Reasoning from cause to effect is worthless if you define the effect incorrectly, as has been done by Laodicean Adventist historians who pontificate on the circumstances and personalities associated with the 1888 General Conference at Minneapolis. The inspired commentary identifies the event as a repetition of the rebellion of Korah, Dathan and Abiram, which was motivated by the judgment that assigned them to wander in the wilderness for forty years until they died. That same judgment had been pronounced upon Laodicean Adventism.
At ræsonnere fra årsag til virkning er værdiløst, hvis man definerer virkningen forkert, sådan som det er blevet gjort af laodikeiske adventisthistorikere, der belærende udtaler sig om de omstændigheder og personligheder, der var knyttet til Generalkonferencen i Minneapolis i 1888. Den inspirerede kommentar identificerer begivenheden som en gentagelse af Korahs, Datans og Abirams oprør, som var motiveret af den dom, der pålagde dem at vandre i ørkenen i fyrre år, indtil de døde. Den samme dom var blevet udtalt over den laodikeiske adventisme.
The rebellion included secret discussions where the rebels were in such extreme Laodicean blindness that it prevented them from understanding that God was aware of their closed-door planning and rebellion. As Korah, Dathan and Abiram hid in their tents and made their plans and spread their rebellion against Moses, so too did the ancient men of 1888, hide behind the closed doors of their houses, to plot against Sister White, her son and the chosen messengers. From that point Sister White, Jones and Waggoner were to be attacked.
Oprøret omfattede hemmelige samtaler, hvor oprørerne var i en så yderliggående laodikeisk blindhed, at det hindrede dem i at forstå, at Gud var bekendt med deres planer og oprør bag lukkede døre. Ligesom Korah, Datan og Abiram skjulte sig i deres telte, lagde deres planer og udbredte deres oprør mod Moses, således skjulte også de gamle mænd i 1888 sig bag deres huses lukkede døre for at lægge planer imod søster White, hendes søn og de udvalgte budbærere. Fra dette tidspunkt skulle søster White, Jones og Waggoner angribes.
The four generations of Adventism progressively grew in its rebellion, as illustrated in Ezekiel chapter eight. The chambers of imagery within the physical temple and human temple had become entrenched with wicked imaginations, and spiritualism settled upon the ancient men who were appointed to protect the people. Leading up to 1888, the ancient men both cast dispersions upon the authority of the Bible and then the Spirit of Prophecy, and in 1884, the open visions ceased. Kellogg’s pantheistic spiritualism began to make its way in the history preceding 1888, and 1888 marks the arrival of the second generation. The Adventist historians may have not recorded the actual historical testimony of the rebellion manifested at the meeting, but according to inspiration the heavenly Watchers “heard every word and registered” the “words in the books of heaven.”
Adventismens fire generationer voksede gradvis i deres oprør, således som det er fremstillet i Ezekiels ottende kapitel. Billedkamrene i det fysiske tempel og i menneskets tempel var blevet befæstet med ugudelige indbildninger, og spiritualismen slog sig ned over de gamle mænd, som var udpeget til at beskytte folket. I tiden op til 1888 kastede de gamle mænd først mistanke på Bibelens myndighed og dernæst på Profetiens Ånd, og i 1884 ophørte de åbne syner. Kelloggs panteistiske spiritualisme begyndte at finde vej ind i historien forud for 1888, og 1888 markerer den anden generations ankomst. Adventistiske historikere har muligvis ikke nedtegnet det faktiske historiske vidnesbyrd om det oprør, der kom til udtryk ved mødet, men ifølge inspirationen hørte de himmelske Vægtere „hvert ord og nedskrev“ „ordene i himlens bøger.“
The rebellion represented by Ezekiel’s “secret chambers of imagery,” represented an attack upon the true foundations. It represented an attack upon the prophetess and the chosen messengers, and it marked the arrival of spiritualism. In that generation the next major attack was going to be carried out by Satan against the very foundation of William Miller’s foundations.
Det oprør, som repræsenteres ved Ezekiels »hemmelige billedkamre«, udgjorde et angreb på de sande grundvolde. Det udgjorde et angreb på profetinden og de udvalgte budbringere, og det markerede spiritualismens fremkomst. I den generation skulle det næste store angreb blive udført af Satan mod selve grundlaget for William Millers grundvolde.
Miller based the framework of all his prophetic applications upon the understanding that the two desolating powers in Daniel chapter eight, verse thirteen, represented paganism followed by papalism. In 1901, Lewis Conradi, a leader of Laodicean Adventism in Germany, re-introduced the fallen Protestant view that the “the daily” in the book of Daniel represented Christ’s sanctuary ministry.
Miller byggede rammen for alle sine profetiske anvendelser på forståelsen af, at de to ødelæggende magter i Daniels bog, kapitel otte, vers tretten, repræsenterede hedenskab efterfulgt af pavedømmet. I 1901 genindførte Lewis Conradi, en leder inden for den laodikeiske adventisme i Tyskland, den faldne protestantiske opfattelse, at »det daglige« i Daniels bog repræsenterede Kristi helligdomstjeneste.
During the period of history following the 1888 Minneapolis meeting, the spiritualism of the leader of the health work escalated, alienation continued between leaders as the fallout of the rejection of the message of Jones and Waggoner continued to take its toll. In the beginning of the new century W. W. Prescott, a Laodicean Adventist leader who had received theological credentials from the schools of apostate Protestantism, took up the satanic mantle to promote Conradi’s view of “the daily,” and as is always the case “the victors write the history.”
I den historiske periode, der fulgte efter mødet i Minneapolis i 1888, tiltog lederen af sundhedsarbejdets spiritualisme, og fremmedgørelsen mellem lederne fortsatte, idet følgerne af forkastelsen af Jones’ og Waggoners budskab vedblev at kræve deres pris. Ved begyndelsen af det nye århundrede påtog W. W. Prescott, en laodikeisk adventistleder, som havde modtaget teologiske kvalifikationer fra den frafaldne protestantismes skoler, sig den sataniske kappe for at fremme Conradis opfattelse af „det daglige“, og som det altid er tilfældet, „sejrherrerne skriver historien.“
The holy angels recorded the true history, but Laodicean Adventism produced a historical position of the controversy over the rejection of the Millerite understanding of “the daily,” that leaves any of the “unlearned” in Laodicean Adventism to believe that the definition of “the daily,” which Sister White identified as coming from “angels that were expelled from heaven,” is actually a true doctrine. During the early years of the twentieth century W. W. Prescott led out in producing a publication titled, The Protestant. The entire premise of the publication was to teach that Miller’s understanding of “the daily” was incorrect, and that apostate Protestantism, where he had obtained his theological credentials, was correct in assigning a satanic symbol to Christ. In that history A. G. Daniells (General Conference President), joined forces with Prescott in the satanic attack against truth, in spite of the fact that Sister White had directly endorsed Miller’s view of “the daily” as correct.
De hellige engle nedtegnede den sande historie, men det laodikeiske adventisme frembragte et historisk standpunkt i striden om forkastelsen af den milleritiske forståelse af „det daglige“, som efterlader enhver af de „ulærde“ i det laodikeiske adventisme i den tro, at definitionen af „det daglige“, som søster White identificerede som kommende fra „engle, der blev uddrevet af himlen“, faktisk er en sand lære. I de første år af det tyvende århundrede gik W. W. Prescott i spidsen for udgivelsen af en publikation med titlen The Protestant. Hele publikationens grundpræmis var at lære, at Millers forståelse af „det daglige“ var ukorrekt, og at det frafaldne protestantisme, hvor han havde erhvervet sine teologiske kvalifikationer, havde ret i at tillægge Kristus et satanisk symbol. I denne historie forenede A. G. Daniells (Generalkonferencens præsident) kræfter med Prescott i det sataniske angreb mod sandheden, til trods for at søster White direkte havde stadfæstet Millers syn på „det daglige“ som korrekt.
“The Lord showed me that the 1843 chart was directed by his hand, and that no part of it should be altered; that the figures were as he wanted them. That his hand was over and hid a mistake in some of the figures, so that none could see it, until his hand was removed.
Herren viste mig, at 1843-kortet var ledet af hans hånd, og at ingen del af det måtte ændres; at tallene var, som han ønskede dem. At hans hånd var over og skjulte en fejl i nogle af tallene, så ingen kunne se den, før hans hånd blev fjernet.
“Then I saw in relation to the ‘Daily,’ that the word ‘sacrifice’ was supplied by man’s wisdom, and does not belong to the text; and that the Lord gave the correct view of it to those who gave the judgment hour cry. When union existed, before 1844, nearly all were united on the correct view of the ‘Daily;’ but since 1844, in the confusion, other views have been embraced, and darkness and confusion has followed.” Review and Herald, November 1, 1850.
”Da så jeg med hensyn til ‘det daglige’, at ordet ‘offer’ var tilføjet ved menneskers visdom og ikke hører til teksten; og at Herren gav det rette syn på dette til dem, der frembar råbet om dommens time. Da enhed bestod, før 1844, var næsten alle forenede om det rette syn på ‘det daglige’; men siden 1844 er andre opfattelser i forvirringen blevet antaget, og mørke og forvirring er fulgt.” Review and Herald, 1. november 1850.
At the time of Prescott and Daniells’ attack against the truth of “the daily,” Prescott and Daniells were representing a minority opinion on the subject, and Sister White’s counsel during the controversy towards the two men was that they should shut up, although she said it in more diplomatic terms, such as “in silence is your wisdom.” When she rebuked them for their false view she also emphasized that the subject of “the daily,” was not to be made a test question. The historical revisionists, which revisionism is a historical method that is credited with beginning with the Jesuit order of the Catholic church, have used her statements about “the daily” not being made a test question, in order to prevent an honest evaluation of the doctrine. They misrepresent her statements for they invariably leave out that when she counselled against agitating the subject of “the daily,” she always qualified her statements with statements such as, “at this time,” or “under current circumstances.”
På tidspunktet for Prescotts og Daniells’ angreb mod sandheden om “det stadige” repræsenterede Prescott og Daniells en mindretalsopfattelse i spørgsmålet, og søster Whites råd til de to mænd under striden var, at de burde tie, skønt hun udtrykte det i mere diplomatiske vendinger, såsom: “i stilhed er jeres visdom.” Da hun irettesatte dem for deres falske opfattelse, understregede hun også, at spørgsmålet om “det stadige” ikke skulle gøres til et prøvespørgsmål. De historiske revisionister, hvis revisionisme er en historisk metode, som tilskrives at have haft sin begyndelse i den katolske kirkes jesuitterorden, har brugt hendes udtalelser om, at “det stadige” ikke skulle gøres til et prøvespørgsmål, for at forhindre en ærlig vurdering af læren. De fordrejer hendes udtalelser, for de udelader uvægerligt, at når hun rådede imod at ophidse spørgsmålet om “det stadige”, kvalificerede hun altid sine udtalelser med vendinger såsom “på dette tidspunkt” eller “under de nuværende omstændigheder.”
As a prophetess she was trying to rein in an escalating controversy that was on the verge of causing a great division in the church at large, by a minority of persons who thought that because they were leaders they had the authority to promote whatever they determined to be truth. And the Lord, through her influence, kept the satanic work in check, until she died. Then in 1931, a new push to reject the truth of “the daily” was attempted, and ultimately accomplished. Today the true understanding of the definition of “the daily” is the minority understanding in Laodicean Adventism, and under the current circumstances “the daily,” is now most certainly a test question.
Som profetinde søgte hun at tøjle en eskalerende strid, som stod på randen af at forårsage en stor splittelse i kirken som helhed, fremkaldt af et mindretal af personer, der mente, at fordi de var ledere, havde de myndighed til at fremme, hvad de end bestemte sig for at være sandhed. Og Herren holdt gennem hendes indflydelse det sataniske værk i ave, indtil hun døde. Derefter blev der i 1931 gjort et nyt fremstød for at forkaste sandheden om “det stadige”, og dette blev til sidst gennemført. I dag er den sande forståelse af definitionen af “det stadige” mindretalsopfattelsen i laodikeisk adventisme, og under de nuværende omstændigheder er “det stadige” nu ganske vist et prøvespørgsmål.
When the majority opinion held the true understanding it was not a test, but when any truth is defined as error, it is then a test. When the compilation of manuscripts that is titled Manuscript Releases, was published in the 1980’s, or there about, there was then recognized an article that is as direct in its opposition to Prescott and Daniells’ view of “the daily,” as is her endorsement of Miller’s view.
Når flertalsopfattelsen fastholdt den sande forståelse, var det ikke en prøve; men når nogen sandhed bliver defineret som vildfarelse, bliver det da en prøve. Da samlingen af manuskripter med titlen Manuscript Releases blev udgivet i 1980’erne eller deromkring, blev der da anerkendt en artikel, som er lige så direkte i sin modstand mod Prescott og Daniells’ opfattelse af “det daglige”, som hendes stadfæstelse af Millers opfattelse.
“At this stage of our experience we are not to have our minds drawn away from the special light given [us] to consider at the important gathering of our conference. And there was Brother Daniells, whose mind the enemy was working; and your mind and Elder Prescott’s mind were being worked by the angels that were expelled from heaven. Satan’s work was to divert your minds that jots and tittles should be brought in which the Lord did not inspire you to bring in. They were not essential. But this meant much to the cause of truth. And the ideas of your minds, if you could be drawn away to jots or tittles, is a work of Satan’s devising. To correct little things in the books written, you suppose would be doing a great work. But I am charged, Silence is eloquence.
„På dette trin i vor erfaring må vore sind ikke drages bort fra det særlige lys, som blev givet [os] at overveje ved vor konferences betydningsfulde samling. Og der var broder Daniells, hvis sind fjenden virkede på; og både dit sind og ældste Prescotts sind blev påvirket af de engle, som blev uddrevet af himmelen. Satans værk var at aflede eders sind, så der blev indført prikker og bogstavtræk, som Herren ikke inspirerede eder til at indføre. De var ikke væsentlige. Men dette betød meget for sandhedens sag. Og de forestillinger, I nærede i eders sind, dersom I kunne drages bort til prikker eller bogstavtræk, er et værk udtænkt af Satan. At rette småting i de skrevne bøger antager I ville være at udrette et stort værk. Men jeg har fået det pålagt: Tavshed er veltalenhed.״
“I am to say, Stop your picking flaws. If this purpose of the devil could only be carried out, then [it] appears to you [that] your work would be considered as most wonderful in conception. It was the enemy’s plan to get all the supposed objectionable features where all classes of minds did not agree.
"Jeg skal sige: Hold op med jeres fejlfindende kritik. Hvis denne djævelens hensigt blot kunne gennemføres, da synes det for jer, at jeres værk ville blive anset for det mest vidunderlige i sin udformning. Det var fjendens plan at få alle de angiveligt anstødelige træk frem dér, hvor alle slags sind ikke var enige."
“And what then? The very work that pleases the devil would come to pass. There would be a representation given to the outsiders not of our faith just what would suit them, that would develop traits of character which would cause great confusion and occupy the golden moments which should be used zealously to bring the great message before the people. The presentations upon any subject we have worked upon could not all harmonize, and the results would be to confuse the minds of believers and unbelievers. This is the very thing that Satan had planned that should take place—anything that could be magnified as a disagreement.
”Og hvad så? Netop det værk, som behager djævelen, ville blive ført ud i livet. Der ville blive givet en fremstilling over for udenforstående, ikke af vor tro, men netop det, som ville passe dem, og som ville udvikle karaktertræk, der ville forårsage stor forvirring og optage de gyldne øjeblikke, som nidkært burde bruges til at bringe det store budskab frem for folket. Fremstillingerne over ethvert emne, som vi har arbejdet med, ville ikke alle kunne stemme overens, og følgerne ville være at forvirre både troendes og ikke-troendes sind. Dette er netop det, Satan havde planlagt skulle finde sted—alt, hvad der kunne ophøjes som en uenighed.
“Read Ezekiel, chapter 28. Now, here is a grand work, where strange spirits can figure. But the Lord has a work to [be] done to save perishing souls; and the places which Satan, disguised, could fill in, bringing confusion into our ranks, he will do to perfection, and all those little differences will become enlarged, prominent.
„Læs Ezekiel, kapitel 28. Her foreligger nu et stort værk, hvor fremmede ånder kan gøre sig gældende. Men Herren har et værk, som skal udføres for at frelse fortabte sjæle; og de pladser, som Satan, forklædt, kunne udfylde ved at bringe forvirring ind i vore rækker, vil han udfylde til fuldkommenhed, og alle disse små forskelle vil blive forstørrede, fremtrædende.״
“And I was shown from the first that the Lord had given neither Elders Daniells nor Prescott the burden of this work. Should Satan’s wiles be brought in, should this “Daily” be such a great matter as to be brought in to confuse minds and hinder the advancement of the work at this important period of time? It should not, whatever may be. This subject should not be introduced, for the spirit that would be brought in would be forbidding, and Lucifer is watching every movement. Satanic agencies would commence his work and there would be confusion brought into our ranks. You have no call to hunt up the difference of opinion that is not a testing question; but your silence is eloquence. I have the matter all plainly before me. If the devil could involve any one of our own people on these subjects, as he has proposed to do, Satan’s cause would triumph. Now the work without delay is to be taken up and not a [difference] of opinion expressed.
”Og det blev fra først af vist mig, at Herren hverken havde givet ældste Daniells eller Prescott byrden for dette arbejde. Skulle Satans list bringes ind, skulle dette „Daglige” være en så stor sag, at det blev bragt ind for at forvirre sindene og hindre arbejdets fremgang i denne betydningsfulde tid? Det burde ikke ske, hvad end det måtte være. Dette emne bør ikke indføres, for den ånd, som derved ville blive bragt ind, ville være afvisende, og Lucifer iagttager hver eneste bevægelse. Sataniske redskaber ville påbegynde hans værk, og der ville blive bragt forvirring ind i vore rækker. I har intet kald til at opsøge meningsforskelle, som ikke er et prøvende spørgsmål; men jeres tavshed er veltalenhed. Jeg har hele sagen klart for mig. Hvis djævelen kunne indvikle nogen af vore egne i disse emner, sådan som han har foresat sig at gøre, ville Satans sag triumfere. Nu skal arbejdet tages op uden forsinkelse, og ingen meningsforskel udtrykkes.
“Satan would inspire those men who have gone out from us to unite with evil angels and retard our work on unimportant questions, and what rejoicing [there] would be in the camp of the enemy. Press together, press together. Let every difference be buried. Our work now is to devote all our physical and brain-nerve power to put these differences out of the way, and all harmonize. If Satan could with his great unsanctified wisdom be permitted to get the least hold, [he would rejoice].
„Satan ville tilskynde de mænd, som er gået ud fra os, til at forene sig med onde engle og sinke vort arbejde ved uvæsentlige spørgsmål, og hvilken glæde der ville være i fjendens lejr. Slut tæt sammen, slut tæt sammen. Lad enhver uenighed blive begravet. Vort arbejde nu er at vie al vor legemlige kraft og al vor hjerne- og nervekraft til at rydde disse uoverensstemmelser af vejen, så alle bliver harmoniske. Hvis Satan med sin store, uhelligede visdom kunne få lov til at få det mindste fodfæste, [ville han glæde sig].”
“Now, when I saw how you were working, my mind took in the whole situation and the results if you should go forward and give the parties that have left us the least chance to bring confusion into our ranks. Your lack of wisdom would be just what Satan would have it. Your loud proclamation was not under the inspiration of the Holy Spirit. I was instructed to say to you that your picking flaws in the writings of men that have been led of God is not inspired of God. And if this is the wisdom that Elder Daniells would give to the people, by no means give him an official position, for he cannot reason from cause to effect. Your silence on this subject is your wisdom. Now, everything like picking flaws in the publications of men who are not alive is not the work God has given any of you to do. For if these men—Elders Daniells and Prescott—had followed the directions given in working the cities, there would have been many, very many, convinced of the truth and converted, able men that [now] are in positions where they never will be reached.
"Da jeg nu så, hvordan du arbejdede, omfattede mit sind hele situationen og følgerne, dersom du skulle gå videre og give de partier, som har forladt os, den mindste anledning til at bringe forvirring ind i vore rækker. Din mangel på visdom ville være netop det, Satan ønsker. Din højlydte forkyndelse var ikke under den Hellige Ånds inspiration. Jeg blev undervist om at sige dig, at din påpegning af fejl i skrifter af mænd, som er blevet ledet af Gud, ikke er inspireret af Gud. Og hvis dette er den visdom, som ældste Daniells ville give folket, så giv ham på ingen måde en officiel stilling, for han kan ikke ræsonnere fra årsag til virkning. Din tavshed om dette emne er din visdom. Alt, hvad der ligner fejlsøgning i publikationer af mænd, som ikke længere er i live, er nu ikke det arbejde, Gud har givet nogen af jer at udføre. For hvis disse mænd — ældste Daniells og Prescott — havde fulgt de givne anvisninger i arbejdet i byerne, ville mange, ja meget mange, være blevet overbevist om sandheden og omvendt, dygtige mænd, som [nu] er i stillinger, hvor de aldrig vil blive nået."
“All the world is to be regarded as one great family. And when you have such a fountain of knowledge to draw from, why have you left the world to perish for years with the testimonies given by our Lord Jesus Christ? True religion teaches us to regard every man and woman as a person to whom we can do good.
"Hele verden skal betragtes som én stor familie. Og når du har en sådan kilde til kundskab at øse af, hvorfor har du da i årevis ladet verden gå fortabt med de vidnesbyrd, som vor Herre Jesus Kristus har givet? Sand religion lærer os at betragte enhver mand og kvinde som et menneske, mod hvem vi kan øve godt."
“This has been in print many years: ‘A Balanced Mind,’ testimony to Elder Andrews. The mind may be cultivated to become a power to know when to speak and what burdens to take up and to bear, for Christ is your teacher. And I feared greatly for you [when I saw you] exalting your wisdom and pursuing a course to bring in differences of opinion. The Lord calls for wise men who can hold their peace when it [is] wisdom for them to do so. If you would be a whole man, you need sanctification through Jesus Christ. Now there is a work just started, and let wisdom be seen in every minister, in every president of [a] conference. But here was a work for you to take hold of years ago where you were needed to lift your voice for this very work. Christ gave all His people special directions what they shall do and the things they shall not do. And there is a little time left us to work out the righteousness of the Lord. You can understand the way of the Lord. I saw your purpose of carrying things after your own devising after you were placed as president. You had thought you would do wonderful things, which would be a work God had not placed in your hands to do. Now, your work is not to oppress but to release every necessity possible if the Lord has accepted you to serve. But you have very early given evidence that wisdom and sanctified judgment have not been manifested by you. You blazed out matters that would not be received unless the Lord should give light.
„Dette har stået på tryk i mange år: ‘Et afbalanceret sind’, vidnesbyrd til ældste Andrews. Sindet kan opdyrkes, så det bliver en kraft til at vide, hvornår man skal tale, og hvilke byrder man skal tage op og bære, for Kristus er din lærer. Og jeg frygtede meget for dig [da jeg så dig] ophøje din visdom og følge en kurs for at fremkalde meningsforskelle. Herren kalder på vise mænd, som kan tie, når det [er] visdom for dem at gøre det. Hvis du vil være et helt menneske, behøver du helliggørelse ved Jesus Kristus. Nu er der netop påbegyndt et arbejde, og lad visdom komme til syne i enhver prædikant, i enhver formand for en konferens. Men her var et arbejde, som du burde have taget fat på for år tilbage, hvor der var brug for dig til at hæve din røst for netop dette arbejde. Kristus gav hele sit folk særlige anvisninger om, hvad de skal gøre, og de ting, de ikke skal gøre. Og der er kun kort tid tilbage for os til at virkeliggøre Herrens retfærdighed. Du kan forstå Herrens vej. Jeg så dit forsæt om at lede tingene efter dit eget påfund, efter at du var blevet indsat som formand. Du havde tænkt, at du ville gøre forunderlige ting, som ville være et arbejde, Gud ikke havde lagt i dine hænder at udføre. Nu er dit arbejde ikke at undertrykke, men at afhjælpe enhver nødvendighed så vidt muligt, hvis Herren har antaget dig til tjeneste. Men du har meget tidligt givet bevis for, at visdom og helliggjort dømmekraft ikke er blevet lagt for dagen af dig. Du bragte sager frem med styrke, som ikke ville blive modtaget, medmindre Herren skulle give lys.“
“I have been instructed that such hasty movements should not have [been] made [such] as selecting you as president of the conference even another year. But the Lord forbids any more such hasty transactions until the matter is brought before the Lord in prayer; and as you have had the message come to you that the work of the Lord resting upon the president is a most solemn responsibility, you had no moral right to blaze out as you did upon the subject of the ‘Daily’ and suppose your influence would decide the question. There was Elder Haskell, who has carried the heavy responsibilities, and there is Elder Irwin and several men I might mention who have the heavy responsibilities.
“Jeg er blevet undervist om, at sådanne forhastede skridt ikke burde være blevet taget, såsom at vælge dig til konferensens præsident endnu et år. Men Herren forbyder flere sådanne forhastede handlinger, før sagen er blevet bragt frem for Herren i bøn; og eftersom det budskab er kommet til dig, at Herrens værk, som hviler på præsidenten, er et højst alvorligt ansvar, havde du ingen moralsk ret til at fare op, som du gjorde, i spørgsmålet om ‘Daily’ og antage, at din indflydelse ville afgøre spørgsmålet. Der var ældste Haskell, som har båret de tunge ansvar, og der er ældste Irwin og flere mænd, som jeg kunne nævne, der bærer de tunge ansvar.
“Where was your respect for the men of age? What authority could you exercise without taking all the responsible men to weigh the matter? But let us now investigate the matter. We must now reconsider whether it is the Lord’s judgment, in the face of the work that has been neglected, of showing your zeal to carry the work even another year. If you should carry the work another year with the help that shall unite with you, there should be a change take place in you and Elder Prescott. And humble your own hearts before God. The Lord will have to see in you a showing of a different experience, for if ever men needed to be reconverted at this present [time], it [is] Elder Daniells and Elder Prescott.
„Hvor var jeres respekt for de ældre mænd? Hvilken myndighed kunne I udøve uden at tage alle de ansvarlige mænd med for at overveje sagen? Men lad os nu undersøge sagen. Vi må nu på ny overveje, om det er Herrens dom, i lyset af det arbejde, der er blevet forsømt, at vise jeres nidkærhed ved at fortsætte arbejdet endnu et år. Hvis I skulle fortsætte arbejdet endnu et år med den hjælp, som skal forene sig med jer, bør der ske en forandring i dig og ældste Prescott. Og ydmyg jeres egne hjerter for Gud. Herren må komme til at se hos jer en tilkendegivelse af en anderledes erfaring, for hvis nogen mænd nogen sinde trængte til at blive omvendt på ny på dette nærværende [tidspunkt], så [er det] ældste Daniells og ældste Prescott.“
“Seven men should be chosen that are men of wisdom and through the working of the grace of God [give] evidence [of] a reconversion. For any men who are so blinded that they cannot reason from cause to effect, that they would ignore the men who have borne the responsibilities of the work and these presidents of conferences, [that] men [who] carry the work for over two years should be disregarded and such an impulsive consequence take place that men would neglect the very work kept before them for years—work the cities—and no, or but very little, attention [be] given to the old men for counsel, but proclaim the things they choose to give the people, bears its own testimony of the unsafety of the men to be entrusted with such a grand and wonderful work.
„Syv mænd bør udvælges, som er visdommens mænd og ved Guds nådes virke [giver] bevis [på] en omvendelse på ny. For at nogen mænd er så blændede, at de ikke kan ræsonnere fra årsag til virkning, at de ville se bort fra de mænd, som har båret arbejdets ansvar, og disse konferenspræsidenter, [at] mænd [som] bærer arbejdet i over to år skulle tilsidesættes, og at en så overilet følge skulle indtræde, at mænd ville forsømme selve det arbejde, som i årevis er blevet holdt frem for dem—arbejdet i byerne—og at der ikke, eller kun meget lidt, [bliver] givet opmærksomhed til de gamle mænd for råd, men at de forkynder de ting, de vælger at give folket, bærer i sig selv sit eget vidnesbyrd om, hvor usikre disse mænd er at betro et så stort og vidunderligt værk.“
“Christ is not dead. He will never suffer His work to be carried on in this strange way. Let the books alone. If any change is essential, God will have the harmony in that change consistent, but when a message has been entrusted to men with the large responsibilities involved, [God] demands faithfulness that will work by love and purify the soul. Elders Daniells and Prescott both need reconversion. A strange work has come in, and it is not in harmony with the work Christ came to our world to do; and all who are truly converted will work the works of Christ.
„Kristus er ikke død. Han vil aldrig tillade, at Hans værk føres videre på denne mærkelige måde. Lad bøgerne være i fred. Hvis nogen forandring er nødvendig, vil Gud sørge for, at der i denne forandring er overensstemmelse; men når et budskab er blevet betroet mennesker med de store ansvar, som dermed er forbundet, kræver [Gud] troskab, som virker ved kærlighed og renser sjælen. De ældste Daniells og Prescott behøver begge omvendelse på ny. Et mærkeligt værk er kommet ind, og det er ikke i overensstemmelse med det værk, Kristus kom til vor verden for at udføre; og alle, som er sandt omvendte, vil gøre Kristi gerninger.
“We are everyone [to] work out the work which shall glorify the Father. We have come to the crisis—either to conform to the character of Jesus Christ right in this preparatory time or not attempt [it]. Elder Daniells, [you are not] to feel at liberty to let your voice be heard on high as you have done under similar circumstances. And understand, the president of a conference is not a ruler. He works in connection with the wise men who occupy the position as presidents whom God has accepted. He has not liberty to meddle with the writings in printed books from the pens that God has accepted. They are no longer to bear sway unless they show less of the ruling, dominating power. The crisis has come, for God will be dishonored.
„Vi skal alle udføre det værk, som skal herliggøre Faderen. Vi er kommet til krisen — enten at blive formet efter Jesu Kristi karakter netop i denne forberedelsestid eller ikke forsøge [det]. Ældste Daniells, [De er ikke] fri til at lade Deres røst lyde højt, således som De har gjort under lignende omstændigheder. Og forstå, en unionsformand er ikke en hersker. Han arbejder i forbindelse med de vise mænd, som indtager stillingen som formænd, og som Gud har antaget. Han har ikke frihed til at blande sig i skrifterne i trykte bøger fra de penne, som Gud har antaget. De skal ikke længere have råderet, medmindre de viser mindre af den herskende, dominerende magt. Krisen er kommet, for Gud vil blive vanæret.“
“How does the Lord look upon the unworked cities? Christ is in heaven. Now its acknowledgment is to be, ‘There is no kingly rule. And now is the crisis of this world. Now I am the Power to save or to destroy. Now is the time when the destiny of all is in My hands. I have given My life to save the world. And “I, if I be lifted up,” the saving grace I shall impart will prove that all who will be fashioned after the divine similitude and will be one with Me shall work as I work with My power of redeeming grace.’ Whoever will, [let him] take hold with his brethren to do the work given them to do when in responsible places under the counsel the Lord gives, and seek most earnestly to work in complete harmony with Him who so loved the world He gave His life a full sacrifice for the saving of the world. I speak to our ministers, that as they enter upon the work in our cities let there be a calm sacredness attending the ministry of the Word. We cannot make the proper impression upon the minds of the people if we . . .
„Hvordan betragter Herren de ubearbejdede byer? Kristus er i himlen. Nu skal erkendelsen være: ‘Der er intet kongeligt herredømme. Og nu er denne verdens krise. Nu er Jeg Magten til at frelse eller til at ødelægge. Nu er tiden, da alles skæbne er i Mine hænder. Jeg har givet Mit liv for at frelse verden. Og “Jeg, når jeg bliver ophøjet,” den frelsende nåde, som Jeg vil meddele, skal bevise, at alle, som vil blive formet efter den guddommelige lighed og vil være ét med Mig, skal virke, som Jeg virker med Min genløsende nådes kraft.’ Den, som vil, [lad ham] sammen med sine brødre gribe fat om at udføre det arbejde, der er givet dem at gøre, når de står på ansvarsfulde poster under det råd, Herren giver, og med største alvor søge at virke i fuldkommen harmoni med Ham, som således elskede verden, at Han gav Sit liv som et fuldt offer til verdens frelse. Jeg taler til vore prædikanter, at når de går ind i arbejdet i vore byer, må der ledsage Ordets tjeneste en rolig hellighed. Vi kan ikke gøre det rette indtryk på folkets sind, hvis vi...“
“I copy from my Diary. The truth as it is in Jesus—talk it, pray it, believe every word in its simplicity. What would you gain if mistakes are brought before the men who have departed from the faith and given heed to seducing spirits, men who were not long ago with us in the faith? Will you stand on the devil’s side? Give your attention to the unworked fields. A world-wide work is before us. I was given representations of John Kellogg.
„Jeg gengiver fra min dagbog. Sandheden, som den er i Jesus — tal om den, bed den, tro hvert ord i dens enkelhed. Hvad ville I vinde, hvis fejltagelser blev fremholdt for de mænd, som er veget bort fra troen og har givet agt på forførende ånder, mænd som for ikke længe siden var sammen med os i troen? Vil I stille jer på djævelens side? Ret jeres opmærksomhed mod de ubearbejdede marker. Et verdensomspændende værk ligger foran os. Jeg fik fremstillinger vedrørende John Kellogg.“
“A very attractive personage was representing the ideas of the specious arguments that he was presenting, sentiments different from the genuine Bible truth. And those who are hungering and thirsting after something new were advancing ideas [so specious] that Elder Prescott was in great danger. Elder Daniells was in great danger [of] becoming wrapped in a delusion that if these sentiments could be spoken everywhere it would be as a new world.
„En meget tiltalende person repræsenterede de forestillinger, som de besnærende argumenter, han fremførte, gav udtryk for, synspunkter forskellige fra den ægte bibelske sandhed. Og de, som hungrer og tørster efter noget nyt, fremførte tanker [så besnærende], at ældste Prescott var i stor fare. Ældste Daniells var i stor fare for at blive indhyllet i et bedrag, at hvis disse synspunkter kunne forkyndes overalt, ville det være som en ny verden.“
“Yes, it would, but while their minds were thus absorbed I was shown that Brother Daniells and Brother Prescott were weaving into their experience sentiments of a spiritual[istic] appearance and drawing our people to beautiful sentiments that would deceive, if possible, the very elect. I have to trace with my pen [the fact] that these brethren would see defects in their delusive ideas that would place the truth in an uncertainty; and [yet] they [would] stand out as [if they had] great spiritual discernment. Now I am to tell them [that] when I was shown this matter, when Elder Daniells was lifting up his voice like a trumpet in advocating his ideas of the ‘Daily,’ the after results were presented. Our people were becoming confused. I saw the result, and then there were given me cautions that if Elder Daniells without respect to the outcome should thus be impressed and let himself believe he was under the inspiration of God, skepticism would be sown among our ranks everywhere, and we should be where Satan would carry his messages. Set unbelief and skepticism would be sown in human minds, and strange crops of evil would take the place of truth.” Manuscript Releases, volume 20, 17–22.
”Ja, det ville det, men mens deres sind således var optaget, blev det vist mig, at broder Daniells og broder Prescott indvævede stemninger med et åndelig[tistisk] præg i deres erfaring og drog vort folk hen til skønne stemninger, som, om muligt, ville bedrage selv de udvalgte. Jeg må med min pen nedskrive [det forhold], at disse brødre ville se mangler ved deres vildledende forestillinger, som ville bringe sandheden i usikkerhed; og [dog] ville de træde frem som [om de havde] stor åndelig dømmekraft. Nu skal jeg sige dem [at], da dette forhold blev vist mig, da ældste Daniells løftede sin røst som en basun i forsvaret for sine opfattelser af ‘det daglige’, blev de efterfølgende resultater fremstillet. Vort folk var ved at blive forvirret. Jeg så følgen, og derpå blev der givet mig advarsler om, at hvis ældste Daniells uden hensyn til udfaldet således lod sig påvirke og lod sig selv tro, at han stod under Guds inspiration, ville skepsis blive sået overalt i vore rækker, og vi ville komme derhen, hvor Satan ville frembære sine budskaber. Fast vantro og skepsis ville blive sået i menneskers sind, og besynderlige afgrøder af ondskab ville træde i sandhedens sted.” Manuscript Releases, bind 20, 17–22.
The history of the second generation identifies an escalation of rebellion. The spiritualism represented by Ezekiel’s chambers of imagery illustrate that “Brother Daniells and Brother Prescott were weaving into their experience sentiments of a spiritualistic appearance and drawing our people to beautiful sentiments that would deceive, if possible, the very elect.” The spiritualism associated with the false view of “the daily,” is the symbol of what, if possible, would deceive the very elect. She ties together the spiritualism of pantheism that was being promoted by Kellogg with Prescott and Daniells’ push to define “the daily” as Christ’s sanctuary ministry.
Historien om den anden generation identificerer en eskalation af oprør. Den spiritualisme, der er repræsenteret ved Ezekiels billedkamre, illustrerer, at „Broder Daniells og Broder Prescott indvævede i deres erfaring forestillinger med et spiritualistisk præg og drog vort folk til smukke forestillinger, som, om muligt, ville bedrage selve de udvalgte.“ Den spiritualisme, der er forbundet med den falske opfattelse af „det daglige“, er symbolet på det, som, om muligt, ville bedrage selve de udvalgte. Hun sammenknytter den spiritualisme i pantheismen, som blev fremmet af Kellogg, med Prescotts og Daniells’ bestræbelse på at definere „det daglige“ som Kristi tjeneste i helligdommen.
She informs them to leave the books alone, by which she was addressing the push by Prescott and Daniells to re-write Uriah Smith’s book, Daniel and the Revelation, in order to remove his teaching that identified “the daily,” just as Miller identified it. The historical revisionists of Laodicea, who Isaiah identifies as “the learned”, have accomplished a wonderful work upon the unlearned of Adventism, for they have misrepresented the testimony of the history to lead those with itching ears and shallow study habits to think that the subject of “the daily,” is unimportant, and that Miller was incorrect on the subject. That work of revision is part of the rubbish Miller was shown that was to be swept away by the dirt brush man, in the time when the manifestation of the power of God in the Midnight Cry is repeated.
Hun meddeler dem, at de skal lade bøgerne være i fred; herved henvendte hun sig til det fremstød fra Prescott og Daniells for at omskrive Uriah Smiths bog, Daniel and the Revelation, med det formål at fjerne hans lære, som identificerede „det daglige“, sådan som Miller identificerede det. Laodikeas historiske revisionister, som Esajas betegner som „de lærde“, har udrettet et forunderligt værk blandt adventismens ulærde; for de har misrepræsenteret historiens vidnesbyrd for at få dem, som har kløende ører og overfladiske studievaner, til at mene, at emnet om „det daglige“ er uvigtigt, og at Miller tog fejl i spørgsmålet. Dette revisionsarbejde er en del af det affald, som Miller fik vist skulle fejes bort af manden med skarnkosten, i den tid da åbenbarelsen af Guds kraft i Midnatsråbet bliver gentaget.
We will continue our consideration of the second generation of Laodicean Adventism in the next article.
Vi vil fortsætte vor behandling af den anden generation af laodikeisk adventisme i den næste artikel.
“The message ‘Go forward’ is still to be heard and respected. The varying circumstances taking place in our world call for labor which will meet these peculiar developments. The Lord has need of men who are spiritually sharp and clear-sighted, men worked by the Holy Spirit, who are certainly receiving manna fresh from heaven. Upon the minds of such, God’s Word flashes light, revealing to them more than ever before the safe path. The Holy Spirit works upon mind and heart. The time has come when through God’s messengers the scroll is being unrolled to the world. Instructors in our schools should never be bound about by being told that they are to teach only what has been taught hitherto. Away with these restrictions. There is a God to give the message His people shall speak. Let not any minister feel under bonds or be gauged by men’s measurement. The gospel must be fulfilled in accordance with the messages God sends. That which God gives His servants to speak today would not perhaps have been present truth twenty years ago, but it is God’s message for this time.” The 1888 Materials, 133.
Budskabet »Gå fremad« skal stadig høres og respekteres. De skiftende omstændigheder, der finder sted i vor verden, kræver et arbejde, som vil imødekomme disse særlige udviklinger. Herren har brug for mænd, som er åndeligt skarpe og klarsynede, mænd, der er bearbejdet af Helligånden, og som visselig modtager manna frisk fra himlen. Over sådannes sind lader Guds ord sit lys glimte, idet det åbenbarer for dem mere end nogen sinde før den sikre sti. Helligånden virker på sind og hjerte. Tiden er kommet, da bogrullen gennem Guds sendebud bliver oprullet for verden. Lærere i vore skoler bør aldrig bindes af at få at vide, at de kun skal undervise i det, som hidtil er blevet undervist. Bort med disse begrænsninger. Der er en Gud, som giver det budskab, hans folk skal tale. Lad ingen prædikant føle sig bundet eller målt efter menneskers målestok. Evangeliet må fuldbyrdes i overensstemmelse med de budskaber, Gud sender. Det, som Gud giver sine tjenere at tale i dag, ville måske ikke have været nærværende sandhed for tyve år siden, men det er Guds budskab for denne tid.” The 1888 Materials, 133.