In Genesis chapters four and five the genealogy of Cain is contrasted with the genealogy of Seth.
I Første Mosebog kapitel fire og fem sættes Kains slægtstavle i kontrast til Sets slægtstavle.
Good Lamech and Bad Lamech
Den gode Lemek og den onde Lemek
The two lines represent the contrast between the lost and the saved, and some of the descendants of the two lines represent parallel ‘descendant symbols’ of the contrasted lines. Cain represents a class who possesses no repentance for sin, and only mourns for their own condition.
De to slægtslinjer repræsenterer modsætningen mellem de fortabte og de frelste, og nogle af efterkommerne i de to slægtslinjer repræsenterer parallelle »efterkommersymboler« for de modstillede slægtslinjer. Kain repræsenterer en klasse mennesker, som ikke angrer synden, og som kun sørger over deres egen tilstand.
And he said, What hast thou done? the voice of thy brother’s blood crieth unto me from the ground. And now art thou cursed from the earth, which hath opened her mouth to receive thy brother’s blood from thy hand; When thou tillest the ground, it shall not henceforth yield unto thee her strength; a fugitive and a vagabond shalt thou be in the earth. And Cain said unto the Lord, My punishment is greater than I can bear. Behold, thou hast driven me out this day from the face of the earth; and from thy face shall I be hid; and I shall be a fugitive and a vagabond in the earth; and it shall come to pass, that every one that findeth me shall slay me. And the Lord said unto him, Therefore whosoever slayeth Cain, vengeance shall be taken on him sevenfold. And the Lord set a mark upon Cain, lest any finding him should kill him. And Cain went out from the presence of the Lord, and dwelt in the land of Nod, on the east of Eden. Genesis 4:10–16.
Og han sagde: Hvad har du gjort? Din broders blods røst råber til mig fra jorden. Og nu skal du være bandlyst fra den jord, som har åbnet sin mund for at modtage din broders blod fra din hånd; når du dyrker jorden, skal den ikke længere give dig sin kraft; flygtning og omstrejfer skal du være på jorden. Og Kain sagde til Herren: Min straf er større, end jeg kan bære. Se, i dag har du drevet mig bort fra jordens overflade; og for dit ansigt skal jeg være skjult; og jeg skal være flygtning og omstrejfer på jorden; og det skal ske, at enhver, som finder mig, vil slå mig ihjel. Og Herren sagde til ham: Derfor skal der tages syvfoldig hævn over enhver, som slår Kain ihjel. Og Herren satte et mærke på Kain, for at ingen, som fandt ham, skulle dræbe ham. Og Kain gik bort fra Herrens ansigt og bosatte sig i landet Nod, øst for Eden. 1. Mosebog 4:10–16.
Cain represents a class of the unrepentant who only focus upon their own sorrowful condition, which they have brought upon themselves by refusing to seek to do good.
Kain repræsenterer en gruppe ubodfærdige, der kun fokuserer på deres egen sørgelige tilstand, som de selv har bragt sig i ved at nægte at bestræbe sig på at gøre det gode.
But unto Cain and to his offering he had not respect. And Cain was very wroth, and his countenance fell. And the Lord said unto Cain, Why art thou wroth? and why is thy countenance fallen? If thou doest well, shalt thou not be accepted? and if thou doest not well, sin lieth at the door. And unto thee shall be his desire, and thou shalt rule over him. Genesis 4:5–7.
Men til Kain og hans offer så han ikke i nåde. Og Kain blev meget vred, og hans ansigt formørkedes. Og Herren sagde til Kain: Hvorfor er du vred? Og hvorfor er dit ansigt formørket? Hvis du handler ret, skal du da ikke blive godtaget? Og hvis du ikke handler ret, ligger synden ved døren. Og dens attrå skal stå til dig, og du skal herske over den. 1. Mosebog 4:5–7.
Six Deaths—Three Alphas and Three Omegas
Seks dødsfald—tre alfaer og tre omegaer
In the last articles we identified Enoch as a symbol of the first angel, Lamech as a symbol of the second angel, Methuselah as the midnight cry and Noah as the third angel. Lamech of Seth’s line died when he was seven hundred and seventy-seven years old, five years before the flood when Methuselah died. The death of Lamech was followed five years later by the death of Methuselah, and their deaths therefore typify the death of Ezekiel’s wife, which was followed one point five years later (1.5) by the death of Jerusalem, the Lamb’s wife.
I de seneste artikler har vi identificeret Enok som et symbol på den første engel, Lemek som et symbol på den anden engel, Metusalem som midnatsråbet og Noa som den tredje engel. Lemek af Sets slægt døde, da han var syv hundrede og syvoghalvfjerds år gammel, fem år før syndfloden, hvor Metusalem døde. Lemeks død blev fem år senere efterfulgt af Metusalems død, og deres dødsfald er derfor forbilleder på Ezekiels hustrus død, som halvandet år senere (1,5) blev efterfulgt af Jerusalems død, Lammets hustrus død.
And I John saw the holy city, new Jerusalem, coming down from God out of heaven, prepared as a bride adorned for her husband. Revelation 21:2.
Og jeg, Johannes, så den hellige by, det nye Jerusalem, komme ned fra himlen fra Gud, beredt som en brud, der er smykket for sin mand. Åbenbaringen 21:2.
The alpha deaths of Ezekiel’s wife and Lamech that connect with the omega deaths of Jerusalem and Methuselah typified the death of John Palaiologos, followed five years later by the death of Constantine the eleventh on the walls of Constantinople. The line of Lamech identifies five years, with a seven-day period of animal migration at the end. The line of eastern Rome represents five years, and also a four-year period within the five overall years. Ezekiel’s line represents both two years and also one point five years (1.5). Ezekiel’s line of Babylon destroying Jerusalem aligns with the second destruction of Jerusalem by Rome from 66 unto 70. The Roman line of the destruction of Jerusalem produces both a four-year period and a period of three and a half years. Each of those four symbolic lines produced not one, but two symbolic periods within their prophetic testimony.
Ezekiels hustrus og Lemeks alfadødsfald, der er knyttet til Jerusalems og Metusalems omegadødsfald, var forbilleder på Johannes Palaiologos' død, som fem år senere blev fulgt af Konstantin den Ellevtes død på Konstantinopels mure. Lemeks linje angiver fem år med en syv dage lang periode med dyrevandring til sidst. Østroms linje repræsenterer fem år og tillige en fireårig periode inden for den samlede femårsperiode. Ezekiels linje repræsenterer både to år og et komma fem år (1,5). Ezekiels linje for Babylons ødelæggelse af Jerusalem svarer til den anden ødelæggelse af Jerusalem, som blev udført af Rom fra år 66 til 70. Den romerske linje for Jerusalems ødelæggelse frembringer både en fireårig periode og en periode på tre og et halvt år. Hver af disse fire symbolske linjer frembragte ikke én, men to symbolske perioder i sit profetiske vidnesbyrd.
Lamech, John Palaiologos and Ezekiel’s wife represent the alpha waymark of a period of time that ends with an omega death. Two of the three lines represent a siege that ends with the death of their respective counterparts. The other ends with the animals getting on the ark. The omega counterpart aligns Noah’s flood with the destruction of Jerusalem and the destruction of the walls of Constantinople. All three omega symbols represent the close of probation at the soon-coming Sunday law.
Lemek, Johannes Palaiologos og Ezekiels hustru repræsenterer alfa-mærkepælen i en tidsperiode, der ender med et omega-dødsfald. To af de tre linjer repræsenterer en belejring, der ender med deres respektive modstykkers død. Den tredje ender med, at dyrene går om bord i arken. Omega-modstykket sidestiller Noas syndflod med Jerusalems ødelæggelse og ødelæggelsen af Konstantinopels mure. Alle tre omega-symboler repræsenterer nådetidens afslutning ved den nært forestående søndagslov.
Of course, there was no siege in the witness of Noah’s ark, but there would have had to have been a ramp to allow entrance into the ark. If the loading ramp is considered as typifying a siege ramp, then all three witnesses of death identify a siege. With the Roman line of the destruction of Jerusalem of 66 unto 70, there was a siege by Cestius in 66 and a second siege by Titus in 70.
Der var naturligvis ingen belejring i vidnesbyrdet om Noas ark, men der må have været en rampe, som gav adgang til arken. Hvis lasterampen betragtes som et typologisk billede på en belejringsrampe, peger alle tre vidnesbyrd om døden på en belejring. På den romerske tidslinje for Jerusalems ødelæggelse fra år 66 til 70 var der en belejring under Cestius i år 66 og en anden belejring under Titus i år 70.
Four Years
Fire år
The four years which conclude with the siege of Constantinople in 1453 represent the second four-year period in the Islamic prophecy of “five months” in Revelation nine. The first four-year period in the prophecy of “five months” was from 1333 unto 1337 in the siege of Nicomedia. That siege also represented the conclusion of thirty-eight years from July 27, 1299. Two destructions of Jerusalem, one destruction of Constantinople, the flood and the siege of Nicomedia are five witnesses of the campaign of Panium from 200 BC unto 198 BC, which would be a sixth witness, and there are several others.
De fire år, der slutter med belejringen af Konstantinopel i 1453, repræsenterer den anden fireårsperiode i den islamiske profeti om »fem måneder« i Johannes’ Åbenbarings niende kapitel. Den første fireårsperiode i profetien om »fem måneder« strakte sig fra 1333 til 1337 under belejringen af Nikomedia. Denne belejring repræsenterede også afslutningen på otteogtredive år regnet fra den 27. juli 1299. To ødelæggelser af Jerusalem, én ødelæggelse af Konstantinopel, syndfloden og belejringen af Nikomedia er fem vidner om felttoget ved Panium fra 200 f.Kr. til 198 f.Kr., som ville være et sjette vidne, og der er adskillige andre.
Both destructions of Jerusalem are easily aligned, “line upon line.” The flood and the line of eastern Rome are aligned by the mutual alpha and omega deaths. The Panium campaign is specifically aligned with Ezekiel’s line of 587 BC, for both of the siege periods represent two years. Panium is represented in verse fifteen of Daniel eleven, which precedes verse sixteen that represents the soon-coming Sunday law, just as did the destructions of Jerusalem in 586 BC and 70 AD. The two-year period of the Panium battle and the siege of Sidon brings each of these lines into the hidden history of Daniel eleven verse forty.
De to ødelæggelser af Jerusalem kan let sammenstilles, »linje på linje«. Syndfloden og Østroms linje sammenstilles ud fra de fælles alfa- og omega-dødsfald. Felttoget ved Panium sammenstilles specifikt med Ezekiels linje fra 587 f.Kr., for begge belejringsperioder repræsenterer to år. Panium er repræsenteret i vers femten i Daniels Bog, kapitel elleve, som går forud for vers seksten, der repræsenterer den snart kommende søndagslov, ligesom ødelæggelserne af Jerusalem i 586 f.Kr. og 70 e.Kr. gjorde. Den toårige periode med slaget ved Panium og belejringen af Sidon fører hver af disse linjer ind i den skjulte historie i Daniels Bog, kapitel elleve, vers fyrre.
A Sign
Et tegn
The first prophetic waymark in the sieges of both of Jerusalem’s destructions represents a sign; Cestius in 66 and Ezekiel’s wife’s death were both alpha signs. Lamech is also the first waymark, and therefore, upon the testimony of two, Lamech is also a sign. His age of 777 represents the sign of the church triumphant that is composed of three elements: a prophet, a priest and a king.
Det første profetiske vejmærke under belejringerne ved Jerusalems to ødelæggelser repræsenterer et tegn; Cestius i år 66 og Ezekiels hustrus død var begge alfategn. Lemek er ligeledes det første vejmærke, og på to vidners udsagn er Lemek derfor også et tegn. Hans alder på 777 år repræsenterer tegnet på den sejrende kirke, som består af tre elementer: en profet, en præst og en konge.
Moreover also I gave them my sabbaths, to be a sign between me and them, that they might know that I am the Lord that sanctify them. Ezekiel 20:12.
Desuden gav jeg dem også mine sabbatter som et tegn mellem mig og dem, for at de skulle vide, at jeg er Herren, som helliger dem. Ezekiel 20:12.
300 Years
300 år
Enoch, who was the seventh from Adam in Seth’s line, walked with God for 300 years and was taken into heaven. ‘300’ is a symbol of the three hundred 1843 pioneer charts, the corresponding three hundred Millerite preachers and also Gideon’s army of three hundred. Enoch, the Millerite preachers and Gideon’s three hundred represent the one hundred and forty-four thousand. Samson took 300 foxes and tied them together in pairs, thus identifying 150 and a symbol that is tied together that totals three hundred.
Enok, der var den syvende fra Adam i Sets slægtslinje, vandrede med Gud i 300 år og blev taget op til himlen. ‘300’ er et symbol på de tre hundrede pionerplancher fra 1843, de tilsvarende tre hundrede milleritiske prædikanter og ligeledes Gideons hær på tre hundrede mand. Enok, de milleritiske prædikanter og Gideons tre hundrede repræsenterer de hundrede og fireogfyrre tusind. Samson tog 300 ræve og bandt dem sammen parvis og identificerede derved 150 og et symbol, der er bundet sammen og i alt udgør tre hundrede.
And Samson went and caught three hundred foxes, and took firebrands, and turned tail to tail, and put a firebrand in the midst between two tails. And when he had set the brands on fire, he let them go into the standing corn of the Philistines, and burnt up both the shocks, and also the standing corn, with the vineyards and olives. Judges 15:4, 5.
Og Samson gik ud og fangede tre hundrede ræve, tog fakler, vendte rævene hale mod hale og satte en fakkel midt imellem hvert par haler. Og da han havde sat ild til faklerne, lod han rævene løbe ind i filistrenes stående korn og brændte både negtravene og det stående korn samt vingårdene og oliventræerne. Dommerbogen 15:4, 5.
The two five-month prophecies of Islam in chapter nine of Revelation identify “fire” and “tails” as characteristics of Islam.
De to femmånedersprofetier om islam i Åbenbaringens niende kapitel angiver »ild« og »haler« som kendetegn ved islam.
And thus I saw the horses in the vision, and them that sat on them, having breastplates of fire, and of jacinth, and brimstone: and the heads of the horses were as the heads of lions; and out of their mouths issued fire and smoke and brimstone. By these three was the third part of men killed, by the fire, and by the smoke, and by the brimstone, which issued out of their mouths. For their power is in their mouth, and in their tails: for their tails were like unto serpents, and had heads, and with them they do hurt. Revelation 9:17–19.
Og således så jeg hestene i synet og dem, der sad på dem: De havde ildrøde, hyacintblå og svovlgule brynjer; og hestenes hoveder var som løvehoveder, og af deres gab udgik ild og røg og svovl. Ved disse tre blev en tredjedel af menneskene dræbt, ved ilden og ved røgen og ved svovlet, som udgik af deres gab. For deres magt er i deres gab og i deres haler; for deres haler lignede slanger og havde hoveder, og med dem gør de skade. Johannes’ Åbenbaring 9:17–19.
The power of Islam is both in their mouths and their tails.
Islams magt ligger både i deres munde og i deres haler.
And they had tails like unto scorpions, and there were stings in their tails: and their power was to hurt men five months. And they had a king over them, which is the angel of the bottomless pit, whose name in the Hebrew tongue is Abaddon, but in the Greek tongue hath his name Apollyon. Revelation 9:10, 11.
Og de havde haler som skorpioners, og der var brodde i deres haler; og de havde magt til at skade menneskene i fem måneder. Og de havde en konge over sig, afgrundens engel, hvis navn på hebraisk er Abaddon, men på græsk hedder han Apollyon. Johannes’ Åbenbaring 9:10, 11.
Islam’s power to torment and kill is in both their mouths and tails, which issue out of their mouths and tails.
Islams magt til at pine og dræbe ligger både i deres munde og i deres haler, som udgår fra deres munde og haler.
Therefore the Lord will cut off from Israel head and tail, branch and rush, in one day. The ancient and honourable, he is the head; and the prophet that teacheth lies, he is the tail. For the leaders of this people cause them to err; and they that are led of them are destroyed. Isaiah 9:14–16.
Derfor vil Herren på én dag afhugge Israels hoved og hale, gren og siv. Den gamle og højt ansete er hovedet; og profeten, der lærer løgn, er halen. For dette folks ledere fører det vild; og de, der ledes af dem, går til grunde. Esajas 9:14–16.
Islam and Israel are connected prophetically, as both are children of Abraham, and in each line the “head” is the “ancient and honorable” and the “tail” is “the prophet that teaches lies.” The ancient prophet that taught lies is Mohammed for Islam. The Koran represents the lies that motivate the locusts of Islam and the ancient and honorable is their political leadership. Islam is directed by a state craft (mouth), who are motivated by the lies of the Koran (tail). The three hundred foxes of Samson were divided into two groups of five months that are to torment and kill through the fire, the smoke and brimstone.
Islam og Israel er profetisk forbundet, da begge er Abrahams børn, og i hver af linjerne er »hovedet« »den ældste og højt ansete«, og »halen« er »profeten, der lærer løgn«. For islams vedkommende er den gamle profet, der lærte løgn, Muhammed. Koranen repræsenterer de løgne, som motiverer islams græshopper, og den ældste og højt ansete er deres politiske ledelse. Islam styres af en statsledelse (mund), som motiveres af Koranens løgne (hale). Samsons tre hundrede ræve blev opdelt i to grupper på hver fem måneder, som skal pine og dræbe ved hjælp af ilden, røgen og svovlet.
Fire, Smoke and Brimstone
Ild, røg og svovl
Fire, smoke and brimstone bear the prophetic characteristics of the three angels. The first and last are types of fire. The root of “brimstone” represents a divine flashing. Fire is a symbol of a message; the smoke is the effect of the message and the brimstone identifies a religious message. All three are counterfeits of the true message of the three angels of Revelation fourteen. The iron breastplate is represented as fire, jacinth and brimstone. It counterfeits the breastplate of the high priest. The high priest’s breastplate represents the one hundred and forty-four thousand as twelve human jewels that are combined with the Divinity, represented by the Urim and Thummim. Ancient jacinth was a dark blue-black, or dusky purple. The jacinth of the breastplate of Islam corresponds to the smoke that issues from the mouths (state) and tails (church) of Islam.
Ild, røg og svovl bærer de tre engles profetiske kendetegn. Det første og det sidste er former for ild. Ordroden i »svovl« repræsenterer et guddommeligt lysglimt. Ild er et symbol på et budskab; røgen er budskabets virkning, og svovlet kendetegner et religiøst budskab. Alle tre er forfalskninger af det sande budskab fra de tre engle i Johannes’ Åbenbaring, kapitel fjorten. Brystskjoldet af jern fremstilles som ild, hyacint og svovl. Det er en forfalskning af ypperstepræstens brystskjold. Ypperstepræstens brystskjold repræsenterer de hundrede og fireogfyrre tusind som tolv menneskelige ædelsten, der er forenet med Guddommen, som er repræsenteret ved Urim og Tummim. Oldtidens hyacint havde en mørk blåsort farve eller en dunkel purpurfarve. Hyacinten i islams brystskjold svarer til den røg, der udgår fra islams munde (stat) og haler (kirke).
Enoch being taken into heaven after 300 years of walking with God associates the number 300 with the first angel’s message that arrived in 1798. That message of the first angel was empowered on August 11, 1840, with the fulfillment of the prophecy of five months in Revelation nine. The two periods of five months in the chapter are tied together line upon line. The understanding that the five months of verse five and verse ten are two distinct periods of one hundred and fifty years was only recently recognized. When that truth was recognized, Samson tied the foxes together into one hundred and fifty pairs of foxes.
At Enok blev taget op til himlen efter 300 års vandring med Gud, knytter tallet 300 til den første engels budskab, der kom i 1798. Dette budskab fra den første engel fik kraft den 11. august 1840 ved opfyldelsen af profetien om fem måneder i Johannes’ Åbenbaring kapitel ni. De to perioder på fem måneder i kapitlet knyttes sammen linje på linje. Det blev først for nylig erkendt, at de fem måneder i vers fem og vers ti er to særskilte perioder på hundrede og halvtreds år. Da denne sandhed blev erkendt, bandt Samson rævene sammen i hundrede og halvtreds par ræve.
In the prophetic history of Samson, (which means the “sun”), the “smoke” that came out of the pit when the key represented by the battle of Nineveh, blotted out the sun with darkness. The Millerites correctly identified the blotting out of the sun by the smoke of the Islamic pit as the covering of the gospel of Christ, as represented by the sun (Samson). There are several other connections with Samson’s testimony and Islam of Revelation chapters nine through eleven.
I Samsons profetiske historie (navnet betyder »solen«) indhyllede den »røg«, der steg op af afgrunden, da nøglen blev repræsenteret ved slaget ved Nineve, solen i mørke. Milleritterne tolkede med rette solens formørkelse ved røgen fra den islamiske afgrund som tilsløringen af Kristi evangelium, der er symboliseret ved solen (Samson). Der er flere andre forbindelser mellem Samsons vidnesbyrd og islam i Åbenbaringens kapitel ni til elleve.
The number three is located in the history of Samson by three days the wedding guests were to solve the riddle. Samson interacts with three women: his wife of Timnah, the prostitute and Delilah. The Spirit of the Lord comes upon Samson three times: at the lion, at Ashkelon and Lehi. Samson gives Delilah three false answers before he gives the truth. The number three represents the godhead, along with the counterfeit godhead of the dragon, beast and false prophet and also the threefold makeup of the church triumphant.
Tallet tre optræder i beretningen om Samson i form af de tre dage, bryllupsgæsterne havde til at løse gåden. Samson har forbindelse med tre kvinder: sin hustru fra Timna, den prostituerede og Dalila. Herrens ånd kommer over Samson tre gange: ved mødet med løven, i Ashkalon og i Lehi. Samson giver Dalila tre usande svar, før han fortæller sandheden. Tallet tre repræsenterer guddommen såvel som den falske guddom bestående af dragen, dyret og den falske profet samt den sejrende kirkes tredelte sammensætning.
Thirty is the number of a priest, and there were thirty companions who were brought to Samson’s marriage feast. Then Samson wagered thirty sheets and thirty garments if the guests could solve the riddle. At the betrayal of his riddle, Samson slew thirty men of Ashkelon to pay the wager. The number thirty is a prophetic tithe of 300, and aligned with Enoch walking with God for three hundred years, the three hundred foxes which Samson caught and tied together into one hundred and fifty pairs connect with the two prophecies of five months in Revelation nine that are tied together with the methodology of line upon line. Three hundred is a prophetic tithe of three thousand, and three thousand represents a remnant, whether a righteous remnant as represented by those converted at Pentecost, or an unrighteous remnant as represented by those slain by the Levites at the rebellion of the golden calf.
Tredive er en præsts tal, og der var tredive ledsagere, som blev bragt til Samsons bryllupsfest. Derpå satte Samson tredive linnedklæder og tredive klædninger på højkant, hvis gæsterne kunne løse gåden. Da løsningen på hans gåde blev røbet ved forræderi, dræbte Samson tredive mænd fra Ashkelon for at indfri væddemålet. Tallet tredive er en profetisk tiende af 300, og i samklang med Enoks vandring med Gud i tre hundrede år står de tre hundrede ræve, som Samson fangede og bandt sammen i et hundrede og halvtreds par, i forbindelse med de to profetier om fem måneder i Åbenbaringens niende kapitel, der er knyttet sammen ved hjælp af metoden linje på linje. Tre hundrede er en profetisk tiende af tre tusinde, og tre tusinde repræsenterer en rest, hvad enten det er en retfærdig rest, repræsenteret ved dem, der blev omvendt på pinsedagen, eller en uretfærdig rest, repræsenteret ved dem, der blev dræbt af levitterne under oprøret ved guldkalven.
The rebellion of the golden calf and the converted at Pentecost both align prophetically at the soon-coming Sunday law. One remnant represents a remnant from God’s covenant people and a remnant from those outside the fold of God’s covenant people. The first reference of three thousand in the testimony of Samson is the Jews who took Samson captive to appease the Philistines, and the second is the Philistines. Judgment begins with God’s house, and thereafter with the eleventh-hour workers who are still in Babylon. Samson’s testimony upholds both the symbol of three thousand as a remnant, and it also upholds the sequence of the judgment process. Enoch walked with God for three hundred years, thus representing the remnant of God’s covenant people who do not taste death. That remnant is the one hundred and forty-four thousand who in chapter seven of Revelation are contrasted with the great multitude.
Oprøret ved guldkalven og de omvendte på pinsedagen har begge deres profetiske parallel ved den snart forestående søndagslov. En rest repræsenterer en rest af Guds pagtsfolk og en rest af dem, der står uden for Guds pagtsfolks fold. Den første omtale af tre tusind i Samsons vidnesbyrd gælder de jøder, der tog Samson til fange for at formilde filistrene, og den anden gælder filistrene. Dommen begynder med Guds hus og derefter med den ellevte times arbejdere, som stadig befinder sig i Babylon. Samsons vidnesbyrd bekræfter både de tre tusind som symbol på en rest, og det bekræfter også rækkefølgen i domsprocessen. Enok vandrede med Gud i tre hundrede år og repræsenterer dermed den rest af Guds pagtsfolk, som ikke smager døden. Denne rest er de hundrede og fireogfyrre tusind, som i kapitel syv i Johannes’ Åbenbaring stilles i kontrast til den store skare.
A tithe of 300 is 30, which is the symbol of a priest, and further, the number three, as a tithe of thirty, represents the godhead, as well as the counterfeit godhead of the dragon, the beast and the false prophet. Three also represents the threefold division of the church triumphant that is represented by King David who began to reign when he was thirty years old, the priest Joseph who began to serve when he was thirty years old and the prophet and priest Ezekiel who began his twenty-two years of ministry in the thirtieth year of the seventeenth jubilee cycle. As a priest he would be thirty years old.
Tienden af 300 er 30, som er symbolet på en præst, og endvidere repræsenterer tallet tre, som tienden af tredive, Guddommen såvel som den falske guddom bestående af dragen, dyret og den falske profet. Tallet tre repræsenterer også tredelingen af den sejrende menighed, som repræsenteres af kong David, der begyndte at regere, da han var tredive år gammel, præsten Josef, der begyndte sin tjeneste, da han var tredive år gammel, og profeten og præsten Ezekiel, der begyndte sin toogtyveårige tjeneste i det tredivte år af den syttende jubelårscyklus. Som præst ville han være tredive år gammel.
Each of the three symbolic entities represented as prophet, priest and king receives God’s seal of the seventh-day Sabbath at the waymark that introduces the siege. Two witnesses of death, along with the secondary witness of Jerusalem’s destruction in the year 66, provide three witnesses that the waymark of the siege is a ‘sign.’
Hver af de tre symbolske enheder, der fremstilles som henholdsvis profet, præst og konge, modtager Guds segl i form af den syvende dags sabbat ved det vejmærke, der indleder belejringen. To vidnesbyrd om død udgør sammen med det sekundære vidnesbyrd om Jerusalems ødelæggelse i år 66 tre vidnesbyrd om, at belejringens vejmærke er et ‘tegn’.
The Waymark of Transition
Overgangens vejmærke
When the siege begins, God’s threefold church triumphant is sealed, as represented by Lamech. The death of Ezekiel’s wife identifies that at the very same waymark the former covenant people are fully passed by. The waymark identifies the transition from Laodicea unto Philadelphia, which is also portrayed as the church militant transitioning unto the church triumphant, thus becoming the eighth church that is of the seven. That waymark in the Millerite history of the third angel that spanned from October 22, 1844, unto the rebellion of 1863 represented the 1856 time period when both James and Ellen White began to identify the movement as Laodicean. In 1856 the Philadelphian Millerite movement transitioned into the Laodicean Millerite movement. Seven years later the Laodicean Millerite movement ended as the movement became the Laodicean Seventh-day Adventist church.
Når belejringen begynder, besegles Guds trefoldige sejrende menighed, som er repræsenteret ved Lemek. Ezekiels hustrus død viser, at det tidligere pagtsfolk ved netop den samme milepæl bliver fuldstændigt forbigået. Milepælen markerer overgangen fra Laodikea til Filadelfia, hvilket også fremstilles som den stridende menigheds overgang til den sejrende menighed, hvorved den bliver den ottende menighed, som er af de syv. Denne milepæl i den tredje engels milleritiske historie, som strakte sig fra den 22. oktober 1844 til oprøret i 1863, repræsenterede perioden i 1856, da både James og Ellen White begyndte at betegne bevægelsen som laodikeisk. I 1856 overgik den filadelfiske milleritiske bevægelse til at være den laodikeiske milleritiske bevægelse. Syv år senere ophørte den laodikeiske milleritiske bevægelse, idet bevægelsen blev til den laodikeiske Syvende Dags Adventistkirke.
That waymark is also typified by 313 when the church of Smyrna ended and the church of Pergamus began. Together 1856’s transition from righteous Philadelphia to unrighteous Laodicea aligns with the transition of righteous Smyrna unto unrighteous Pergamus in 313, and the transition point also identifies the waymark as a sign. The siege begins with a sign, upon several witnesses. When the movement of the third angel which is made up of the one hundred and forty-four thousand is sealed at Lamech’s death, they are sealed and perfectly united as they are lifted up as an ensign, for the first waymark of the prophetic structure of the siege is a sign.
Dette vejmærke har også et typologisk forbillede i år 313, da menigheden i Smyrna ophørte, og menigheden i Pergamon begyndte. Samlet set svarer overgangen i 1856 fra det retfærdige Filadelfia til det uretfærdige Laodikea til overgangen fra det retfærdige Smyrna til det uretfærdige Pergamon i 313, og overgangstidspunktet identificerer også vejmærket som et tegn. Belejringen begynder med et tegn, hvilket bekræftes af flere vidner. Når den tredje engels bevægelse, som består af de hundrede og fireogfyrre tusind, besegles ved Lemeks død, er de beseglede og fuldkomment forenede, idet de løftes op som et banner, for det første vejmærke i belejringens profetiske struktur er et tegn.
John Palaiologos’ death identifies the waymark of Islam, when eastern Rome is forced into subjection by Islam. The siege and destruction of Jerusalem provide two witnesses of Babylon and Rome. Ezekiel’s period of one and a half years represents Laodiceans who refused to see and hear the warning message of being brought into the captivity of the king of the north. The sign of Cestius represents the Philadelphians that escape the king of the north. Those two signs address the internal prophetic message, as does Lamech’s 777. Line upon line, one class is taken into captivity at the siege and the other class escapes the hand of the king of the north.
Johannes Palaiologos’ død markerer vejmærket for islam, hvor Østrom tvinges til at underkaste sig islam. Belejringen og ødelæggelsen af Jerusalem udgør to vidner om Babylon og Rom. Ezekiels periode på halvandet år repræsenterer laodikenserne, som nægtede at se og høre advarselsbudskabet om, at de ville blive ført i fangenskab af Nordens konge. Cestius’ tegn repræsenterer filadelfierne, som undslipper Nordens konge. Disse to tegn vedrører det interne profetiske budskab, ligesom Lemeks 777 gør. Linje på linje føres den ene klasse i fangenskab under belejringen, mens den anden klasse undslipper Nordens konges hånd.
John Palaiologos’ death represents the external prophetic message by identifying the role of Islam at the waymark where those represented by Lamech are sealed. Those who escape and those who are captured in the siege and destruction of Jerusalem emphasize that it is at the alpha waymark of the prophetic period of the siege where character is manifested. Those two classes are represented by the two Lamechs. One class gives a warning to Nashville, and the other class refuses.
John Palaiologos’ død repræsenterer det ydre profetiske budskab ved at identificere islams rolle ved det vejmærke, hvor de, der repræsenteres af Lamech, bliver beseglet. De, der undslipper, og de, der bliver taget til fange under Jerusalems belejring og ødelæggelse, understreger, at det er ved alfavejmærket i belejringens profetiske periode, at karakteren åbenbares. Disse to klasser repræsenteres af de to Lamech’er. Den ene klasse giver Nashville en advarsel, og den anden klasse nægter.
And the Lord said unto him, Therefore whosoever slayeth Cain, vengeance shall be taken on him sevenfold. And the Lord set a mark upon Cain, lest any finding him should kill him. Genesis 4:15.
Og Herren sagde til ham: Derfor skal enhver, der dræber Kain, rammes af syvfold hævn. Og Herren satte et mærke på Kain, for at ingen, der fandt ham, skulle slå ham ihjel. Første Mosebog 4:15.
The Mark of Rebellion
Oprørets mærke
Cain received the mark of his rebellion. The mark of his rebellion was understood as a warning to mankind, that if they should kill Cain, they would receive God’s sevenfold judgment. In one sense the mark can be understood as God providing a protection for Cain, but prophetically it aligns with the warning mark of rebellion in the last book of the Bible. The mark of the beast in the omega book of Revelation was typified by Cain’s mark of rebellion in the alpha book of Genesis. The warning implicit in Cain’s mark is that any who demonstrate the same character as Cain would also be rejected and judged by God. The mark upon Cain aligns with the mark of the beast, and the warning emphasizes the command not to copy Cain’s rebellion of murdering his brother, which in Revelation is represented as the image of the beast. Copying Cain’s action is to form an image of Cain. Cain was given a sevenfold executive judgment, and in the sixth generation from Cain, Lamech identified that he had repeated the sin of his father, but that his judgment would be seven times seventy.
Kain modtog sit oprørsmærke. Hans oprørsmærke blev forstået som en advarsel til menneskene om, at hvis de dræbte Kain, ville de blive ramt af Guds syvfoldige dom. I én forstand kan mærket forstås som en beskyttelse, Gud gav Kain, men profetisk svarer det til det advarende oprørsmærke i Bibelens sidste bog. Dyrets mærke i omegabogen Johannes’ Åbenbaring havde sit forbillede i Kains oprørsmærke i alfabogen Første Mosebog. Den advarsel, der ligger i Kains mærke, er, at alle, der udviser samme karakter som Kain, også vil blive forkastet og dømt af Gud. Mærket på Kain svarer til dyrets mærke, og advarslen understreger befalingen om ikke at efterligne Kains oprør, der bestod i mordet på hans bror, og som i Johannes’ Åbenbaring fremstilles som dyrets billede. At efterligne Kains handling er at danne et billede af Kain. Kain fik en syvfoldig eksekutiv dom, og i sjette slægtled regnet fra Kain konstaterede Lamek, at han havde gentaget sin fars synd, men at dommen over ham ville være syv gange halvfjerds.
And Lamech said unto his wives, Adah and Zillah, Hear my voice; ye wives of Lamech, hearken unto my speech: for I have slain a man to my wounding, and a young man to my hurt. If Cain shall be avenged sevenfold, truly Lamech seventy and sevenfold. Genesis 4:23, 24.
Og Lemek sagde til sine hustruer: Ada og Silla, hør min røst; I Lemeks hustruer, lyt til min tale: For jeg har dræbt en mand, fordi han sårede mig, og en ung mand, fordi han gjorde mig skade. Hvis Kain skal hævnes syv gange, skal Lemek sandelig hævnes syvoghalvfjerds gange. 1. Mosebog 4:23, 24.
The previous verse is the first of only three times that numbers in God’s Word are set forth in terms of multiplication. The last is as the first.
Det foregående vers er det første af kun tre steder i Guds ord, hvor tal udtrykkes ved multiplikation. Det sidste er som det første.
Then came Peter to him, and said, Lord, how oft shall my brother sin against me, and I forgive him? till seven times? Jesus saith unto him, I say not unto thee, Until seven times: but, Until seventy times seven. Matthew 18:21, 22.
Da kom Peter hen til ham og sagde: Herre, hvor mange gange skal min broder synde imod mig, og jeg tilgive ham? Op til syv gange? Jesus sagde til ham: Jeg siger dig: Ikke op til syv gange, men op til halvfjerds gange syv. Matthæus 18:21, 22.
Seventy times seven is four hundred and ninety, and there are three four-hundred-and-ninety-year periods in sacred history, and each represents a period of probationary time. There are four hundred and ninety years represented for the sanctuary, for the kings and for the host. The period for the kings began with Saul’s anointing in 1097 BC and continued unto Nebuchadnezzar’s first siege, when Daniel was taken captive in 607 BC.
Halvfjerds gange syv er fire hundrede og halvfems, og der er tre perioder på fire hundrede og halvfems år i den hellige historie, som hver repræsenterer en prøvetid. Der er angivet fire hundrede og halvfems år for helligdommen, for kongerne og for hæren. Perioden for kongerne begyndte med Sauls salvelse i 1097 f.Kr. og fortsatte frem til Nebukadnesars første belejring, da Daniel blev ført i fangenskab i 607 f.Kr.
The four hundred and ninety years of probationary time allotted to the sanctuary began with the dedication of Solomon’s temple in 1006 BC and continued unto the dedication of the post-exile temple in 516 BC. For the host the four hundred and ninety years was from 457 BC unto 34 AD.
Den prøvetid på fire hundrede og halvfems år, der var tildelt helligdommen, begyndte med indvielsen af Salomos tempel i 1006 f.Kr. og varede indtil indvielsen af templet efter eksilet i 516 f.Kr. For hærens vedkommende strakte de fire hundrede og halvfems år sig fra 457 f.Kr. til 34 e.Kr.
Beginning with Cain’s sevenfold warning judgment message and mark, unto Lamech’s seventy times sevenfold represents a symbolic four-hundred-and-ninety-year probationary period. The rebellion represented by the mark of Cain is represented as progressively escalating, in agreement with God’s motivation for sending the flood.
Forløbet fra Kains syvfoldige advarende domsbudskab og mærke til Lemeks halvfjerds gange syv repræsenterer en symbolsk prøvetid på fire hundrede og halvfems år. Det oprør, som Kains mærke repræsenterer, fremstilles som gradvist tiltagende, i overensstemmelse med Guds bevæggrund for at sende syndfloden.
And God saw that the wickedness of man was great in the earth, and that every imagination of the thoughts of his heart was only evil continually. And it repented the Lord that he had made man on the earth, and it grieved him at his heart. And the Lord said, I will destroy man whom I have created from the face of the earth; both man, and beast, and the creeping thing, and the fowls of the air; for it repenteth me that I have made them. Genesis 6:5–7.
Og Gud så, at menneskets ondskab var stor på jorden, og at alle dets hjertes tanker og påfund bestandig kun var onde. Og Herren angrede, at han havde skabt mennesket på jorden, og det smertede ham i hjertet. Og Herren sagde: Jeg vil udslette mennesket, som jeg har skabt, fra jordens overflade; både mennesket og dyrene og krybet og himlens fugle; for jeg angrer, at jeg har skabt dem. Første Mosebog 6:5–7.
The Lamech of Cain’s sixth generation is set forth as a marked class of rebels in contrast with the Lamech of the line of Seth. Both Lamechs’ testimonies identify a close of probation: one by the expression of 490, and the other by his death. Both contain numerical symbolism that is directly associated with the threefold makeup of the church triumphant. Cain’s Lamech aligns with the three 490-year periods for the kings, the sanctuary and the host, and Seth’s Lamech contains the seal of seven for the prophet, priest and king. Seth’s Lamech is the second of the three angels of Revelation fourteen, and Cain’s Lamech is the third angel that presents the warning of the beast, his image, the mark and the number of his name. Revelation fourteen, verses 9/11 identify those that receive the curse of Cain.
Lamek i Kains sjette generation fremstilles som en mærket klasse af oprørere i modsætning til Lamek i Sets slægtslinje. De to Lamekers vidnesbyrd angiver en afslutning på nådetiden: det ene gennem angivelsen af tallet 490 og det andet gennem hans død. Begge indeholder talsymbolik, som er direkte forbundet med den sejrende menigheds tredelte sammensætning. Kains Lamek svarer til de tre 490-årsperioder for kongerne, helligdommen og hæren, og Sets Lamek rummer syvtallets segl for profeten, præsten og kongen. Sets Lamek er den anden af de tre engle i Åbenbaringens fjortende kapitel, og Kains Lamek er den tredje engel, som fremfører advarslen om dyret, dets billede, mærket og dets navns tal. Åbenbaringens fjortende kapitel, vers 9/11, udpeger dem, der rammes af Kains forbandelse.
And the third angel followed them, saying with a loud voice, If any man worship the beast and his image, and receive his mark in his forehead, or in his hand, The same shall drink of the wine of the wrath of God, which is poured out without mixture into the cup of his indignation; and he shall be tormented with fire and brimstone in the presence of the holy angels, and in the presence of the Lamb: And the smoke of their torment ascendeth up for ever and ever: and they have no rest day nor night, who worship the beast and his image, and whosoever receiveth the mark of his name. Revelation 14:9–11.
Og den tredje engel fulgte efter dem og sagde med høj røst: Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og modtager dets mærke på sin pande eller på sin hånd, skal også han drikke af Guds vredes vin, som er skænket ufortyndet i hans harmes bæger; og han skal pines med ild og svovl i de hellige engles nærvær og i Lammets nærvær. Og røgen fra deres pine stiger op i evighedernes evigheder; og de har ingen hvile dag eller nat, de, som tilbeder dyret og dets billede, og enhver, der modtager dets navns mærke. Johannes' Åbenbaring 14:9–11.
Revelation 15:2 identifies those represented by Seth’s Lamech:
Åbenbaringen 15:2 identificerer dem, som Sets Lemek repræsenterer:
And I saw as it were a sea of glass mingled with fire: and them that had gotten the victory over the beast, and over his image, and over his mark, and over the number of his name, stand on the sea of glass, having the harps of God. Revelation 15:2.
Og jeg så noget som et glashav blandet med ild, og dem, der havde sejret over dyret og over dets billede og over dets mærke og over dets navns tal, stå på glashavet med Guds harper. Åbenbaringen 15:2.
Seth’s Lamech marks the closed door by his death. Cain’s Lamech marks the closed door four hundred and ninety years of probationary time. Cain’s mark was to be seen as a warning against a character that manifested three primary prophetic attributes. He refused to enter into the worship of God according to God’s direction; he manifested a jealous rage and murdered his younger brother and thirdly, he refused to repent.
Sets Lemek markerer den lukkede dør ved sin død. Kains Lemek markerer den lukkede dør efter fire hundrede og halvfems års nådetid. Kains mærke skulle ses som en advarsel mod en karakter, der udviste tre primære profetiske egenskaber. Han nægtede at tilbede Gud på den måde, Gud havde foreskrevet; han rasede af misundelse og myrdede sin yngre bror, og for det tredje nægtede han at omvende sig.
Cain had broken the first table of the Ten Commandments which identifies mankind’s relation to God and the second table identifies mankind’s relationship to mankind. The mark of his rebellion identified him as lawless, with no repentance. Cain and Lamech identify the closed door of the third angel at the soon-coming Sunday law. Enoch, Methuselah, Lamech and Noah represent the history that begins with the arrival of the first angel, represented by Enoch, the arrival of Lamech as the second angel, the arrival of Methuselah as the midnight cry that empowers the second angel’s message of Lamech and then Noah as the third angel identifies the closed door of the flood.
Kain havde overtrådt de ti buds første tavle, som angiver menneskets forhold til Gud, og den anden tavle angiver menneskers indbyrdes forhold. Hans oprørs mærke kendetegnede ham som lovløs og uomvendt. Kain og Lemek markerer den tredje engels lukkede dør ved den snart forestående søndagslov. Enok, Metusalem, Lemek og Noa repræsenterer det historiske forløb, der begynder med den første engels ankomst, repræsenteret ved Enok, Lemeks ankomst som den anden engel, Metusalems ankomst som midnatsråbet, der giver kraft til Lemeks budskab som den anden engel, og derefter markerer Noa som den tredje engel den lukkede dør ved syndfloden.
Lamech died five years before the flood and identifies that five symbolic years before the door closes at the soon-coming Sunday law. It is at the Lamech’s death of 777 that the sealing of church triumphant is accomplished. Then seven days before the door was supernaturally closed on the ark, the animals began to go into the ark.
Lamek døde fem år før syndfloden, og dette markerer tidspunktet fem symbolske år før døren lukkes ved den snart kommende søndagslov. Det er ved Lameks død i en alder af 777 år, at beseglingen af den sejrende menighed fuldendes. Syv dage før døren til arken blev lukket på overnaturlig vis, begyndte dyrene så at gå ind i arken.
The day that Methuselah died was the first of those seven days. The last warning before the door closed was the twofold message of a visual presentation of animals accompanied with the fulfillment of a prophecy that had been sounded throughout the history of the oldest man that ever died. That prophecy was contained in the name of Methuselah which means ‘when he dies, it shall come.’
Den dag, Metusalem døde, var den første af disse syv dage. Den sidste advarsel, før døren blev lukket, bestod i et todelt budskab: en synlig fremvisning af dyr ledsaget af opfyldelsen af en profeti, der var blevet forkyndt gennem hele levetiden for det ældste menneske, der nogensinde er død. Denne profeti var indeholdt i navnet Metusalem, som betyder ‘når han dør, skal det komme’.
The final warning message for mankind must of prophetic necessity be a twofold message as represented by the seven days of migrating animals that began with the death of Methuselah in fulfillment of Enoch’s prophecy that was proclaimed through the name of his son. The seven days of animal migration identify the twofold message of Methuselah’s death and the migrating animals as the sealing message of the third angel. Jesus always illustrates the end with the beginning, and in Revelation the third angel of Revelation eighteen is joined by the second voice of verse four, just as the midnight cry joined the second angel’s message. The final warning message is always set forth as an internal and external message as represented by the prophetic relationship of the churches and the seals in the book of Revelation. The final warning message in Daniel eleven is the message of the north and the east. Methuselah and the migrating animals were the twofold final warning message in the time of Noah.
Det sidste advarselsbudskab til menneskeheden må af profetisk nødvendighed være et todelt budskab, sådan som det symboliseres ved de syv dages dyrevandring, der begyndte med Metusalems død som opfyldelse af Enoks profeti, der blev forkyndt gennem hans søns navn. De syv dages dyrevandring viser, at det todelte budskab om Metusalems død og de vandrende dyr er den tredje engels beseglingsbudskab. Jesus anskueliggør altid enden ved hjælp af begyndelsen, og i Åbenbaringen får den tredje engel i Åbenbaringen 18 følgeskab af den anden røst i vers 4, ligesom midnatsråbet sluttede sig til den anden engels budskab. Det sidste advarselsbudskab fremlægges altid som et internt og eksternt budskab, sådan som det symboliseres ved det profetiske forhold mellem menighederne og seglene i Johannes’ Åbenbaring. Det sidste advarselsbudskab i Daniel 11 er budskabet fra nord og øst. Metusalem og de vandrende dyr udgjorde det todelte sidste advarselsbudskab på Noas tid.
The death of Lamech with the mark of 777 aligns with the beginning of the siege, when Ezekiel’s wife died. It is there that the faithful, represented by the line of Seth, are sealed, and it is also there that those represented by the line of Cain receive the mark. Enoch was the seventh from Adam and he represents the alpha waymark in a period that ends with both the last and the first generation represented by the number eight. Both Lamechs identify the close of probation, and Lamech’s death represents a closed door of probation at the beginning of the siege.
Lemeks død med mærket 777 svarer til belejringens begyndelse, da Ezekiels hustru døde. Det er dér, at de trofaste, som repræsenteres af Sets slægtslinje, bliver beseglet, og det er også dér, at de, der repræsenteres af Kains slægtslinje, modtager mærket. Enok var den syvende fra Adam, og han repræsenterer alfa-milepælen i en periode, der slutter med, at både den sidste og den første generation repræsenteres af tallet otte. Begge Lemek-skikkelser markerer nådetidens afslutning, og Lemeks død repræsenterer en lukket nådedør ved belejringens begyndelse.
Enoch was the alpha of the prophetic history and he must of prophetic necessity identify an omega of prophetic history. That omega is represented by the eight souls who went from the old world unto the new world without tasting of death. Enoch and the eight souls did not see death before they arrived in the new earth. The old world ended in the seven days of animal migration and the new world began with seven days of no rain. Then beginning on the 17th day, for five months there was nothing but rain until God restrained the rain at the end of the five months on the seventeenth day.
Enok var den profetiske histories alfa, og han må af profetisk nødvendighed identificere et omega i den profetiske historie. Dette omega repræsenteres af de otte sjæle, der gik fra den gamle verden til den nye verden uden at smage døden. Enok og de otte sjæle så ikke døden, før de ankom til den nye jord. Den gamle verden gik til ende i løbet af de syv dage, hvor dyrene vandrede, og den nye verden begyndte med syv dage uden regn. Derefter, fra den 17. dag, var der i fem måneder ikke andet end regn, indtil Gud holdt regnen tilbage ved udgangen af de fem måneder på den syttende dag.
Five Months
Fem måneder
There are two witnesses to five months in Revelation nine and there are three distinct time prophecies in the chapter. The first five months is set forth in verse five; the second five months is in verse ten and the three hundred and ninety-one years and fifteen days is located in verse fifteen. Verses 5, 10 and 15 identify the time prophecy of Islam with two witnesses of five months at the beginning of the prophetic period. Verses 5 and 10 both identify a period of five months, so line upon line verse five and verse ten add up to fifteen. So, the first five months is 15 and the three hundred and ninety-one years and fifteen days is set forth in verse 15. The sequence and structure of verses 5, 10 and 15 identify two fifteens, and in the first two verses that together add up to fifteen, there are two one-hundred-and-fifty-year time prophecies.
Der er to vidner om fem måneder i Åbenbaringens Bog, kapitel ni, og der er tre særskilte tidsprofetier i kapitlet. Den første periode på fem måneder angives i vers fem; den anden periode på fem måneder findes i vers ti, og de tre hundrede og enoghalvfems år og femten dage findes i vers femten. Vers 5, 10 og 15 identificerer tidsprofetien om islam med to vidner om fem måneder ved begyndelsen af den profetiske periode. Vers 5 og 10 angiver begge en periode på fem måneder, så linje på linje giver vers fem og vers ti tilsammen femten. Den første periode på fem måneder er altså 15, og de tre hundrede og enoghalvfems år og femten dage angives i vers 15. Rækkefølgen og strukturen i vers 5, 10 og 15 identificerer to femtental, og i de to første vers, som tilsammen giver femten, findes der to tidsprofetier på hver hundrede og halvtreds år.
Verse fifteen gives the time prophecy of three hundred and ninety-one years and fifteen days. Christ has woven fifteen into three verses, and using the prophetic time set forth within those very same verses, He made a distinction between the number 15 represented by adding verses five and ten, in order to create a doubling of fifteen when aligned with verse fifteen. Then Christ ended all three interconnected prophecies with fifteen days.
Vers femten angiver tidsprofetien om tre hundrede og enoghalvfems år og femten dage. Kristus har vævet femten ind i tre vers, og ved at anvende den profetiske tid, der er angivet i netop disse samme vers, foretog Han en sondring med hensyn til tallet 15, som fremkommer ved at lægge vers fem og ti sammen, for at skabe en fordobling af femten, når det sammenstilles med vers femten. Derefter afsluttede Kristus alle tre indbyrdes forbundne profetier med femten dage.
The key of the chapter is the battle of Nineveh in 627, followed five years later in 632 by the death of Mohammed that begins the first five-month prophecy. Ten years after the death of Mohammed the armies of Persia were destroyed in agreement with Mohammed’s prediction that the two powers of Persia and Rome would both be defeated. Revelation nine therefore begins with a line of history at the battle of Nineveh between Persia and Rome. Then five years later Mohammed dies, thus beginning the one hundred and fifty years of verse five. Ten years later Persia is defeated at the battle of Nahavand in 642. Islam called the battle of Nahavand, “the victory of victories.” The first fifteen years of Revelation nine represent a period of five years followed by ten. The last time prophecy concluded on August 11, 1840. Ten days before the event, Josiah Litch published his updated prediction of the cessation of the Ottoman supremacy. The last fifteen days of Islam of Revelation chapter nine are divided by the work of Josiah Litch, into five days, followed by ten days, for Jesus always illustrates the end with the beginning.
Nøglen til kapitlet er slaget ved Nineve i 627, som fem år senere, i 632, efterfølges af Mohammeds død, der indleder den første femmånedersprofeti. Ti år efter Mohammeds død blev Persiens hære tilintetgjort i overensstemmelse med Mohammeds forudsigelse om, at de to magter Persien og Rom begge ville blive besejret. Åbenbaringens niende kapitel begynder derfor med en historisk udviklingslinje, der tager sin begyndelse ved slaget ved Nineve mellem Persien og Rom. Fem år senere dør Mohammed, og dermed begynder de hundrede og halvtreds år i vers fem. Ti år senere bliver Persien besejret i slaget ved Nahavand i 642. Islam kaldte slaget ved Nahavand for »sejrenes sejr«. De første femten år i Åbenbaringens niende kapitel repræsenterer en periode på fem år efterfulgt af ti år. Den sidste tidsprofeti udløb den 11. august 1840. Ti dage før begivenheden offentliggjorde Josiah Litch sin ajourførte forudsigelse om det osmanniske overherredømmes ophør. Islams sidste femten dage i Åbenbaringens niende kapitel bliver gennem Josiah Litchs arbejde opdelt i fem dage efterfulgt af ti dage, for Jesus illustrerer altid afslutningen med begyndelsen.
We will continue these things in the next article.
Vi vil fortsætte med dette i den næste artikel.