The Hidden History of Verse Forty - Number Nine

Peter befinder sig i Panium (Cæsarea Filippi), blot seks eller otte dage før den midterste af de tre gange, hvor Peter, Johannes og Jakob drog af sted alene med Jesus. Den første var demonstrationen af Hans magt ved opvækkelsen af Jairus’ tolvårige datter; den anden var demonstrationen af Hans herlighed på forklarelsens bjerg; og den tredje var Getsemane, demonstrationen af Hans lidelse. I Panium i kapitel elleve er Peter indplaceret lige før korset i vers seksten. Bjerget var midtpunktet i de tre ture, der var forbeholdt de tre disciple. På bjerget talte den himmelske Fader også for anden gang af i alt tre; Faderen talte ved dåben, på bjerget og dernæst lige før korset. Peter befinder sig to gange ved midtpunktet af tre bestemte begivenheder. Han er også midtpunktet i kapitlerne elleve til toogtyve i Matthæusevangeliet.

Bjerget gik forud for det triumferende indtog, som begyndte med, at æslet blev løst for at bære offeret ind i Jerusalem, ligesom Abrahams æsel bar brændet til offeret på Moria, det ældgamle tempelsted i Jerusalem. Basunfesten på linjen fra Tredje Mosebog treogtyve markerer, at æslet løses, så oplevelsen på forklarelsens bjerg gik forud for det triumferende indtog, hvilket således placerer Peter i det historiske forløb af de tredive dage i Tredje Mosebog treogtyve, der svarer til pinsetiden. I disse tredive dage stilles kandidaterne til en plads blandt de firs tapre præster over for templet (den midterste prøve). I vidnesbyrdet om kong Uzzijas oprør i det hellige betegnes de firs præster som tapre, hvilket således antyder, at der var præster, som ikke deltog.

De tapre præster er dem, som følger Lammet, hvorhen det end går.

Løven af Judas stamme fører sit folk ind i det Allerhelligste og lader dem skue ind i pagtens ark og betragte Ypperstepræsten, som dér gør tjeneste i sit afsluttende værk med at udslette synd. Peter blev oprejst fra de døde den 31. december 2023 og blev derefter stillet over for grundvoldsprøven vedrørende Roms rolle i at etablere profetiens ydre syn. Dernæst kom templets anden prøve for Peter, og det er dér, at synet af den indre linje fremstilles i spejlsynet i Daniels Bog, kapitel ti.

Peter havde fornægtet sin Herre den 18. juli 2020, og han gjorde det tre gange.

Peter repræsenterede to klasser af tilbedere.

Tolderen gik retfærdiggjort hjem.

Abel og tolderen er et symbol på retfærdiggørelse ved tro.

Budskabet fra 1888 blev ledsaget af nedstigningen af englen i Åbenbaringen atten.

Tolderen Peter repræsenterer en sjæl, der retfærdiggøres ved tro, og retfærdiggørelse ved tro er den tredje engels budskab; det er budskabet til Laodikea, som kom den 11. september, da de store bygninger i New York styrtede sammen, og Åbenbaringen 18:1–3 blev opfyldt. Da begyndte sildigregnen at falde i dråber, og beseglingen af de hundrede og fireogfyrre tusind begyndte. Ved afslutningen af beseglingstiden for de hundrede og fireogfyrre tusind steg englen i Åbenbaringens attende kapitel ned som ærkeenglen Mikael og oprejste Peter fra de døde gennem tre prøver. Den første prøve begyndte den 31. december 2023 og repræsenterede den grundlæggende sandhed, at Rom er den magt i vers fjorten i Daniels Bogs ellevte kapitel, som grundfæster synet. Dette syn er chazon-synet, som repræsenterer profetiens ydre linje, der ifølge Salomo er liv eller død.

Peters anden prøve er tempelprøven, som kræver, at man i tro træder ind i det allerhelligste, sådan som søster White illustrerede det i sine første syner. Der så hun buddet om syvendedagssabbatten stråle stærkere end de øvrige ni bud. Denne lære ved dommens begyndelse repræsenterer læren om inkarnationen, som i de sidste dage, under dommens afslutning, stråler stærkere end de øvrige profetiske læresætninger. Inkarnationen af den guddommelige Kristus, der påtog sig faldent, syndigt kød, skønt han ikke kendte til synd, fremstilles i en række forskellige billeder. Det mest betydningsfulde er læren om de syv tider. Læren om de syv tider var alfa i Millers profetiske opdagelser, og det var denne lære, der i 1856 repræsenterede omegalæren i milleritternes historie, hvor den milleritiske, filadelfiske adventisme gennem syv år gjorde oprør og i 1863 blev til den laodikeiske Syvende Dags Adventistkirke.

De to kæppe i Ezekiel syvogtredive repræsenterer de to 2.520-årige domme over de nordlige og sydlige riger. Det nordlige rige repræsenterer menneskets kød, og det sydlige rige repræsenterer det sind, som var bestemt til at blive forenet med Kristi sind; således ville guddommeligheden blive forenet med menneskeheden. Dette er inkarnationens lære i en forenklet fremstilling. De syv tider var Millerit-historiens alfa og omega, og eftersom det repræsenterer inkarnationen, er det også syvendedagsadventisthistoriens omega i forhold til alfasabbatslæren i 1844. Det ene er et tegn på den syvende dags sabbat, og det andet er tegnet på den syvende års sabbat.

Peters navn ændres ved Panium, som var det andet trin for Abrahams fremstilling af den første pagt med et udvalgt folk, og Peter bliver ved sit andet trin repræsentanten for den sidste pagt med et udvalgt folk. Det er det andet trin i rækken af kapitlerne elleve til toogtyve, og det er anden af tre gange, Peter, Jakob og Johannes gik med Jesus bort fra de andre disciple, og anden af tre gange den himmelske Fader talte. Neros linje ender ved midtpunktet mellem slagene ved Raphia og Panium, for den flugter med de to andre perioder på 250 år, som begyndte i 457 f.Kr. og 1776. 457 f.Kr. endte i 207 f.Kr., og 1776 ender i 2026. Peter er ved 207 f.Kr., 2026, 313 og tempelprøven, som går forud for den tredje og afgørende prøve ved løsningen af æslet, som fremstilles som basunfesten.

Peters prøve består i at følge Kristus ind i det Allerhelligste, og hans opgave er at korrigere og derpå forkynde det korrigerede budskab om Nashvilles ildkugler. Peters budskab om Nashvilles ildkugler er pinsebudskabet, som først blev fremlagt i salen ovenpå og derefter i templet. Han fremfører sit budskab ved at identificere Nashvilles ildkugler og opfyldelsen af slaget ved Raphia i sammenhæng med slaget ved Panium, som bliver til slaget ved Actium ved søndagsloven i vers seksten. Søndagsloven i vers seksten er også søndagsloven i vers enogfyrre og i vers toogtyve. Disse tre vers stemmer også overens med vers enogtredive, hvor pavedømmet overtog kontrollen i 538 og ved det tredje koncil i Orléans vedtog en søndagslov. De vers, som fører frem til vers enogtredive, identificerer vejmærker, der førte til søndagsloven i 538, og typificerer den historie, der går forud for den snart kommende søndagslov.

„Kittims skibe“ repræsenterede vandalerne, som også fremstilles som den anden basun i Johannes’ Åbenbaring, kapitel otte. Roms gradvise undergang begyndte i 330, da Konstantin delte riget i øst og vest. Derefter opdelte han det blandt sine tre sønner. Det Romerrige, som havde været uovervindeligt siden slaget ved Actium, blev da delt i to dele, derefter tre dele; dernæst fremstillede de første fire basuner i Johannes’ Åbenbaring, kapitel otte, fjenders stormløb, som bragte det vestlige Rom til sin afslutning i 476. Det østromerske rige i Konstantinopel bestod indtil afslutningen af den femte og begyndelsen af den sjette basun, som også er det første og andet ve. Tidsprofetien på hundrede og halvtreds år for det første ve endte på den dato, da tidsprofetien for det andet ve begyndte.

Babylon faldt på én nat. Måske vil du indvende, at Kyros først måtte lede floden bort, og at det tog en vis tid, men Babylon faldt på én nat, hvorimod Roms fald strakte sig over 1.123 år. Disse år rummede bestemte profetiske milepæle, der beskriver det kejserlige Roms gradvise undergang, og det kejserlige, hedenske Rom er et forbillede på De Forenede Stater i deres arbejde med at sætte pavedømmet på tronen som det femte rige i Bibelens profetier i år 538. Pavedømmet sættes på tronen ved søndagsloven i vers seksten i Daniels Bog, kapitel elleve. De milepæle, der er forbilleder på De Forenede Staters arbejde, er repræsenteret i milepælene for det hedenske Roms gradvise undergang.

Kittims skibe repræsenterede en finansiel katastrofe for Rom, for vandalernes flåde bragte ødelæggelse over Middelhavets sejlruter. I de sidste dage fremstilles islam som en finansiel katastrofe for jordens konger. Vandalerne og deres skibe var den anden basunmagt, og de tre veer er islamiske basunmagter. Den første var Arabien, den anden Tyrkiet, og den tredje er verdensomspændende.

Skibe er et symbol på økonomisk magt, og i Skrifterne er Tarsisskibene de fremmeste symboler på økonomisk magt. Disse skibe sænkes af en vred østenvind midt på havene, og i Skrifterne er islam Østens børn. Når islam bemærkes i den profetiske rækkefølge af begivenheder, frembringer det en økonomisk krise. Islam fremstilles hos Bileam som et æsel, hvilket er det hebraiske ord, der oversættes med »vild mand« ved den første omtale af Ismael i Skrifterne. Ismael er på det profetiske plan islams fader, uden dermed at benægte Abraham som Ismaels fader, men Ismaels tolv stammer bliver i Skrifterne kendt som Østens børn.

I de sidste dage slår Bileam, der symboliserer USA som en falsk profet, sit æsel tre gange, hvilket repræsenterer tre angreb fra islam. 9/11 var det første af disse angreb og markerede ankomsten af beseglingsenglen, som stiger op fra øst under stridens voldsomme østenvinde. Det andet angreb fra islam er todelt, for det andet trin markerer en fordobling. Den 7. oktober 2023 ramte islam uventet det bogstavelige Israel, og når Nashville i Tennessee uventet bliver ramt af islam, vil det åndelige Israel være blevet ramt. I beretningen om Bileam lå den anden milepæl mellem to vingårde, og Hærskarers Herres to vingårde var oldtidens bogstavelige Israel og USA, det moderne åndelige Israel. Bileams tredje milepæl var, da æslet talte; og symbolet på at tale, som markerer afslutningen på den beseglingstid for de hundrede og fireogfyrre tusind, der begyndte ved 9/11, er søndagsloven, når USA taler som en drage. Det store jordskælv i Åbenbaringens ellevte kapitel er denne søndagslov, hvor det tredje ve snart kommer, hvor USA, æslet og Zakarias taler.

Johannes Døberens far tilhørte den ottende af de fireogtyve præsteafdelinger, som David havde oprettet til at gøre tjeneste i templet. Præsten Zakarias blev på grund af sin vantro ramt af stumhed indtil sin søn Johannes' fødsel og er et symbol på tallet otte (et symbol på præstedømmet). Ved søndagsloven vil den sidste generation af præster, repræsenteret ved Johannes Døberen, tale, sådan som det er symboliseret ved hans far Zakarias. Kristus identificerede Johannes som Elias, og Elias' budskab for de sidste dage er repræsenteret ved et forhold mellem far og barn, sådan som det var tilfældet med Zakarias og Johannes. Johannes var forudskildret ved Jeremias, som havde fået at vide, at hvis han vendte om, ville han være Guds mund.

Jeremias beklagede den første skuffelse den 18. juli 2020, og hvis han vendte tilbage, ville han blive Guds mund ved søndagsloven, når han fremlagde Habakkuks profetiske budskab, som havde tøvet, men skulle “tale” ved enden. Jeremias, og derfor Johannes, og derfor Peter, skulle fremføre Habakkuks budskab på det tidspunkt, hvor islams æsel taler, og når De Forenede Stater taler som en drage.

Peter i Cæsarea Filippi, som er Panium, befinder sig i en tidsperiode, der gik forud for milepælen “bjerget”, som skulle efterfølges af det triumferende indtog, der førte til korset, eller søndagsloven. Denne tidsperiode er repræsenteret ved slaget ved Panium, som ender med sejr for paven og hans stedfortrædermagt, USA. Panium er den tredje af tre stedfortræderkrige, hvoraf den første sluttede ved Berlinmuren i 1989, og den sidste eller tredje stedfortræderkrig slutter ved nedrivningen af “muren”, der adskiller kirke og stat. 1989 markerede kulminationen på en stedfortræderkrig kaldet “den kolde krig”, som var begyndt ved afslutningen af Anden Verdenskrig, og Panium repræsenterer en kold krig, der slutter ved Tredje Verdenskrig, som er repræsenteret ved slaget ved Actium. Midt mellem den første og den tredje milepæl i de tre stedfortræderkrige ligger den bogstavelige krig i Ukraine, som er repræsenteret ved slaget ved Raphia i vers elleve og tolv.

Panium er en kold krig, der fører til tredje verdenskrig, sådan som det er repræsenteret ved den kolde krig, der sluttede ved endens tid i 1989, og som var begyndt ved afslutningen af anden verdenskrig. Ved de mærkepæle, der er repræsenteret ved vers ti og 1989, vers elleve og tolv og krigen i Ukraine, der begyndte i 2014, samt vers tretten til femten og den nuværende kolde krig mellem MAGA-isme og globalisme, var der tre præsidenter, som markerede alliancer mellem pavedømmet og USA.

Ronald Reagan indgik i en hemmelig alliance med pave Johannes Paul II, en konservativ pave i relation til de sataniske Fatima-profetier, og er forbundet med den profetiske historie i vers ti. Obamas præsidentperiode svarer til historien om slaget ved Rafia i vers elleve og tolv. I hans præsidentperiode var der to symbolske paver, for det andet vejmærke angiver en fordobling. Ved det tredje vejmærke i vers tretten til femten er paven den første pave fra USA. Vi antog oprindeligt, at pave Leo var en konservativ pave med Johannes Paul II som profetisk forbillede, men når man følger den profetiske udlægning med en tredobbelt anvendelse, har det tredje vejmærke de første to opfyldelsers karakteristika, så Leo er den konservative Johannes Paul II, og han er den tidligere leder af Inkvisitionens kontor, Benedikt XVI, som trådte tilbage til fordel for den woke pave Frans i Obamas embedsperiode.

Den første stedfortræderkrig fremstilles i ét vers, den anden i to og den tredje i tre vers. Den kolde krig, der sluttede i 1989, begyndte ved afslutningen af Anden Verdenskrig, og Tredje Verdenskrig, som symboliseres af slaget ved Actium, begynder ved afslutningen af den kolde krig, der symboliseres af slaget ved Panium. De tre verdenskrige er, ligesom de tre stedfortræderkrige, underlagt de principper, der er knyttet til en tredobbelt anvendelse af profetien. Afslutningen på Anden Verdenskrig indledte en kold krig, der sluttede med den ottende præsident regnet fra Roosevelt i 1945, nemlig Reagan. Ved endens tid i 1989 indledte Reagan en række på otte præsidenter, der fører frem til Trump (som er af de syv). Trumps kolde krig begyndte i 2015, da han annoncerede sit kandidatur til præsidentposten og ophidsede globalisterne som en opfyldelse af Daniel 11, vers 2. Denne kolde krig slutter ved søndagsloven, som er slaget ved Actium, Roms tredje hindring, før hun hersker uindskrænket.

Roosevelt indledte en række på otte præsidenter frem til Reagan, som indledte en række på otte præsidenter frem til Trump. Roosevelt markerer Anden Verdenskrig og døde den 12. april 1945, hvorefter Truman var præsident, da krigen i Europa sluttede den 8. maj, og krigen i Stillehavet sluttede den 2. september. Krigen i Europa var i vid udstrækning et slag til lands, og krigen i Stillehavet var et søslag, ligesom Panium repræsenterer et slag til lands, og Actium repræsenterer et søslag. Det første illustrerer det sidste, og rækken på otte præsidenter er fastlagt på grundlag af vidnesbyrdet i Daniels Bog 11, vers 2 og 3, samt gåden om, at den ottende er en af de syv. Under de to første kontinentalkongresser i begyndelsen af historien om dyret fra jorden i Åbenbaringen 13 var der syv præsidentperioder. I dette historiske forløb blev George Washington udnævnt til øverstkommanderende. Washington, den første officielle præsident, symboliseres ved sin udnævnelse under den anden kontinentalkongres helt fra begyndelsen som den ottende af syv præsidenter.

Den første præsident var den ottende af de første syv præsidenter, og den sidste præsident er den ottende, som er en af de syv. Præsten Zakarias taler ved Johannes’ fødsel, når æslet taler, og når dyret fra jorden taler. Det er her, Habakkuks syn også taler. Johannes’ fødsel, der er et forbillede på de hundrede og fireogfyrre tusindes banner ved søndagsloven, er præsten Zakarias’ sidste generation. Zakarias tilhørte det ottende af de fireogtyve præsteskifter. Ved søndagsloven taler Zakarias (præsterne), når islam (æslet) taler, og De Forenede Stater taler som en drage. Ved denne mærkepæl bliver det pavelige banesår lægt, og hun bliver den ottende, som er en af de syv. Trump er også den ottende, som er en af de syv, og det er ham, der danner dyrets billede, som fuldendes ved søndagsloven. De hundrede og fireogfyrre tusindes præsteskab bliver da Guds mund og forkynder budskabet i den tredje engels høje råb. Dette præsteskab er den ottende menighed, som er en af de syv.

Roosevelt indleder rækken af otte præsidenter, der fører frem til endens tid i 1989, og han markerer overgangen fra Anden Verdenskrig til den kolde krig, der slutter i 1989. Præsident Truman efterfulgte Roosevelt og regerede, da kampene på jorden og på havet, som udgjorde Anden Verdenskrig, sluttede. Som præsident regerede Truman, da De Forenede Nationer blev oprettet den 24. oktober 1945. Det er året 1945, der forbinder Roosevelt og Truman. Begge var præsidenter det år, og i det år sluttede den todelte krig, som Anden Verdenskrig var, og De Forenede Nationer blev dannet, og den kolde krig begyndte.

I 1989 var der også to præsidenter, ligesom i 1945: Ronald Reagan og George Bush den første. Reagan gjorde en ende på den kolde krig, og George Bush den første erklærede, at han først og fremmest var globalist, da han den 1. oktober 1990 talte ved FN's »femogfyrretyvende« generalforsamling, hvor han talte om at opbygge en »ny verdensorden«. I talen sagde han: »Det står i vores magt at lægge disse mørke maskiner bag os, i den mørke middelalder, hvor de hører hjemme, og at gå fremad for at fuldende en historisk bevægelse hen imod en ny verdensorden og en lang fredsæra.«

I denne tale knyttede Bush begrebet til samarbejde efter den kolde krig, Golfkrisen (Iraks invasion af Kuwait), styrkelsen af FN og et nyt partnerskab mellem nationer baseret på retsstatsprincippet. Bush den første gjorde udtrykket „ny verdensorden“ alment kendt nogle få uger tidligere i en tale den 11. september 1990 til et fælles møde i Kongressen.

Bemærk den kendsgerning, at Bush placerede sin FN-tale i en sammenhæng, hvor han identificerede den nyligt afsluttede kolde krig i termer af „den mørke middelalder“. Den mørke middelalder endte ved endens tid i 1798, og Bush befandt sig på tidspunktet for enden i 1989. Bemærk, at da han første gang prægede udtrykket „ny verdensorden“, vakte islam nationernes vrede, og talen blev holdt den 11. september. Fra Roosevelt til Carter var der otte præsidenter, og fra Reagan til Trump var der otte præsidenter. Trump er den sidste præsident, og han blev forudskygget af den første præsident, som var den ottende af de første syv præsidenter.

Endens tid i 1798 markerer pavedømmets dødelige sår, og pavedømmet var den magt, der herskede over Europas konger i den mørke middelalder. I Åbenbaringens syttende kapitel fremstilles dette forhold som en skøge, der rider på og hersker over et dyr. I 1798 blev de europæiske kongers støtte trukket tilbage, og dyret var dødt. I 1799 døde paven i eksil. 1798 og 1799 repræsenterer endens tid i fuldeste forstand, ligesom endens tid på Kristi tid markeres af Johannes Døbers fødsel og dernæst, seks måneder senere, Kristi fødsel. Bushs udtalelser fra 1990 fremstiller Bush som den anden af to præsidenter, der markerer endens tid, og markerer bevægelsen hen imod globalismen, som er dragemagten. Bushs symbolik markerer et skridt hen imod søndagsloven, hvor USA ophører med at være det sjette rige i Bibelens profetier ved at tale som en drage. Ved søndagsloven bliver USA De Forenede Nationers stemme. Netop i denne sammenhæng vækker islam folkeslagenes vrede, og 11. september markeres. Den 11. september 1990, da Bush den første talte til Kongressen om sin globalistiske dagsorden, var han et typologisk forbillede på det tidspunkt, hvor islam igen ville vække folkeslagenes vrede den 11. september 2001, men da ville præsidenten være Bush den sidste.

Roosevelt, den første af otte præsidenter, markerede afslutningen på anden verdenskrig i 1945 og blev efterfulgt af den næste præsident, som banede vej for De Forenede Nationer. Reagan, den første af otte præsidenter, markerede afslutningen på den kolde krig i 1989 og blev efterfulgt af den næste præsident, som fremmede De Forenede Nationer. Den sidste af otte præsidenter vil afslutte en kold krig, der begyndte, da han i 2015 meddelte, at han havde til hensigt at stille op, og indlede den tredje verdenskrig. Han vil omdanne det sjette rige i Bibelens profetier til hovedet for det syvende rige i Bibelens profetier (FN) og derefter indvillige i at overdrage dette rige til dyret ved søndagslovens indførelse.

Ligesom Anden Verdenskrig bestod af en landkrig og en søkrig, vil den sidste præsident have en kold krig, symboliseret ved landslaget ved Panium, der fører til søslaget ved Actium. Ved søndagsloven forvandles den kolde krig, der begyndte med, at Trump i 2015 ophidsede globalisterne, til Tredje Verdenskrig, symboliseret ved land- og søslagene under Anden Verdenskrig. Ved afslutningen af Anden Verdenskrig var det næste skridt De Forenede Nationers globalisme, ligesom det var tilfældet ved afslutningen af den kolde krig med Reagan og Bush. Først ophører De Forenede Stater med at eksistere ved søndagsloven; derefter indfører Bushs “nye verdensorden” det syvende rige, som straks indvilliger i at overdrage sin myndighed til det ottende rige.

Bush den første og Bush den sidste er knyttet sammen ved den førstes bekendtgørelse af den »nye verdensorden« til Kongressen ved 9/11 og den sidstes Patriot Act af 2001. Begge waymarks er placeret inden for den sammenhæng, at islam vækker nationernes vrede.

Vi vil fortsætte med disse ting i den næste artikel.