After we review the history from 1863 until the time of the end in 1989, in the context of the four abominations of Ezekiel chapter eight, representing the four generations of Adventism, we will turn our attention to the increase of knowledge that was unsealed in 1989. That increase of knowledge was concerning the last six verses of Daniel chapter eleven. In 1989, our little Sabbath study group discovered the reform lines of Bible prophecy, which Future for America often refers to, and which establish the sequence of events in every reform line, which in turn allows a student of prophecy to exercise the application of the latter rain methodology of “line upon line.”
Efter at vi har gennemgået historien fra 1863 indtil endetiden i 1989 i sammenhæng med de fire vederstyggeligheder i Ezekiels ottende kapitel, som repræsenterer adventismens fire generationer, vil vi rette vor opmærksomhed mod den kundskabsforøgelse, som blev åbenbaret i 1989. Denne kundskabsforøgelse angik de sidste seks vers i Daniels ellevte kapitel. I 1989 opdagede vor lille sabbatsstudiegruppe reformlinjerne i Bibelens profeti, som Future for America ofte henviser til, og som fastlægger rækkefølgen af begivenheder i enhver reformlinje, hvilket igen gør det muligt for en studerende i profeti at anvende sideregnsmetodens fremgangsmåde, „linje på linje“.
Within a few years (1992), I had written a paper covering the last six verses of Daniel eleven. The paper was written for my own satisfaction, for I had no ability or intention of publicly circulating the study. By 1994, the paper had made its way to an Adventist self-supporting ministry, and by 1995, a series of eleven articles covering the last six verses of Daniel eleven, was published in a monthly magazine produced by that ministry. There are only a few specific references to Daniel eleven in the writings of the Spirit of Prophecy, and the most important of them all became a central argument to the validity of the application I set forth concerning those verses.
Inden for få år (1992) havde jeg skrevet et skrift, der behandlede de sidste seks vers i Daniel elleve. Skriftet blev skrevet til min egen tilfredsstillelse, for jeg havde hverken evne eller hensigt til at udbrede studiet offentligt. I 1994 havde skriftet fundet vej til en selvunderstøttende adventistisk tjeneste, og i 1995 blev en serie på elleve artikler, der behandlede de sidste seks vers i Daniel elleve, udgivet i et månedligt tidsskrift, som blev produceret af denne tjeneste. Der findes kun nogle få specifikke henvisninger til Daniel elleve i Profetiens Ånds skrifter, og den vigtigste af dem alle blev et centralt argument for gyldigheden af den anvendelse, jeg fremlagde vedrørende disse vers.
“We have no time to lose. Troublous times are before us. The world is stirred with the spirit of war. Soon the scenes of trouble spoken of in the prophecies will take place. The prophecy in the eleventh of Daniel has nearly reached its complete fulfillment. Much of the history that has taken place in fulfillment of this prophecy will be repeated. In the thirtieth verse a power is spoken of that ‘shall be grieved, [Daniel 11:30–36 quoted.]
„Vi har ingen tid at miste. Trængselstider ligger foran os. Verden er sat i bevægelse af krigens ånd. Snart vil de trængselsscener, som der er talt om i profetierne, finde sted. Profetien i det ellevte kapitel af Daniel er næsten nået til sin fulde opfyldelse. Meget af den historie, som har fundet sted som opfyldelse af denne profeti, vil blive gentaget. I det tredivte vers tales der om en magt, som ‘skal blive modfalden, [Daniel 11:30–36 citeret.]“
“Scenes similar to those described in these words will take place.” Manuscript Releases, number 13, 394.
„Scener, som ligner dem, der beskrives i disse ord, vil finde sted.“ Manuscript Releases, nr. 13, 394.
Sister White is clear that 1798, is the “time of the end.”
Søster White er tydelig i, at 1798 er „endens tid“.
“But at the time of the end, says the prophet, “Many shall run to and fro, and knowledge shall be increased.’ Daniel 12:4. . . . Since 1798 the book of Daniel has been unsealed, knowledge of the prophecies has increased, and many have proclaimed the solemn message of the judgment near.” The Great Controversy, 356.
„Men ved endens tid,“ siger profeten, „skal mange fare omkring, og kundskaben skal blive stor.“ Daniel 12:4.... Siden 1798 er Daniels bog blevet åbnet, kundskaben om profetierne er vokset, og mange har forkyndt det højtidelige budskab om den nært forestående dom.“ The Great Controversy, 356.
Verse forty of Daniel eleven begins with, “And at the time of the end.”
Vers fyrre i Daniel elleve begynder med: »Og ved endetiden.«
And at the time of the end shall the king of the south push at him: and the king of the north shall come against him like a whirlwind, with chariots, and with horsemen, and with many ships; and he shall enter into the countries, and shall overflow and pass over. Daniel 11:40.
Og ved endens tid skal sydens konge støde sammen med ham; og nordens konge skal komme imod ham som en hvirvelvind med vogne og med ryttere og med mange skibe; og han skal trænge ind i landene og oversvømme dem og drage videre. Daniel 11,40.
It is evident, even without the direct endorsement of the Spirit of prophecy, that verse forty marks the beginning of a sequence of events that began in 1798. Those events lead to the close of human probation, for the first verse of chapter twelve of Daniel, says, “And at that time shall Michael stand up,” and Sister White is clear that when Michael stands up human probation closes.
Det er åbenbart, selv uden den direkte bekræftelse fra profetiens Ånd, at vers fyrre markerer begyndelsen på en række begivenheder, som begyndte i 1798. Disse begivenheder leder frem til menneskenes nådetids afslutning, for det første vers i Daniels kapitel tolv siger: „Og på den tid skal Mikael stå frem,“ og søster White gør det klart, at når Mikael står frem, afsluttes menneskenes nådetid.
“‘At that time shall Michael stand up, the great Prince which standeth for the children of thy people: and there shall be a time of trouble, such as never was since there was a nation even to that same time: and at that time thy people shall be delivered, everyone that shall be found written in the book.’ Daniel 12:1.
»På den tid skal Mikael stå frem, den store fyrste, som står dit folks børn bi; og der skal komme en trængselstid, som der ikke har været mage til, siden der blev til noget folk, indtil samme tid; og på den tid skal dit folk blive frelst, enhver som findes indskrevet i bogen.« Daniel 12,1.
“When the third angel’s message closes, mercy no longer pleads for the guilty inhabitants of the earth. The people of God have accomplished their work. They have received ‘the latter rain,’ ‘the refreshing from the presence of the Lord,’ and they are prepared for the trying hour before them. Angels are hastening to and fro in heaven. An angel returning from the earth announces that his work is done; the final test has been brought upon the world, and all who have proved themselves loyal to the divine precepts have received ‘the seal of the living God.’ Then Jesus ceases His intercession in the sanctuary above. He lifts His hands and with a loud voice says, ‘It is done;’ and all the angelic host lay off their crowns as He makes the solemn announcement: ‘He that is unjust, let him be unjust still: and he which is filthy, let him be filthy still: and he that is righteous, let him be righteous still: and he that is holy, let him be holy still.’ Revelation 22:11. Every case has been decided for life or death.” The Great Controversy, 613.
”Når den tredje engels budskab afsluttes, beder nåden ikke længere for jordens skyldige indbyggere. Guds folk har fuldført deres gerning. De har modtaget »den sildige regn«, »vederkvægelsen fra Herrens åsyn«, og de er beredt til den trængslets time, som ligger foran dem. Engle skynder sig frem og tilbage i himlen. En engel, som vender tilbage fra jorden, kundgør, at hans gerning er fuldbragt; den endelige prøve er kommet over verden, og alle, som har vist sig loyale mod de guddommelige forskrifter, har modtaget »den levende Guds segl«. Da ophører Jesus med sin forbøn i helligdommen deroppe. Han løfter sine hænder og siger med høj røst: »Det er sket;« og hele den engleskare lægger deres kroner fra sig, idet han fremsætter den højtidelige kundgørelse: »Den, som gør uret, skal stadig gøre uret; og den, som er uren, skal stadig være uren; og den, som er retfærdig, skal stadig øve retfærdighed; og den, som er hellig, skal stadig helliges.« Åbenbaringen 22:11. Hver sag er afgjort til liv eller død.” The Great Controversy, 613.
Verse forty of Daniel eleven, begins in 1798, and in verse forty-five, when the king of the north (the papacy), comes to his end with none to help, human probation closes, for the next verse states, “And at that time,” thus identifying the “time” represented in the previous verse, which is verse forty-five of Daniel eleven. The king of the north (the papacy), comes to its end at the close of human probation.
Vers fyrre i Daniel elleve begynder i 1798, og i vers femogfyrre, når kongen i nord (pavedømmet) går til sin ende uden nogen til at hjælpe, afsluttes menneskets nådetid, for det næste vers siger: „Og på den tid“, hvorved den „tid“ identificeres, som er fremstillet i det foregående vers, nemlig vers femogfyrre i Daniel elleve. Kongen i nord (pavedømmet) går til sin ende ved afslutningen af menneskets nådetid.
Therefore, the history of the last six verses of Daniel eleven, identify a sequence of events that begins in 1798 and ends at the close of human probation. When Sister White was alive, 1798, was obviously in her past history. When she stated that “the prophecy in the eleventh chapter of Daniel has nearly reached its complete fulfillment,” she can only be referencing history that occurs after 1798, and before Michael stands up. She then specifically states that “much of the history that has taken place in fulfillment of this prophecy will be repeated,” thus instructing the student of prophecy that the final history of Daniel eleven, that “has nearly reached its complete fulfillment,” has been typified in other portions of histories set forth in Daniel chapter eleven.
Derfor identificerer beretningen i de sidste seks vers af Daniel 11 en rækkefølge af begivenheder, som begynder i 1798 og ender ved afslutningen af menneskets prøvetid. Da Søster White levede, lå 1798 åbenlyst i hendes fortid. Når hun erklærede, at „profetien i Daniels ellevte kapitel næsten har nået sin fuldstændige opfyldelse“, kan hun derfor kun henvise til historie, som finder sted efter 1798 og før Michael står frem. Hun siger dernæst specifikt, at „meget af den historie, som har fundet sted som opfyldelse af denne profeti, vil blive gentaget“, og underviser således den, der studerer profetien, om at den afsluttende historie i Daniel 11, som „næsten har nået sin fuldstændige opfyldelse“, er blevet forbilledligt fremstillet i andre dele af de historiske forløb, der fremlægges i Daniels ellevte kapitel.
Once she emphasizes that most important prophetic key, she then quotes verses thirty through thirty-six, and states, “Scenes similar to those described in these words will take place.” Inspiration provided a key for those students of prophecy who wished to understand the final fulfillment of Daniel eleven. The key was that the history of the final six verses of Daniel eleven, were a parallel to the history represented in verses thirty to thirty-six. There is an abundant amount of light that is derived from this revelation, but what needs to be considered here is that in verse thirty-one of Daniel eleven, “the daily,” is taken away.
Når hun først understreger denne højst betydningsfulde profetiske nøgle, citerer hun derpå vers tredive til seksogtredive og erklærer: »Scener, som ligner dem, der er beskrevet i disse ord, vil finde sted.« Inspirationen gav en nøgle til de profetistuderende, som ønskede at forstå den endelige opfyldelse af Daniel 11. Nøglen var, at historien i de sidste seks vers af Daniel 11 var en parallel til den historie, der fremstilles i vers tredive til seksogtredive. Der udgår et rigt mål af lys fra denne åbenbaring, men det, som her må tages i betragtning, er, at i Daniel 11, vers 31, bliver »det daglige« taget bort.
To correctly understand the history which illustrates the sequence of events that lead to the close of human probation, a student of prophecy must have the correct understanding of “the daily.” If verse thirty-one is identifying Christ’s sanctuary ministry being taken away, or if it is identifying the taking away of paganism, it is absolutely essential to understand, if you wish to correctly understand the parallel history that Sister White spoke of when she wrote, “Scenes similar to those described in these words will take place.”
For ret at forstå den historie, der illustrerer den rækkefølge af begivenheder, som fører frem til menneskets nådetids afslutning, må en studerende i profetierne have den rette forståelse af „det daglige“. Hvis vers enogtredive identificerer Kristi tjeneste i helligdommen som noget, der bliver taget bort, eller hvis det identificerer borttagelsen af hedenskabet, er det aldeles afgørende at forstå dette, hvis man ønsker ret at forstå den parallelle historie, som søster White omtalte, da hun skrev: „Scener lignende dem, der er beskrevet med disse ord, vil finde sted.“
Of course, Laodicean Adventism did not recognize the fulfillment of verse forty of Daniel eleven, as identifying the collapse of the Soviet Union in 1989, but the verse does identify those very events. For those who wished to correctly understand the prophetic increase of knowledge that arrived with the fulfillment of verse forty in 1989, the correct understanding of “the daily,” then became present truth. In the early part of the twentieth century, the correct understanding was important, for it was an essential part of the foundational truths that the Lord used William Miller to establish.
Naturligvis anerkendte laodikeisk adventisme ikke opfyldelsen af Daniel 11, vers 40, som en identifikation af Sovjetunionens sammenbrud i 1989, men verset identificerer netop disse begivenheder. For dem, der ønskede korrekt at forstå den profetiske forøgelse af kundskab, som kom med opfyldelsen af vers 40 i 1989, blev den rette forståelse af „det daglige“ da nærværende sandhed. I begyndelsen af det tyvende århundrede var den rette forståelse vigtig, for den var en væsentlig del af de grundlæggende sandheder, som Herren brugte William Miller til at etablere.
But during the first decade and a half of the twentieth century the satanic Protestant view which claims that “the daily,” represents Christ’s sanctuary work was a minority position, and it was not worth allowing a controversy over the truth that “the daily,” is a symbol of paganism to even begin. This is why you will hear from the Laodicean historical revisionists, that the subject of “the daily,” is “not to be made into a test question,” or “that the subject of ‘the daily’ is not to be agitated.” What the revisionists always leave out when they lead the unlearned in this particular discussion, is the qualification which inspiration always placed upon the subject. The following passage is directed towards Elder Haskell.
Men i det tyvende århundredes første halvandet årti var det sataniske protestantiske syn, som hævder, at „det daglige“ repræsenterer Kristi helligdomstjeneste, et mindretalsstandpunkt, og det var ikke værd at lade en strid om den sandhed, at „det daglige“ er et symbol på hedenskab, overhovedet begynde. Derfor vil du høre de laodikeiske historiske revisionister sige, at emnet om „det daglige“ „ikke skal gøres til et prøvespørgsmål“, eller „at emnet om ‘det daglige’ ikke skal ophidses“. Hvad revisionisterne altid udelader, når de leder de ulærde i denne særlige drøftelse, er den betingelse, som inspirationen altid knyttede til emnet. Følgende passage er rettet til ældste Haskell.
Elder Haskell was leading the defense of the correct understanding of “the daily,” against the attacks of Prescott and Daniells in the first and second decade of the twentieth century. Pay close attention, for Sister White never identifies that Haskell’s understanding of “the daily,” was incorrect, she simply instructs him to not allow the agitation to continue, for the Lord did not want to provide an ongoing platform for the enemies of truth (Prescott and Daniells), to continue to push their false teaching. In the passage Haskell is rebuked for “the chart”, and the chart that is referred to is the 1843 chart. Haskell had reproduced the 1843 chart for a witness in that controversy. But he didn’t just reproduce it, he included upon the bottom of the chart the passage from Sister White, where she says “the 1843 chart was directed by the hand of the Lord and should not be altered.” As you read the passage, count the times she says, “at this time.”
Ældste Haskell førte an i forsvaret for den rette forståelse af »det daglige« mod de angreb, som Prescott og Daniells fremførte i det første og andet årti af det tyvende århundrede. Vær nøje opmærksom, for Søster White fastslår aldrig, at Haskells forståelse af »det daglige« var ukorrekt; hun pålægger ham blot ikke at lade ophidselsen fortsætte, for Herren ønskede ikke at give sandhedens fjender (Prescott og Daniells) en vedvarende platform, hvorfra de kunne fortsætte med at fremføre deres falske lære. I afsnittet bliver Haskell irettesat for »diagrammet«, og det diagram, der henvises til, er 1843-diagrammet. Haskell havde gengivet 1843-diagrammet som et vidnesbyrd i den strid. Men han gengav det ikke blot; nederst på diagrammet medtog han også det udsagn fra Søster White, hvor hun siger, at »1843-diagrammet blev ledet af Herrens hånd og ikke bør ændres.« Mens du læser afsnittet, så tæl, hvor mange gange hun siger: »på dette tidspunkt.«
“‘I am instructed to say to you, Let there be no questions agitated at this time in the Review that will tend to unsettle minds. . . . We have no time now to enter into unnecessary controversy, but we should earnestly consider the need of seeking the Lord for true conversion of heart and life. There should be determined efforts made to secure sanctification of soul and mind.’
»Jeg er blevet pålagt at sige til jer: Der må på nuværende tidspunkt ikke i Review fremføres spørgsmål, som vil have en tendens til at bringe sindene i uro. … Vi har nu ikke tid til at indlade os på unødig strid, men vi bør alvorligt overveje nødvendigheden af at søge Herren for sand omvendelse af hjerte og liv. Der bør gøres målbevidste anstrengelser for at opnå helliggørelse af sjæl og sind.«
“I have had cautions given me in regard to the necessity of our keeping a united front. This is a matter of importance to us at this time. As individuals we need to act with the greatest caution.
„Jeg er blevet givet formaninger vedrørende nødvendigheden af, at vi holder samlet front. Dette er en sag af betydning for os på dette tidspunkt. Som enkeltpersoner behøver vi at handle med den største forsigtighed.״
“I wrote to Elder Prescott, telling him that he must be exceedingly careful not to introduce subjects in the Review that would seem to point out flaws in our past experience. I told him that this matter on which he believes a mistake has been made is not a vital question, and that, should it be given prominence now, our enemies would take advantage of it, and make a mountain out of a molehill.
„Jeg skrev til ældste Prescott og fortalte ham, at han måtte være overordentlig forsigtig med ikke at indføre emner i Review, som ville synes at påpege mangler i vor tidligere erfaring. Jeg sagde ham, at denne sag, hvori han mener, at der er begået en fejl, ikke er et livsvigtigt spørgsmål, og at dersom den nu blev fremhævet, ville vore fjender drage fordel af det og gøre et bjerg ud af en muldvarpeskud.“
“To you also I say that this subject [THE IDENTITY OF THE “DAILY” OF DANIEL 8.] should not be agitated at this time. No, my brother, I feel that at this crisis in our experience that chart which you have had republished should not be circulated. You have made a mistake in this matter. Satan is determinedly at work to bring about issues that will create confusion. There are those who would be delighted to see our ministers at an issue on this question, and they would make much of it.
„Også til dig siger jeg, at dette emne [IDENTITETEN AF „DET DAGLIGE“ I DANIEL 8.] ikke bør gøres til genstand for agitation på dette tidspunkt. Nej, min broder, jeg føler, at i denne krise i vor erfaring bør det diagram, som du har ladet genoptrykke, ikke bringes i omløb. Du har begået en fejl i denne sag. Satan er målbevidst virksom for at fremkalde forhold, som vil skabe forvirring. Der er dem, som ville glæde sig over at se vore prædikanter komme i strid om dette spørgsmål, og de ville gøre meget ud af det.
“I have been instructed that regarding what might be said on either side of this question, silence at this time is eloquence. Satan is watching for an opportunity to create division among our leading ministers. It was a mistake to publish the chart until you could all get together and come to an agreement concerning the matter. You have not acted wisely in bringing to the front a subject that must create discussion and the bringing out of various opinions, for every item will be strained and made to mean something that will only mean injury to the cause. We have all we can do to handle the false statements of those who have given evidence of their willingness to bear false witness.” Manuscript Releases, volume 9, 106, 107.
„Det er blevet mig pålagt, at når det gælder, hvad der måtte blive sagt på den ene eller den anden side af dette spørgsmål, er tavshed på nuværende tidspunkt veltalenhed. Satan søger efter en anledning til at skabe splittelse blandt vore ledende prædikanter. Det var en fejltagelse at offentliggøre tavlen, før I alle kunne samles og nå til enighed om sagen. I har ikke handlet klogt ved at bringe et emne frem i forgrunden, som nødvendigvis må skabe drøftelse og fremførelsen af forskellige meninger; for hvert punkt vil blive forvredet og tillagt en betydning, som kun vil skade sagen. Vi har alt, hvad vi kan gøre, med at imødegå de falske udsagn fra dem, der har givet bevis for deres villighed til at aflægge falsk vidnesbyrd.“ Manuscript Releases, bind 9, 106, 107.
In the previous article we identified that Ellen White said those that gave the judgment hour cry had the correct view of “the daily,” and that Prescott and Daniells’ view that “the daily,” represented Christ’s sanctuary ministry came from Satan. She rebuked Haskell for allowing the controversy to continue, but not for his position upon the truth of what “the daily,” represents. At that time the majority still believed the pioneer understanding of “the daily,” and more importantly, the verse in Daniel eleven, that was to be unsealed at “the time of the end” in 1989, was still decades in the future. At that time (1989), the importance of the correct view of “the daily,” would be necessary. The revisionists always leave the qualifications of Ellen White that were limited to that particular period out of their dishes of fables. Count the qualification of time in the following passage.
I den foregående artikel fastslog vi, at Ellen White sagde, at de, som frembar råbet om dommens time, havde den rette forståelse af „det daglige“, og at Prescotts og Daniells’ opfattelse, at „det daglige“ repræsenterede Kristi helligdomstjeneste, kom fra Satan. Hun irettesatte Haskell for at tillade, at striden fortsatte, men ikke for hans standpunkt vedrørende sandheden om, hvad „det daglige“ repræsenterer. På det tidspunkt troede flertallet stadig på pionerernes forståelse af „det daglige“, og endnu vigtigere var det, at verset i Daniel elleve, som skulle blive åbnet ved „endetiden“ i 1989, stadig lå årtier ude i fremtiden. På det tidspunkt (1989) ville betydningen af den rette forståelse af „det daglige“ være nødvendig. Revisionisterne udelader altid Ellen Whites præciseringer, som var begrænset til netop den pågældende periode, fra deres fableretter. Tæl tidsangivelsen i det følgende afsnit.
“I have words to speak to Brethren Butler, Loughborough, Haskell, Smith, Gilbert, Daniells, Prescott, and all who have been active in urging their views in regard to the meaning of ‘the daily’ of Daniel 8. This is not to be made a test question, and the agitation that has resulted from its being treated as such has been very unfortunate. Confusion has resulted, and the minds of some of our brethren have been diverted from the thoughtful consideration that should have been given to the work that the Lord has directed should be done at this time in our cities. This has been pleasing to the great enemy of our work.
„Jeg har ord at tale til brødrene Butler, Loughborough, Haskell, Smith, Gilbert, Daniells, Prescott og alle, som har været aktive i at fremføre deres synspunkter vedrørende betydningen af »det daglige« i Daniel 8. Dette må ikke gøres til et prøvespørgsmål, og den uro, der er opstået som følge af, at det er blevet behandlet som et sådant, har været meget ulykkelig. Forvirring er blevet følgen, og nogle af vore brødres sind er blevet afledt fra den alvorlige overvejelse, som burde være blevet givet til det arbejde, som Herren har anvist, bør udføres på denne tid i vore byer. Dette har behaget den store fjende af vort værk.
“The light given me is that nothing should be done to increase the agitation upon this question. Let it not be brought into our discourses and dwelt upon as a matter of great importance. We have a great work before us, and we have not an hour to lose from the essential work to be done. Let us confine our public efforts to the presentation of the important lines of truth on which we have clear light.
Det lys, der er blevet givet mig, er, at intet bør gøres for at øge ophidselsen omkring dette spørgsmål. Lad det ikke bringes ind i vores taler og dvæles ved som en sag af stor betydning. Vi har et stort arbejde foran os, og vi har ikke en time at miste fra det væsentlige arbejde, der skal udføres. Lad os begrænse vores offentlige bestræbelser til fremstillingen af de vigtige sandhedslinjer, hvorom vi har klart lys.
“I would bring to your attention the last prayer of Christ, as recorded in John 17. There are many subjects upon which we can speak,—sacred, testing truths, beautiful in their simplicity. On these you may dwell with intense earnestness. But let not ‘the daily,’ or any other subject that will arouse controversy among brethren, be brought in at this time; for this will delay and hinder the work that the Lord would have the minds of our brethren centered upon just now. Let us not agitate questions that will reveal a marked difference of opinion, but rather let us bring from the Word the sacred truths regarding the binding claims of the law of God.
„Jeg vil henlede jeres opmærksomhed på Kristi sidste bøn, sådan som den er nedskrevet i Johannes 17. Der er mange emner, som vi kan tale om,—hellige, prøvende sandheder, skønne i deres enkelhed. Ved disse kan I dvæle med inderlig alvor. Men lad ikke ‘det daglige’ eller noget andet emne, som vil vække strid blandt brødrene, bringes ind på dette tidspunkt; for dette vil forsinke og hindre det arbejde, som Herren netop nu vil have vore brødres sind fæstet ved. Lad os ikke ophidse spørgsmål, som vil åbenbare en tydelig meningsforskel, men lad os snarere fremføre fra Ordet de hellige sandheder om Guds lovs bindende krav.
“Our ministers should seek to make the most favorable presentation of the truth. So far as possible, let all speak the same things. Let the discourses be simple, and treating upon vital subjects that can be easily understood. When all our ministers see the necessity of humbling themselves, then the Lord can work with them. We need now to be reconverted, that angels of God may co-operate with us, making a sacred impression upon the minds of those for whom we labor.
„Vore prædikanter bør søge at give sandheden den mest fordelagtige fremstilling. Så vidt muligt bør alle tale det samme. Lad talerne være enkle og behandle væsentlige emner, som let kan forstås. Når alle vore prædikanter indser nødvendigheden af at ydmyge sig, kan Herren virke sammen med dem. Vi behøver nu at omvende os på ny, for at Guds engle kan samarbejde med os og gøre et helligt indtryk på sindet hos dem, for hvem vi arbejder.״
“We must blend together in the bonds of Christlike unity; then our labors will not be in vain. Draw in even cords, and let no contentions be brought in. Reveal the unifying power of truth, and this will make a powerful impression on human minds. In unity there is strength.
„Vi må smelte sammen i båndene af Kristuslignende enhed; da vil vort arbejde ikke være forgæves. Træk i lige tov, og lad ingen stridigheder blive bragt ind. Åbenbar sandhedens forenende kraft, og dette vil gøre et mægtigt indtryk på menneskers sind. I enheden er der styrke.
“This is not a time to make prominent unimportant points of difference. If some who have not a strong living connection with the Master, reveal to the world their weakness of Christian experience, the enemies of the truth who are watching us closely will make the most of it, and our work will be hindered. Let all cultivate meekness, and learn lessons from Him who is meek and lowly in heart.
„Dette er ikke en tid til at fremhæve uvæsentlige forskelle. Hvis nogle, som ikke har en stærk, levende forbindelse med Mesteren, åbenbarer deres svaghed i den kristne erfaring for verden, vil sandhedens fjender, som nøje iagttager os, gøre det til det værst mulige, og vort arbejde vil blive hindret. Lad alle dyrke sagtmodighed og lære af Ham, som er sagtmodig og ydmyg af hjertet.“
“The subject of ‘the daily’ should not call forth such movements as have been made. As a result of the way this subject has been handled by men on both sides of the question, controversy has arisen and confusion has resulted.
Emnet om »det daglige« burde ikke fremkalde sådanne bevægelser, som er blevet sat i gang. Som følge af den måde, hvorpå dette emne er blevet behandlet af mænd på begge sider af spørgsmålet, er der opstået strid, og forvirring er blevet resultatet.
“The action of Brother Larry Smith in publishing a tract containing condemnation of his brethren and of their belief, was not endorsed by God. And to Elder Prescott I will say, The Lord has not placed upon you a burden regarding this matter.
Broder Larry Smiths handling med at udgive en traktat, som indeholdt fordømmelse af hans brødre og af deres tro, var ikke godkendt af Gud. Og til ældste Prescott vil jeg sige: Herren har ikke lagt en byrde på dig angående denne sag.
“I was pained to hear that Elder Daniells, knowing that there was a difference of opinion regarding this matter among our leading brethren, should urge this matter to the front, as was done in some places.
„Det voldte mig smerte at høre, at ældste Daniells, skønt han vidste, at der blandt vore ledende brødre var uenighed om denne sag, dog fremtvang denne sag i forgrunden, således som det blev gjort nogle steder.״
“Others of our brethren have not been guided by wisdom, and have not reasoned clearly from cause to effect regarding the results of their efforts to uphold their views regarding the interpretation of ‘the daily.’ While the present condition of difference of opinion regarding this subject exists, let it not be made prominent. Let all contention cease. At such a time silence is eloquence.
„Andre af vore brødre er ikke blevet ledet af visdom og har ikke draget klare slutninger fra årsag til virkning vedrørende resultaterne af deres bestræbelser på at fastholde deres synspunkter angående fortolkningen af ‘det daglige’. Så længe den nuværende tilstand af meningsforskelle vedrørende dette emne består, bør det ikke gøres fremtrædende. Lad al strid ophøre. På et sådant tidspunkt er tavshed veltalenhed.״
“The duty of God’s servants at this time is to preach the Word in the cities. Christ came to save souls, and we, as almoners of His grace, need to impart to the inhabitants of the great cities a knowledge of His saving truth.” Pamphlets, number 20, 11, 12.
„Guds tjeneres pligt på denne tid er at forkynde Ordet i byerne. Kristus kom for at frelse sjæle, og vi må som forvaltere af Hans nåde meddele indbyggerne i de store byer kundskab om Hans frelsende sandhed.“ Pamfletter, nr. 20, 11, 12.
Brother Larry Smith, who she was referring to was especially incensed at the situation for it was his father’s book, Daniel and the Revelation, that Prescott and Daniells wanted to rewrite in order to change what he wrote concerning “the daily.” Brother Smith was defending the truth, and also his father. She qualifies the controversy repeatedly with the words, “at this time,” and towards the end she states, “While the present condition of difference of opinion regarding this subject exists, let it not be made prominent.” All the universities of Adventism that teach “the daily,” today, teach the satanic view. It is obviously not the same conditions today as it was at that time.
Broder Larry Smith, som hun henviste til, var især opbragt over situationen, for det var hans fars bog, *Daniel and the Revelation*, som Prescott og Daniells ønskede at omskrive for at ændre det, han skrev angående „det daglige“. Broder Smith forsvarede sandheden, og også sin far. Hun kvalificerer striden gentagne gange med ordene „på dette tidspunkt“, og hen imod slutningen siger hun: „Så længe den nuværende tilstand af meningsforskel angående dette emne består, bør det ikke gøres fremtrædende.“ Alle adventismens universiteter, som i dag underviser om „det daglige“, underviser i det sataniske syn. Forholdene i dag er åbenlyst ikke de samme, som de var dengang.
The second generation of Adventism began at the rebellion of 1888, and spiritualism was established among the leadership. That condition opened the door for the advancement of greater spiritualistic delusions that were to bring about an environment of alienation and division, as men in responsible positions determined to promote whatever they personally deemed as truth. Men such as Daniells, Prescott and Kellogg became symbols of the history where Ezekiel identified what the seventy elders, “the ancients of the house of Israel” would “do in the dark, every man in the chambers of his imagery? for they say, The Lord seeth us not.”
Adventismens anden generation begyndte ved oprøret i 1888, og spiritualismen blev etableret blandt lederskabet. Denne tilstand åbnede døren for fremgangen af større spiritualistiske vildfarelser, som skulle frembringe et miljø af fremmedgørelse og splittelse, idet mænd i ansvarsfulde stillinger besluttede at fremme hvad end de personligt anså for sandhed. Mænd såsom Daniells, Prescott og Kellogg blev symboler på den historie, hvor Ezekiel identificerede, hvad de halvfjerds ældste, “de ældste af Israels hus”, ville “gøre i mørket, hver mand i sit billedkammer? thi de siger: Herren ser os ikke.”
In that generation the messengers of the message of 1888, both lost their way in the controversies, confusion and spiritualism that engulfed Ezekiel’s seventy elders who had portrayed idols upon the walls of the temple, and the walls of their minds. The health work was removed due to the spiritualism of Kellogg, and yet the revisionists of Laodicean Adventism lead the unlearned to believe that some type of victory came out of the chaos of that generation. There was a parallel history in the time of Judges, where the summation of the history of the Judges fits this period perfectly, for the last verse of Judges states:
I den generation fór begge budbærerne for budskabet fra 1888 vild i de stridigheder, den forvirring og den spiritualisme, som opslugte Ezekiels halvfjerds ældste, der havde afbildet afguder på templets vægge og på deres sinds vægge. Sundhedsarbejdet blev fjernet på grund af Kelloggs spiritualisme, og alligevel leder revisionisterne inden for laodikeisk adventisme de ulærde til at tro, at en eller anden form for sejr fremkom af den generations kaos. Der fandtes en parallel historie i Dommertiden, hvor sammenfatningen af dommernes historie passer fuldkomment til denne periode, for den sidste verslinje i Dommerbogen lyder:
In those days there was no king in Israel: every man did that which was right in his own eyes. Judges 21:25.
I de dage var der ingen konge i Israel; enhver gjorde, hvad der var ret i hans egne øjne. Dommerne 21,25.
We will show why the history of Judges corresponds to the history of the second generation of Adventism as we proceed with these articles, but it should be noted that when considering the history of Laodicean Adventism, the easily available history has been provided by those who practice historical revisionism. Sister White certainly did not want the subject of “the daily,” agitated during that history, when in reality it was a small minority of men that she had stated were being guided by “angels that were expelled from heaven” to be given a public platform to promote their erroneous ideas. But to suggest that Sister White ever upheld the idea that it was alright to retain error is exactly the opposite of what she believed.
Efterhånden som vi fortsætter med disse artikler, vil vi påvise, hvorfor Dommernes historie svarer til historien om adventismens anden generation; men det bør bemærkes, at når man betragter den laodikeiske adventismes historie, er den lettilgængelige historieskrivning blevet leveret af dem, som bedriver historisk revisionisme. Søster White ønskede bestemt ikke, at emnet om „det stadige“ skulle ophidses i den periode, når det i virkeligheden var et lille mindretal af mænd, som hun havde sagt blev ledet af „engle, der blev uddrevet fra himlen“, og som fik en offentlig platform til at fremme deres vildfarelser. Men at antyde, at Søster White nogen sinde fastholdt den opfattelse, at det var i orden at bevare vildfarelse, er stik imod det, hun troede.
“Brethren, as an ambassador of Christ I warn you to beware of these side issues, whose tendency is to divert the mind from the truth. Error is never harmless. It never sanctifies, but always brings confusion and dissension. It is always dangerous. The enemy has great power over minds that are not thoroughly fortified by prayer and established in Bible truth.” Testimonies, volume 5, 292.
»Brødre, som Kristi ambassadør advarer jeg jer om at vogte jer for disse sidespørgsmål, hvis tendens er at lede sindet bort fra sandheden. Vildfarelse er aldrig uskadelig. Den helliger aldrig, men bringer altid forvirring og splid. Den er altid farlig. Fjenden har stor magt over sind, som ikke er grundigt befæstede ved bøn og grundfæstede i Bibelens sandhed.« Testimonies, bind 5, s. 292.
We will continue this study in the next article.
Vi vil fortsætte dette studium i den næste artikel.
“We have no time to lose. Troublous times are before us. The world is stirred with the spirit of war. Soon the scenes of trouble spoken of in the prophecies will take place. The prophecy in the eleventh of Daniel has nearly reached its complete fulfillment. Much of the history that has taken place in fulfillment of this prophecy will be repeated. In the thirtieth verse a power is spoken of that ‘shall be grieved, and return, and have indignation against the holy covenant: so shall he do; he shall even return, and have intelligence with them that forsake the holy covenant. And arms shall stand on his part, and they shall pollute the sanctuary of strength, and shall take away the daily sacrifice, and they shall place the abomination that maketh desolate. And such as do wickedly against the covenant shall he corrupt by flatteries: but the people that do know their God shall be strong, and do exploits. And they that understand among the people shall instruct many: yet they shall fall by the sword, and by flame, by captivity, and by spoil, many days. Now when they shall fall, they shall be holpen with a little help: but many shall cleave to them with flatteries. And some of them of understanding shall fall, to try them, and to purge, and to make them white, even to the time of the end: because it is yet for a time appointed. And the king shall do according to his will; and he shall exalt himself, and magnify himself above every god, and shall speak marvellous things against the God of gods, and shall prosper till the indignation be accomplished: for that that is determined shall be done.’ Daniel 11:30–36.
"Vi har ingen tid at miste. Vanskelige tider ligger foran os. Verden er gennemrørt af krigens ånd. Snart vil de trængselsscener, som der er talt om i profetierne, finde sted. Profetien i Daniels ellevte kapitel har næsten nået sin fulde opfyldelse. Meget af den historie, som har fundet sted som opfyldelse af denne profeti, vil blive gentaget. I det tredivte vers tales der om en magt, som ’skal blive mismodig og vende om og bære harme mod den hellige pagt; således skal han gøre; ja, han skal vende tilbage og forstå sig med dem, der forlader den hellige pagt. Og hærskarer skal stå på hans side, og de skal vanhellige helligdommens fæstning og afskaffe det daglige offer, og de skal opstille ødelæggelsens vederstyggelighed. Og dem, der handler ugudeligt mod pagten, skal han fordærve ved smiger; men det folk, som kender sin Gud, skal stå fast og udføre store gerninger. Og de forstandige blandt folket skal give mange indsigt; dog skal de falde ved sværd og ved ild, i fangenskab og under plyndring i mange dage. Men når de falder, skal de få en ringe hjælp; og mange skal slutte sig til dem med smiger. Og nogle af de forstandige skal falde, for at de kan prøves og renses og gøres hvide indtil endetiden; for det varer endnu til den fastsatte tid. Og kongen skal gøre efter sit eget forgodtbefindende; og han skal ophøje sig og gøre sig større end enhver gud og tale forunderlige ord imod gudernes Gud, og det skal lykkes ham, indtil vreden er fuldbyrdet; thi det, som er fast besluttet, skal ske.’ Daniel 11,30–36."
“Scenes similar to those described in these words will take place. We see evidence that Satan is fast obtaining the control of human minds who have not the fear of God before them. Let all read and understand the prophecies of this book, for we are now entering upon the time of trouble spoken of:
»Scener, som ligner dem, der beskrives i disse ord, vil finde sted. Vi ser beviser på, at Satan hastigt er ved at få herredømmet over menneskesind, som ikke har gudsfrygt for øje. Lad alle læse og forstå profetierne i denne bog, for vi går nu ind i den trængselstid, der er omtalt:
“‘And at that time shall Michael stand up, the great prince which standeth for the children of thy people: and there shall be a time of trouble, such as never was since there was a nation even to that same time: and at that time thy people shall be delivered, every one that shall be found written in the book. And many of them that sleep in the dust of the earth shall awake, some to everlasting life, and some to shame and everlasting contempt. And they that be wise shall shine as the brightness of the firmament; and they that turn many to righteousness as the stars for ever and ever. But thou, O Daniel, shut up the words, and seal the book, even to the time of the end: many shall run to and fro, and knowledge shall be increased.’ Daniel 12:1–4.” Manuscript Releases, number 13, 394.
»Og på den tid skal Mikael stå frem, den store fyrste, som står vagt om dit folks børn; og der skal være en trængselstid, som der ikke har været, siden der blev til et folk, lige til den samme tid; og på den tid skal dit folk blive frelst, hver den, som findes indskrevet i bogen. Og mange af dem, som sover i jordens støv, skal vågne op, nogle til evigt liv, og nogle til skam og evig afsky. Og de, som er vise, skal stråle som himmelhvælvingens glans; og de, som fører mange til retfærdighed, som stjernerne for evigt og altid. Men du, Daniel, luk ordene til og forsegl bogen indtil endetiden; mange skal fare hid og did, og kundskaben skal blive stor.« Daniel 12:1–4.« Manuscript Releases, nr. 13, 394.