og de spredte juveler blev kastet deri. »Han satte derpå et skrin på bordet, langt større og langt smukkere end det forrige, og samlede juvelerne, diamanterne, mønterne op i håndfulde og kastede dem ned i skrinet, indtil ikke én var tilbage, skønt nogle af diamanterne ikke var større end spidsen af en nål.« Millers grundlæggende sandheder blev derpå samlet, ikke alene med Bibelen, men også med Profetiens Ånd, og disse sandheder var smukkere og klarere end de oprindelig havde været.
As we evaluate the vision of the Ulai River in the terms of the message that was unsealed in 1798, it is to be understood that some of those truths were limited by the framework given to Miller. It is also to be expected that some of those truths will therefore be larger and more beautiful, even though some of them might appear small or minor.
Når vi vurderer synet om floden Ulai i lyset af det budskab, som blev forseglet op i 1798, må det forstås, at nogle af disse sandheder var begrænset af den ramme, som blev givet til Miller. Det må også forventes, at nogle af disse sandheder derfor vil være større og smukkere, skønt nogle af dem måske kan synes små eller ubetydelige.
When the truths are restored, they are cast into a larger casket, then the call is once again made, not by Miller, but by Christ, (who is the dirt brush man, who is the Lion of the tribe of Judah) to, “come and see.” This identifies that an unsealing has just taken place, and the final unsealing is the Revelation of Jesus Christ that takes place just before probation closes, or as Sister White identifies, when the dirt brush man has entered.
Når sandhederne bliver genoprettet, bliver de lagt i et større skrin; derpå lyder kaldet endnu en gang, ikke ved Miller, men ved Kristus (som er skurebørstemanden, som er Løven af Judas stamme), til: „kom og se.“ Dette viser, at en åbning af seglene netop har fundet sted, og den endelige åbning af seglene er Jesu Kristi Åbenbaring, som finder sted umiddelbart før nådetiden lukkes, eller, som Søster White angiver, når skurebørstemanden er trådt ind.
“I looked into the casket, but my eyes were dazzled with the sight. They shone with ten times their former glory. I thought they had been scoured in the sand by the feet of those wicked persons who had scattered and trod them in the dust. They were arranged in beautiful order in the casket, everyone in its place, without any visible pains of the man who cast them in. I shouted with very joy, and that shout awoke me.” Early Writings, 83.
„Jeg så ned i kisten, men mine øjne blev blændet af synet. De strålede med ti gange deres tidligere herlighed. Jeg tænkte, at de var blevet skuret i sandet af fødderne på de ugudelige personer, som havde spredt og nedtrådt dem i støvet. De lå ordnet i smuk orden i kisten, hver på sin plads, uden noget synligt spor af anstrengelserne hos den mand, der kastede dem ind. Jeg råbte af ren glæde, og dette råb vækkede mig.“ Early Writings, 83.
The tarrying time and the first disappointment arrived on July 18, 2020, and since July of 2023, the Lion of the tribe of Judah has been unsealing the message of the Revelation of Jesus Christ. That unsealing includes the book of Daniel, and we will finish our consideration of Miller’s dream in the next article.
Ventetiden og den første skuffelse indtraf den 18. juli 2020, og siden juli 2023 har Løven af Judas stamme åbnet seglene på budskabet i Jesu Kristi Åbenbaring. Denne åbning af seglene omfatter Daniels Bog, og vi vil afslutte vores behandling af Millers drøm i den næste artikel.
The work of the dirt brush man is carried out in cooperation with the “wise priests”, and the work of those “priests”, who are the two witnesses of Revelation chapter eleven, and who are the resurrected dead bones of Ezekiel chapter thirty-seven are also represented by other lines of God’s Word. We will employ a few of those lines as second witnesses for what we have identified concerning William Miller’s second dream.
Snavskostemandens værk udføres i samarbejde med de »vise præster«, og disse »præsters« værk, som er de to vidner i Åbenbaringens bog kapitel elleve, og som er de genopstandne døde ben i Ezekiels bog kapitel syvogtredive, fremstilles også ved andre linjer i Guds ord. Vi vil benytte nogle af disse linjer som andet vidnesbyrd om det, vi har identificeret angående William Millers anden drøm.
“The Scriptures are given for our benefit that we may have instruction in righteousness. Precious rays of light have been obscured by the clouds of error, but Christ is ready to sweep away the mists of error and superstition, and to reveal to us the brightness of the Father’s glory, so that we shall say as did the disciples, ‘Did not our heart burn within us, while he talked with us by the way?’” Publishing Ministry, 68.
„Skrifterne er givet til vort bedste, for at vi må have oplæring i retfærdighed. Dyrebare lysstråler er blevet skjult af vildfarelsens skyer, men Kristus er rede til at feje vildfarelsens og overtroens tåger bort og åbenbare for os klarheden af Faderens herlighed, så at vi skal sige, som disciplene gjorde: ‘Brændte vort hjerte ikke i os, mens han talte med os på vejen?’“ Publishing Ministry, 68.