Caesarea Philippi to Caesarea Maritima represents the period from the third to the ninth hour, which is divided at the sixth hour. The division of Caesarea to Caesarea was the Mount of Transfiguration. The Mount of Transfiguration aligns two other lines to the waymark of three steps that precedes the Pentecostal Sunday law by five days.

Cæsarea Filippi til Cæsarea Maritima repræsenterer perioden fra den tredje til den niende time, som er delt ved den sjette time. Opdelingen fra Cæsarea til Cæsarea var Forklarelsens Bjerg. Forklarelsens Bjerg bringer to andre linjer i overensstemmelse med vejmærket på tre trin, som går forud for den pinseorienterede søndagslov med fem dage.

At the Mount, God the Father spoke a second time. The first time He spoke was at Christ’s baptism, the last time was just before the cross.

På Bjerget talte Gud Faderen for anden gang. Første gang, Han talte, var ved Kristi dåb; sidste gang var lige før korset.

Now is my soul troubled; and what shall I say? Father, save me from this hour: but for this cause came I unto this hour. Father, glorify thy name. Then came there a voice from heaven, saying, I have both glorified it, and will glorify it again. The people therefore, that stood by, and heard it, said that it thundered: others said, An angel spake to him. John 12:27–29.

Nu er min sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time; men derfor er jeg kommet til denne time. Fader, herliggør dit navn. Da kom der en røst fra himlen, som sagde: Jeg har både herliggjort det og vil herliggøre det igen. Skaren, som stod der og hørte det, sagde derfor, at det havde tordnet; andre sagde: En engel har talt til ham. Johannes 12:27–29.

God glorifies His name when He seals the one hundred and forty-four thousand and writes upon them His name.

Gud herliggør sit navn, når Han besegler de hundrede og fireogfyrre tusind og skriver sit navn på dem.

Him that overcometh will I make a pillar in the temple of my God, and he shall go no more out: and I will write upon him the name of my God, and the name of the city of my God, which is new Jerusalem, which cometh down out of heaven from my God: and I will write upon him my new name. He that hath an ear, let him hear what the Spirit saith unto the churches. Revelation 3:12, 13.

Den, som sejrer, vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere gå ud derfra; og jeg vil skrive på ham min Guds navn og navnet på min Guds stad, det nye Jerusalem, som kommer ned fra himmelen fra min Gud; og jeg vil skrive på ham mit nye navn. Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menighederne. Åbenbaringen 3,12.13.

At the Mount of Transfiguration, Peter, James and John were the only disciples present, as they were at the resurrection of Jairus’ daughter and also again at Gethsemane. Gethsemane, like unto the Father speaking in John twelve—came just before the cross. Gethsemane means “oil press,” identifying the oil test of the virgins. Gethsemane is the “crisis” that brings the soul “face to face with death,” and the wise virgins pass the test, for in the second temple test they came face to face with life, as Jesus taught “face to face” for thirty days.

På Forklarelsens Bjerg var Peter, Jakob og Johannes de eneste tilstedeværende disciple, ligesom de var det ved opvækkelsen af Jairus’ datter og også senere i Getsemane. Getsemane, ligesom da Faderen talte i Johannes tolv, kom umiddelbart før korset. Getsemane betyder „oliepresse“ og identificerer jomfruernes olieprøve. Getsemane er den „krise“, der bringer sjælen „ansigt til ansigt med døden“, og de vise jomfruer består prøven, for i den anden tempelprøve kom de ansigt til ansigt med livet, således som Jesus underviste „ansigt til ansigt“ i tredive dage.

The first time the Father spoke was at Christ’s baptism and the first time He exclusively took Peter, James and John was when the twelve-year-old daughter of Jairus was resurrected. The resurrection of the twelve-year-old virgin aligns with the baptism of Christ, which symbolizes the power of the resurrection. The resurrection of Jairus’s daughter aligns with the baptism of Christ and Caesarea Philippi. Gethsemane and the troubling of Christ when the Father spoke just before the cross align with Caesarea Maritima.

Første gang Faderen talte, var ved Kristi dåb, og første gang Han udelukkende tog Peter, Jakob og Johannes med, var da Jairus’ tolvårige datter blev oprejst. Opstandelsen af den tolvårige jomfru svarer til Kristi dåb, som symboliserer opstandelsens kraft. Opstandelsen af Jairus’ datter svarer til Kristi dåb og Cæsarea Filippi. Getsemane og Kristi forfærdelse, da Faderen talte umiddelbart før korset, svarer til Cæsarea Maritima.

Line upon line Peter represents the one hundred and forty-four thousand who are sealed at Caesarea Philippi, when Simon Barjona’s name is changed to Peter. Once sealed at Panium, which is Caesarea Philippi, Peter goes to the sixth hour of the Mount, where he is lifted up as an ensign as he continues on to answer the call of Cornelius at Caesarea Maritima. At Caesarea Philippi Peter leaves the Exeter camp meeting with the seal of God and the message of the Midnight Cry to proclaim. The message of Islam as represented by the feast of trumpets carries Peter on to Caesarea by the sea. The message of Islam lifts up Peter to the view of the world, for Peter has predicted the prophetic arrival of Islam in advance of the feast of trumpets.

Linje på linje repræsenterer Peter de hundrede og fireogfyrre tusind, som besegles i Cæsarea Filippi, når Simon Barjona får sit navn forandret til Peter. Når Peter én gang er blevet beseglet i Panium, som er Cæsarea Filippi, går han til bjergets sjette time, hvor han ophøjes som et banner, idet han fortsætter for at besvare Cornelius’ kald i Cæsarea Maritima. I Cæsarea Filippi forlader Peter Exeter-lejrmødet med Guds segl og budskabet om midnatsråbet til at forkynde. Islams budskab, som er repræsenteret ved basunernes fest, fører Peter videre til Cæsarea ved havet. Islams budskab ophøjer Peter for verdens blik, for Peter har forudsagt Islams profetiske ankomst forud for basunernes fest.

Behold, I will send you Elijah the prophet before the coming of the great and dreadful day of the Lord: And he shall turn the heart of the fathers to the children, and the heart of the children to their fathers, lest I come and smite the earth with a curse. Malachi 4:5, 6.

Se, jeg vil sende eder profeten Elias, før Herrens store og frygtelige dag kommer. Og han skal vende fædrenes hjerte til børnene og børnenes hjerte til deres fædre, for at jeg ikke skal komme og slå landet med band. Malakias 4,5-6.

Line upon line the Elijah message is the message that is premised upon aligning the fathers with their children. Elijah was Father Miller, who illustrates his children. The one hundred and forty-four thousand are the children of William Miller, and to turn the hearts of Miller to his children is to align Millerite history with the history of Elijah, as well as John the Baptist with the messenger associated with the one hundred and forty-four thousand. An element of the alignment of these four lines is that in each of the testing histories of Elijah, John and Miller the only message of present truth—was the message which came through the messenger.

Linje på linje er Elias-budskabet det budskab, der hviler på at bringe fædrene i samklang med deres børn. Elias var Fader Miller, som fremstiller sine børn. De hundrede og fireogfyrre tusinde er William Millers børn, og at vende Millers hjerte til hans børn er at bringe Milleritternes historie i samklang med Elias’ historie, såvel som Johannes Døberens med den budbringer, der er forbundet med de hundrede og fireogfyrre tusinde. Et led i samordningen af disse fire linjer er, at i hver af Elias’, Johannes’ og Millers prøvelseshistorier var det eneste budskab om nærværende sandhed budskabet, som kom gennem budbringeren.

And Elijah the Tishbite, who was of the inhabitants of Gilead, said unto Ahab, As the Lord God of Israel liveth, before whom I stand, there shall not be dew nor rain these years, but according to my word. 1 Kings 17:1.

Og Elias, tishbiten, som var blandt Gileads indbyggere, sagde til Akab: Så sandt Herren, Israels Gud, lever, for hvis åsyn jeg står, skal der i disse år hverken falde dug eller regn, uden efter mit ord. 1 Kong. 17,1.

Sister White is clear that those who did not accept the message of John, who Jesus identified as Elijah, would not be benefitted by the teachings of Jesus, and also that those who rejected the message of Miller, as represented as the first angel’s message, could not be benefitted by the message of the second angel. Accompanying Elijah’s announcement that rain would only come at his command, was the ultimate test that included the command to choose between Elijah’s message or Baal’s message. The prophetic symbol of “how long” aligns Elijah’s Mount Carmel with the Sunday law.

Søster White gør det klart, at de, som ikke tog imod Johannes’ budskab, ham som Jesus identificerede som Elias, ikke ville have gavn af Jesu lære, og ligeledes at de, som forkastede Millers budskab, fremstillet ved den første engels budskab, ikke kunne have gavn af den anden engels budskab. Ledsagende Elias’ kundgørelse om, at regn kun ville komme på hans befaling, var den endelige prøve, som indeholdt befaling om at vælge mellem Elias’ budskab eller Ba’als budskab. Det profetiske symbol „hvor længe“ bringer Elias’ Karmels Bjerg i overensstemmelse med søndagsloven.

So Ahab sent unto all the children of Israel, and gathered the prophets together unto mount Carmel. And Elijah came unto all the people, and said, How long halt ye between two opinions? if the Lord be God, follow him: but if Baal, then follow him. And the people answered him not a word. Then said Elijah unto the people, I, even I only, remain a prophet of the Lord; but Baal’s prophets are four hundred and fifty men. Let them therefore give us two bullocks; and let them choose one bullock for themselves, and cut it in pieces, and lay it on wood, and put no fire under: and I will dress the other bullock, and lay it on wood, and put no fire under: And call ye on the name of your gods, and I will call on the name of the Lord: and the God that answereth by fire, let him be God. And all the people answered and said, It is well spoken. 1 Kings 18:20–24.

Så sendte Akab bud til alle Israels børn og samlede profeterne på Karmels bjerg. Og Elias trådte frem for hele folket og sagde: Hvor længe vil I halte til begge sider? Hvis Herren er Gud, så følg ham; men hvis Ba’al er det, så følg ham. Og folket svarede ham ikke et ord. Da sagde Elias til folket: Jeg, jeg alene, er tilbage som Herrens profet, men Ba’als profeter er fire hundrede og halvtredsindstyve mænd. Lad dem derfor give os to tyre, og lad dem vælge den ene tyr til sig selv og hugge den i stykker og lægge den på brændet, men ikke sætte ild under; og jeg vil tilberede den anden tyr og lægge den på brændet, men ikke sætte ild under. Påkald så jeres guders navn, og jeg vil påkalde Herrens navn; og den Gud, som svarer med ild, han er Gud. Og hele folket svarede og sagde: Det er vel talt. 1 Kong 18,20–24.

The test of Carmel was choosing between two messages. A test between true and false prophecy, and the messenger Elijah or the prophets who sat at Jezebel’s table. It was about the messenger and the message. In 1844, Carmel was repeated as the Lord brought about a test which manifested Miller as the true prophet, and Miller’s message as the dew and rain. The distinction between the true prophet and true message in contrast with the false prophet and the false message was represented at the Exeter camp meeting by the Exeter tent and the tent of the Watertown group. Two tabernacles representing the true in contrast with the false. The distinction made at Carmel and the history of 1844 is identified at Caesarea Philippi when Peter is sealed and lifted up to the Mount as an ensign. He is lifted up because he had claimed that his message was the only true message of the latter rain. He was lifted up when his prediction was fulfilled.

Prøven på Karmel bestod i at vælge mellem to budskaber. En prøve mellem sand og falsk profeti og mellem budbringeren Elias og de profeter, som sad ved Jezabels bord. Det drejede sig om budbringeren og budskabet. I 1844 blev Karmel gentaget, idet Herren frembragte en prøve, som åbenbarede Miller som den sande profet og Millers budskab som duggen og regnen. Skellet mellem den sande profet og det sande budskab i modsætning til den falske profet og det falske budskab blev ved lejrmødet i Exeter fremstillet ved Exeter-teltet og Watertown-gruppens telt. To tabernakler, som repræsenterede det sande i modsætning til det falske. Det skel, der blev gjort på Karmel og i 1844’s historie, identificeres ved Cæsarea Filippi, da Peter besegles og løftes op til bjerget som et banner. Han blev løftet op, fordi han havde hævdet, at hans budskab var det eneste sande budskab om den sene regn. Han blev løftet op, da hans forudsigelse blev opfyldt.

The feast of trumpets is the third and litmus test in the Pentecostal season and before the litmus test Peter identifies that Islam is to be loosed to mark the beginning of the proclamation of the Midnight Cry. The fulfillment of prophecy is what made the distinction between the Millerites and the Protestants, who represent the former covenant people who are being passed by. Elijah personally killed the false prophets, once the distinction between true and false was manifested. The distinction is made at the feast of trumpets, when a prediction of Islam is fulfilled.

Basunhøjtidens fest er den tredje og lakmusprøven i pinsetiden, og før lakmusprøven identificerer Peter, at islam skal slippes løs for at markere begyndelsen på forkyndelsen af midnatsråbet. Profetiens opfyldelse var det, som gjorde forskellen mellem milleritterne og protestanterne, der repræsenterer det tidligere pagtsfolk, som bliver forbigået. Elias dræbte personligt de falske profeter, da sondringen mellem sandt og falskt var blevet åbenbaret. Sondringen sker ved basunhøjtidens fest, når en forudsigelse om islam går i opfyldelse.

The Midnight Cry of Millerite history was a prediction that was corrected and thereafter fulfilled. It was fulfilled on October 22, 1844, whereas Miller’s original understanding of the Midnight Cry was the year 1843. Samuel Snow represents the correction of the message, and his message became known as the “true” Midnight Cry message.

Midnatsråbet i den milleritiske historie var en forudsigelse, som blev korrigeret og derefter opfyldt. Det blev opfyldt den 22. oktober 1844, hvorimod Millers oprindelige forståelse af Midnatsråbet var året 1843. Samuel Snow repræsenterer korrigeringen af budskabet, og hans budskab blev kendt som det „sande“ Midnatsråbs budskab.

1844 was an illustration of the distinction between the message of Miller and the message of the Protestants. In the testing process the Protestants were slain by Miller and they then became apostate Protestantism, the daughters of Rome, the priests of Jezebel. The distinction was manifested by either a reception or rejection of the prophetic message. With John and Miller the prophetic message exposed the false message of the former covenant people who were being passed by. Elijah’s message claimed there would be no rain except at his word, and after three and a half years the test of that claim was to be made manifest.

1844 var en illustration af forskellen mellem Millers budskab og protestanternes budskab. I prøvelsesprocessen blev protestanterne dræbt af Miller, og de blev derpå til frafalden protestantisme, Roms døtre, Jezebels præster. Forskellen blev åbenbaret ved enten en modtagelse eller en forkastelse af det profetiske budskab. Hos Johannes og Miller blotlagde det profetiske budskab det falske budskab hos det tidligere pagtsfolk, som blev forbigået. Elias’ budskab hævdede, at der ikke ville komme regn undtagen efter hans ord, og efter tre og et halvt år skulle prøven på denne påstand gøres åbenbar.

And it came to pass, when Ahab saw Elijah, that Ahab said unto him, Art thou he that troubleth Israel? And he answered, I have not troubled Israel; but thou, and thy father’s house, in that ye have forsaken the commandments of the Lord, and thou hast followed Baalim. Now therefore send, and gather to me all Israel unto mount Carmel, and the prophets of Baal four hundred and fifty, and the prophets of the groves four hundred, which eat at Jezebel’s table. 1 Kings 18:17–19.

Og det skete, da Akab så Elias, at Akab sagde til ham: Er det dig, som styrter Israel i ulykke? Og han svarede: Jeg har ikke styrtet Israel i ulykke; men du og din faders hus, fordi I har forladt Herrens bud, og du har fulgt Baalerne. Send nu derfor bud og saml til mig hele Israel på Karmels bjerg, såvel som Baals fire hundrede og halvtreds profeter og Asjera-profeternes fire hundrede, som spiser ved Jezabels bord. 1 Kong 18,17–19.

The distinction between the false and true, whether it be the messenger or the message was made in a testing process that included accusations against both the message and the messenger. Elijah was the one who was accused of troubling Israel, for his message had stopped the rain. Had it continued to rain in Israel, no issue about Elijah would have been raised. The issue was based upon Elijah’s prediction, and its fulfillment over the three and a half years.

Skelnen mellem det falske og det sande, hvad enten det gjaldt budbæreren eller budskabet, blev tilvejebragt gennem en prøvelsesproces, der indbefattede anklager mod både budskabet og budbæreren. Det var Elias, der blev anklaget for at volde Israel ulykke, for hans budskab havde standset regnen. Havde det fortsat med at regne i Israel, ville intet spørgsmål om Elias være blevet rejst. Spørgsmålet beroede på Elias’ forudsigelse og dens opfyldelse gennem de tre og et halvt år.

When Peter is at the litmus test of Caesarea Philippi, which is the feast of trumpets, and also where the ass is loosed, the beginning of the message of the Midnight Cry is marked. Peter like unto Elijah, has just witnessed the confirmation of his prediction, and the distinction between the true and false has been demonstrated for all to see. The prediction’s confirmation is represented by the feast of trumpets—which is the litmus test. The prediction was typified by both 1840 and 1844, where a prediction is corrected and thereafter fulfilled. The corrected prediction of Josiah Litch empowered the first angel on August 11, 1840 and the prediction of the year 1843 by Miller was corrected by Snow.

Når Peter står ved lakmusprøven i Cæsarea Filippi, som er basunernes fest, og også dér hvor æslet løses, markeres begyndelsen på budskabet om Midnatsråbet. Peter, ligesom Elias, har netop været vidne til bekræftelsen af sin forudsigelse, og sondringen mellem det sande og det falske er blevet demonstreret, så alle kan se det. Forudsigelsens bekræftelse fremstilles ved basunernes fest — som er lakmusprøven. Forudsigelsen blev forbilledliggjort ved både 1840 og 1844, hvor en forudsigelse korrigeres og derefter opfyldes. Den korrigerede forudsigelse af Josiah Litch gav den første engel kraft den 11. august 1840, og forudsigelsen om året 1843 af Miller blev korrigeret af Snow.

“In the year 1840 another remarkable fulfillment of prophecy excited widespread interest. two years before, Josiah Litch, one of the leading ministers preaching the second advent, published an exposition of Revelation 9, predicting the fall of the Ottoman Empire. According to his calculations, this power was to be overthrown . . . on the 11th of August, 1840, when the Ottoman power in Constantinople may be expected to be broken. And this, I believe, will be found to be the case.’

„I året 1840 vakte endnu en bemærkelsesværdig opfyldelse af profetien vid udbredt interesse. To år tidligere havde Josiah Litch, en af de ledende prædikanter for det andet advents budskab, udgivet en udlægning af Åbenbaringen 9, hvori han forudsagde det Osmanniske Riges fald. Ifølge hans beregninger skulle denne magt blive omstyrtet ... den 11. august 1840, når den osmanniske magt i Konstantinopel kunne forventes at blive brudt. Og dette, tror jeg, vil vise sig at være tilfældet.“

“At the very time specified, Turkey, through her ambassadors, accepted the protection of the allied powers of Europe, and thus placed herself under the control of Christian nations. The event exactly fulfilled the prediction. When it became known, multitudes were convinced of the correctness of the principles of prophetic interpretation adopted by Miller and his associates, and a wonderful impetus was given to the advent movement. Men of learning and position united with Miller, both in preaching and in publishing his views, and from 1840 to 1844 the work rapidly extended.” The Great Controversy, 334, 335.

„Netop på det angivne tidspunkt accepterede Tyrkiet gennem sine ambassadører de allierede europæiske magters beskyttelse og satte sig således under de kristne nationers kontrol. Begivenheden opfyldte forudsigelsen nøjagtigt. Da dette blev kendt, blev skarer overbevist om rigtigheden af de principper for profetisk fortolkning, som Miller og hans medarbejdere havde antaget, og adventbevægelsen fik en vidunderlig fremdrift. Lærde og ansete mænd sluttede sig til Miller, både i forkyndelsen og i udgivelsen af hans synspunkter, og fra 1840 til 1844 bredte arbejdet sig hurtigt.“ The Great Controversy, 334, 335.

The prediction of Litch was about Islam, and the prediction of Snow was about the closed door. When Litch’s prediction was fulfilled, the methodology that established the message was accepted, and those who accepted the message “united” with the messenger. Both the message and the messenger was recognized in the fulfillment of the prediction. The prediction of Litch was about Islam, and the prediction of Snow was about the closed door.

Litchs forudsigelse handlede om islam, og Snows forudsigelse handlede om den lukkede dør. Da Litchs forudsigelse blev opfyldt, blev den metodologi, som stadfæstede budskabet, accepteret, og de, som tog imod budskabet, „forenedes“ med budbringeren. Både budskabet og budbringeren blev anerkendt i forudsigelsens opfyldelse. Litchs forudsigelse handlede om islam, og Snows forudsigelse handlede om den lukkede dør.

“I saw the people of God joyful in expectation, looking for their Lord. But God designed to prove them. His hand covered a mistake in the reckoning of the prophetic periods. Those who were looking for their Lord did not discover this mistake, and the most learned men who opposed the time also failed to see it. God designed that His people should meet with a disappointment. The time passed, and those who had looked with joyful expectation for their Saviour were sad and disheartened, while those who had not loved the appearing of Jesus, but embraced the message through fear, were pleased that He did not come at the time of expectation. Their profession had not affected the heart and purified the life. The passing of the time was well calculated to reveal such hearts. They were the first to turn and ridicule the sorrowful, disappointed ones who really loved the appearing of their Saviour. I saw the wisdom of God in proving His people and giving them a searching test to discover those who would shrink and turn back in the hour of trial.

„Jeg så Guds folk glade i forventning og spejdende efter deres Herre. Men Gud havde til hensigt at prøve dem. Hans hånd skjulte en fejltagelse i beregningen af de profetiske perioder. De, som så frem til deres Herre, opdagede ikke denne fejltagelse, og heller ikke de mest lærde mænd, som modsatte sig tidspunktet, formåede at se den. Gud havde til hensigt, at hans folk skulle møde en skuffelse. Tiden gik, og de, som med glædesfyldt forventning havde set frem til deres Frelser, blev sørgmodige og modløse, mens de, som ikke havde elsket Jesu tilsynekomst, men havde taget imod budskabet af frygt, var tilfredse med, at han ikke kom på det forventede tidspunkt. Deres bekendelse havde ikke påvirket hjertet og renset livet. Tidens forløb var vel skikket til at åbenbare sådanne hjerter. De var de første til at vende sig bort og spotte de bedrøvede, skuffede, som i sandhed elskede deres Frelsers tilsynekomst. Jeg så Guds visdom i at prøve sit folk og give dem en ransagende prøve for at opdage dem, som ville vige tilbage og vende om i prøvelsens time.“

“Jesus and all the heavenly host looked with sympathy and love upon those who had with sweet expectation longed to see Him whom their souls loved. Angels were hovering around them, to sustain them in the hour of their trial. Those who had neglected to receive the heavenly message were left in darkness, and God’s anger was kindled against them, because they would not receive the light which He had sent them from heaven. Those faithful, disappointed ones, who could not understand why their Lord did not come, were not left in darkness. Again they were led to their Bibles to search the prophetic periods. The hand of the Lord was removed from the figures, and the mistake was explained. They saw that the prophetic periods reached to 1844, and that the same evidence which they had presented to show that the prophetic periods closed in 1843, proved that they would terminate in 1844. Light from the Word of God shone upon their position, and they discovered a tarrying time—‘Though it [the vision] tarry, wait for it.’ In their love for Christ’s immediate coming, they had overlooked the tarrying of the vision, which was calculated to manifest the true waiting ones. Again they had a point of time. Yet I saw that many of them could not rise above their severe disappointment to possess that degree of zeal and energy which had marked their faith in 1843.

Jesus og hele den himmelske hærskare så med medfølelse og kærlighed på dem, som med sød forventning havde længtes efter at se Ham, som deres sjæle elskede. Engle svævede omkring dem for at styrke dem i deres prøvelses time. De, som havde forsømt at modtage det himmelske budskab, blev efterladt i mørke, og Guds vrede optændtes imod dem, fordi de ikke ville modtage det lys, som Han havde sendt dem fra himmelen. Disse trofaste, skuffede sjæle, som ikke kunne forstå, hvorfor deres Herre ikke kom, blev ikke efterladt i mørke. Atter blev de ledt til deres bibler for at ransage de profetiske tidsperioder. Herrens hånd blev fjernet fra tallene, og fejltagelsen blev forklaret. De så, at de profetiske tidsperioder nåede frem til 1844, og at det samme bevis, som de havde fremført for at vise, at de profetiske tidsperioder sluttede i 1843, beviste, at de ville ende i 1844. Lys fra Guds ord skinnede over deres stilling, og de opdagede en tøvetid — »om den [synet] tøver, så vent på den.« I deres kærlighed til Kristi umiddelbare komme havde de overset synets tøven, som var bestemt til at åbenbare de sande ventende. Atter havde de et tidspunkt. Dog så jeg, at mange af dem ikke kunne hæve sig over deres svære skuffelse for at eje den grad af nidkærhed og kraft, som havde kendetegnet deres tro i 1843.

“Satan and his angels triumphed over them, and those who would not receive the message congratulated themselves upon their farseeing judgment and wisdom in not receiving the delusion, as they called it. They did not realize that they were rejecting the counsel of God against themselves, and were working in union with Satan and his angels to perplex God’s people, who were living out the heaven-sent message.

“Satan og hans engle triumferede over dem, og de, som ikke ville modtage budskabet, lykønskede sig selv med deres fremsynede dømmekraft og visdom, fordi de ikke havde taget imod vildfarelsen, som de kaldte den. De indså ikke, at de forkastede Guds råd imod sig selv, og at de virkede i forening med Satan og hans engle for at bringe Guds folk, som levede efter det himmelsendte budskab, i forvirring.”

“The believers in this message were oppressed in the churches. For a time, those who would not receive the message were restrained by fear from acting out the sentiments of their hearts; but the passing of the time revealed their true feelings. They wished to silence the testimony which the waiting ones felt compelled to bear, that the prophetic periods extended to 1844. With clearness the believers explained their mistake and gave the reasons why they expected their Lord in 1844. Their opposers could bring no arguments against the powerful reasons offered. Yet the anger of the churches was kindled; they were determined not to listen to evidence, and to shut the testimony out of the churches, so the others could not hear it. Those who dared not withhold from others the light which God had given them, were shut out of the churches; but Jesus was with them, and they were joyful in the light of His countenance. They were prepared to receive the message of the second angel.” Early Writings, 235–237.

De troende i dette budskab blev undertrykt i menighederne. En tid lang blev de, som ikke ville modtage budskabet, af frygt holdt tilbage fra at give deres hjertes stemninger udtryk i handling; men tidens forløb åbenbarede deres sande følelser. De ønskede at bringe det vidnesbyrd til tavshed, som de ventende følte sig tvunget til at bære, nemlig at de profetiske tidsperioder strakte sig til 1844. Med klarhed forklarede de troende deres fejltagelse og gav grundene til, at de ventede deres Herre i 1844. Deres modstandere kunne ikke fremføre nogen argumenter imod de vægtige grunde, som blev fremlagt. Men menighedernes vrede blev optændt; de var fast besluttede på ikke at lytte til beviserne og på at udelukke vidnesbyrdet fra menighederne, så de andre ikke kunne høre det. De, som ikke vovede at tilbageholde det lys fra andre, som Gud havde givet dem, blev udelukket fra menighederne; men Jesus var med dem, og de frydede sig i lyset fra hans åsyn. De var beredt til at modtage den anden engels budskab.” Early Writings, 235–237.

Peter represents the one hundred and forty-four thousand who like unto Litch present a corrected prediction about Islam and the end of a kingdom; and like unto Snow, Peter also presents a corrected prediction of the closed door. Litch’s message of the second woe of Islam was an external prediction, and Snow’s closed door was an internal prediction. For Snow the work began when the Lord removed his hand from the figures, and it was then seen that same evidence that had been previously been thought to prove 1843, actually proved October 22, 1844. For Litch it was a calculation that when fulfilled brought the angel of Revelation ten down to stand upon the earth and the sea.

Peter repræsenterer de hundrede og fireogfyrre tusinde, som ligesom Litch fremsætter en korrigeret forudsigelse om islam og afslutningen på et kongerige; og ligesom Snow fremsætter Peter også en korrigeret forudsigelse om den lukkede dør. Litchs budskab om islams andet ve var en ydre forudsigelse, og Snows lukkede dør var en indre forudsigelse. For Snow begyndte arbejdet, da Herren fjernede sin hånd fra tallene, og da blev det set, at det samme bevismateriale, som tidligere var blevet anset for at bevise 1843, faktisk beviste 22. oktober 1844. For Litch var det en beregning, som, da den gik i opfyldelse, bragte englen i Åbenbaringen 10 ned for at stå på jorden og havet.

The fact that Litch recalculated his prediction ten days before its fulfillment identifies the work of correcting a previous prediction as a test. Is the beginning in 1840 and the ending in 1844 actually a prophetic symbol of a prediction that is recalculated to become the true Midnight Cry? Does the alpha and omega of Millerite history which concluded with the proclamation of the Midnight Cry actually typify the prophetic characteristics of the true Midnight Cry of the one hundred and forty-four thousand?

Det forhold, at Litch genberegnede sin forudsigelse ti dage før dens opfyldelse, identificerer arbejdet med at korrigere en tidligere forudsigelse som en prøve. Er begyndelsen i 1840 og afslutningen i 1844 faktisk et profetisk symbol på en forudsigelse, der genberegnes for at blive det sande Midnatsråb? Typificerer alfa og omega i den milleritiske historie, som afsluttedes med forkyndelsen af Midnatsråbet, faktisk de profetiske kendetegn ved det sande Midnatsråb hos de hundrede og fireogfyrre tusind?

In both periods of the corrected prediction’s proclamation, controversy was manifested against the Millerite message, for the message troubled the people. When Peter stands at Caesarea Philippi there is a controversy over the message that began prior to Caesarea Philippi, for it is the fulfillment that confirms that it was only at Peter’s word that the message of rain would fall. Caesarea Philippi is the feast of trumpets aligns with Christ sending two disciples, representing the second angel, to loose the ass of Islam. The loosing of the ass of Islam announces the beginning of the message of the Midnight Cry at Exeter camp meeting, for arriving on horse a day late, on August 13, Samuel Snow, who had tarried rather than arrive on the opening day, marks the end of the tarrying time and the beginning of the message that would be carried like a tidal wave when the meeting ended on the 17th.

I begge perioder, hvor den korrigerede forudsigelse blev forkyndt, blev der åbenbaret strid imod milleritbudskabet, for budskabet bragte folket i uro. Når Peter står ved Cæsarea Filippi, er der strid om det budskab, som begyndte forud for Cæsarea Filippi, for det er opfyldelsen, der bekræfter, at det kun var ved Peters ord, at regnbudskabet ville falde. Cæsarea Filippi er basunernes fest og svarer til, at Kristus sender to disciple, der repræsenterer den anden engel, for at løse islams æsel. Løsningen af islams æsel kundgør begyndelsen på Midnatsråbets budskab ved lejrmødet i Exeter, for da Samuel Snow ankom til hest en dag for sent, den 13. august, idet han havde tøvet i stedet for at ankomme på åbningsdagen, markerer han afslutningen på tøvetiden og begyndelsen på det budskab, som skulle bæres frem som en flodbølge, da mødet sluttede den 17.

The controversy of Millerite history, the accusations of king Ahab and the resistance of the quibbling Jews as Christ entered Jerusalem all identify a controversy that reaches its conclusion at the feast of trumpets, when the ass is loosed. The loosing of the ass is the confirmation of a prophecy that identifies a closed door upon Adventism in the beginning at Caesarea Philippi and a closed door at the end of the period at Caesarea Maritima. The ass is a symbol of Islam of the third woe that strikes the United States, including Nashville, Tennessee. The failed prediction of July 18, 2020, is now being progressively corrected as the Lord removes His hand, and unseals the revelation of Jesus Christ. That unsealing began in the wilderness in July of 2023.

Striden i den milleritiske historie, anklagerne fra kong Akab og de hårklyvende jøders modstand, da Kristus drog ind i Jerusalem, identificerer alle en strid, som når sin afslutning ved basunfesten, når æslet løses. Løsningen af æslet er bekræftelsen på en profeti, der identificerer en lukket dør over adventismen i begyndelsen ved Cæsarea Filippi og en lukket dør ved periodens afslutning ved Cæsarea Maritima. Æslet er et symbol på islam i det tredje ve, som rammer De Forenede Stater, herunder Nashville, Tennessee. Den fejlslagne forudsigelse for 18. juli 2020 bliver nu gradvist korrigeret, efterhånden som Herren fjerner sin hånd og åbner Jesu Kristi åbenbaring. Denne åbning begyndte i ørkenen i juli 2023.

The vision of Daniel Eleven

Synet i Daniel Elleve

The feast of trumpets represents the seventh trumpet, which is the third woe, which is Islam. A trumpet is an external warning message of war, but it may also be understood as an internal call to a holy convocation. As the litmus test that begins when the thirty days of the second temple test concludes, it is both an external and internal message. The first foundational test arrived in the spring of 2024 with the external vision of antichrist as represented in Daniel 11:14.

Basunhøjtidens fest repræsenterer den syvende basun, som er det tredje ve, som er islam. En basun er et ydre advarselsbudskab om krig, men den kan også forstås som et indre kald til en hellig sammenkomst. Som den lakmusprøve, der begynder, når de tredive dage i den anden tempelprøve afsluttes, er den både et ydre og et indre budskab. Den første grundlæggende prøve indtraf i foråret 2024 med det ydre syn af antikrist, som det fremstilles i Daniel 11:14.

And in those times there shall many stand up against the king of the south: also the robbers of thy people shall exalt themselves to establish the vision; but they shall fall. Daniel 11:14.

Og i disse tider skal mange rejse sig mod Sydens konge; også røverne blandt dit folk skal ophøje sig for at stadfæste synet; men de skal falde. Daniel 11:14.

The previous verse introduced Panium, and the testimony of Panium continues through to verse fifteen.

Det foregående vers introducerede Panium, og Paniums vidnesbyrd fortsætter frem til vers femten.

For the king of the north shall return, and shall set forth a multitude greater than the former, and shall certainly come after certain years with a great army and with much riches. Daniel 11:13.

Thi nordens konge skal vende tilbage og opstille en skare, større end den forrige, og efter nogle års forløb skal han visselig komme med en stor hær og med megen rigdom. Daniel 11,13.

The king of the north in verses ten through fifteen is the proxy power of the papacy, who was represented by Ronald Reagan in verse ten when the wall of the iron curtain was removed as typified by the fall of the Berlin Wall on November 9, 1989. Verse sixteen marks the removal of the wall of separation of church and state at the Sunday law. Verse eleven and twelve represent the Ukrainian war that began in 2014, and verse thirteen is identifying the election of 2024, when Trump, the eighth president since Reagan, who is also the eighth president who is of the seven previous presidents, “returns” with more power, for when he returns he “shall set forth a multitude greater than the former, and shall certainly come after certain years.” The “certain years” are the four years of Joe Biden.

Kongen i nord i vers ti til femten er pavedømmets stedfortrædende magt, som blev repræsenteret ved Ronald Reagan i vers ti, da jerntæppets mur blev fjernet, forudbilledliggjort ved Berlinmurens fald den 9. november 1989. Vers seksten markerer fjernelsen af skillemuren mellem kirke og stat ved søndagsloven. Vers elleve og tolv repræsenterer den ukrainske krig, som begyndte i 2014, og vers tretten identificerer valget i 2024, når Trump, den ottende præsident siden Reagan, som også er den ottende præsident, der er af de syv foregående præsidenter, “vender tilbage” med større magt; for når han vender tilbage, “skal han føre en større mængde frem end den forrige og skal visselig komme efter visse år.” De “visse år” er Joe Bidens fire år.

After 2024, in agreement with verse thirteen, Rome will insert itself into the prophetic history of Panium. May 8, 2025 the first pope from the spiritual glorious land was selected and He chose the name of Leo, that carries with it many significant prophetic characteristics. Then in verse fifteen the battle is engaged.

Efter 2024 vil Rom, i overensstemmelse med vers tretten, indføje sig i Paniums profetiske historie. Den 8. maj 2025 blev den første pave fra det åndelige herlige land udvalgt, og han valgte navnet Leo, som bærer mange betydningsfulde profetiske kendetegn med sig. Dernæst indledes kampen i vers femten.

So the king of the north shall come, and cast up a mount, and take the most fenced cities: and the arms of the south shall not withstand, neither his chosen people, neither shall there be any strength to withstand. Daniel 11:15.

Så skal kongen i nord komme og opkaste en vold og indtage de stærkest befæstede byer; og Sydens arme skal ikke kunne modstå, ej heller hans udvalgte folk, og der skal ikke være nogen styrke til at yde modstand. Daniel 11:15.

The battle of Panium is engaged in verse fifteen and the earth-beast represented by Donald Trump will defeat the kingdom of the south. The king of the south in verse eleven began a war with Ukraine, the papacy’s proxy power who was financed and supported by the papacy’s proxy power of verse ten—the United States. The king of the south would be victorious in the battle of Raphia, but in the aftermath of the victory the progressive dissolution which is always associated with the demise of a dragon kingdom of the south, leaves the king of the south in an extremely vulnerable position as the king of the north returns, stronger than ever and prepares for the battle of Panium. Russia and Putin are the king of the south when the United States initiated the Ukrainian War in 2014. In 2022 the invasion began and blood began to flow. In 2024 the king of the north returned.

Slaget ved Panium indledes i vers femten, og jorddyret, repræsenteret ved Donald Trump, vil besejre sydens rige. Sydens konge i vers elleve begyndte en krig med Ukraine, pavedømmets stedfortrædende magt, som blev finansieret og understøttet af pavedømmets stedfortrædende magt i vers ti—De Forenede Stater. Sydens konge ville sejre i slaget ved Raphia, men i kølvandet på sejren efterlader den gradvise opløsning, som altid er forbundet med undergangen for et dragerige i syd, sydens konge i en yderst sårbar position, idet nordens konge vender tilbage, stærkere end nogensinde, og forbereder sig til slaget ved Panium. Rusland og Putin er sydens konge, da De Forenede Stater indledte den ukrainske krig i 2014. I 2022 begyndte invasionen, og blodet begyndte at flyde. I 2024 vendte nordens konge tilbage.

Peter is at Caesarea Philippi, which is the beginning of the proclamation of the message of the Midnight Cry. Peter, like unto Elijah and the Millerites as represented by Litch and Snow has previously set forth a prediction of a closed door and Islam. Its fulfillment identifies the distinction between the true and false latter rain messages, and the true and false messengers. Peter’s message is the corrected message of Nashville and Islam, and when he is standing in Caesarea Philippi, he is standing at Panium, the battle that leads to the Sunday law of verse sixteen. The fulfillment of Peter’s prediction identifies the beginning of the proclamation of the Midnight Cry, when Islam is loosed, which is also, line upon line when the battle of Panium arrives.

Peter befinder sig i Cæsarea Filippi, hvilket er begyndelsen på forkyndelsen af Midnatsråbets budskab. Peter har, ligesom Elias og milleritterne, som repræsenteret ved Litch og Snow, tidligere fremsat en forudsigelse om en lukket dør og islam. Dens opfyldelse identificerer sondringen mellem de sande og de falske budskaber om silregnen og de sande og de falske budbringere. Peters budskab er det korrigerede budskab om Nashville og islam, og når han står i Cæsarea Filippi, står han i Panium, den kamp, der fører til søndagsloven i vers seksten. Opfyldelsen af Peters forudsigelse identificerer begyndelsen på forkyndelsen af Midnatsråbet, når islam løses, hvilket også er, linje på linje, når slaget ved Panium indtræffer.

The Vision of Daniel ten

Synet i Daniel ti

The feast of trumpets represents the seventh trumpet, which is the third woe, which is Islam. A trumpet is a warning message, and also a call to a holy convocation. It also is the litmus test that begins when the thirty days of the second temple test concludes. The first foundational external testing vision of antichrist arrived in the spring of 2024, and the second internal testing vision of Christ, as represented in Daniel 10 arrived in 2026.

Basunhøjtiden repræsenterer den syvende basun, som er det tredje ve, som er islam. En basun er et advarselsbudskab og også et kald til en hellig sammenkomst. Den er også den lakmusprøve, som begynder, når de tredive dage af prøven vedrørende det andet tempel afsluttes. Den første grundlæggende ydre prøvelsessyn om antikrist ankom i foråret 2024, og det andet indre prøvelsessyn om Kristus, som fremstillet i Daniel 10, ankom i 2026.

Then I lifted up mine eyes, and looked, and behold a certain man clothed in linen, whose loins were girded with fine gold of Uphaz: His body also was like the beryl, and his face as the appearance of lightning, and his eyes as lamps of fire, and his arms and his feet like in colour to polished brass, and the voice of his words like the voice of a multitude.

Da løftede jeg mine øjne og så, og se, en mand, klædt i linned, hvis lænder var omgjordet med fint guld fra Ufaz. Også hans legeme var som krysolit, og hans ansigt som lynets skikkelse, og hans øjne som ildsluer, og hans arme og hans fødder lignede skinnende kobber, og lyden af hans ord var som lyden af en mangfoldighed.

And I Daniel alone saw the vision: for the men that were with me saw not the vision; but a great quaking fell upon them, so that they fled to hide themselves.

Og jeg, Daniel, alene så synet; for de mænd, som var sammen med mig, så ikke synet; men en stor bæven faldt over dem, så de flygtede bort og skjulte sig.

Therefore I was left alone, and saw this great vision, and there remained no strength in me: for my comeliness was turned in me into corruption, and I retained no strength.

Derfor blev jeg ladt alene tilbage og så dette store syn, og der blev ingen styrke tilbage i mig; for min skønhed blev i mig forvandlet til forfald, og jeg beholdt ingen styrke.

Yet heard I the voice of his words: and when I heard the voice of his words, then was I in a deep sleep on my face, and my face toward the ground.

Dog hørte jeg lyden af hans ord; og da jeg hørte lyden af hans ord, faldt jeg i en dyb søvn på mit ansigt, med ansigtet mod jorden.

And, behold, an hand touched me, which set me upon my knees and upon the palms of my hands. And he said unto me, O Daniel, a man greatly beloved, understand the words that I speak unto thee, and stand upright: for unto thee am I now sent. And when he had spoken this word unto me, I stood trembling. Then said he unto me, Fear not, Daniel: for from the first day that thou didst set thine heart to understand, and to chasten thyself before thy God, thy words were heard, and I am come for thy words. But the prince of the kingdom of Persia withstood me one and twenty days: but, lo, Michael, one of the chief princes, came to help me; and I remained there with the kings of Persia. Now I am come to make thee understand what shall befall thy people in the latter days: for yet the vision is for many days. And when he had spoken such words unto me, I set my face toward the ground, and I became dumb.

Og se, en hånd rørte ved mig og hjalp mig op på mine knæ og på mine hænders håndflader. Og han sagde til mig: Daniel, du højt elskede mand, giv agt på de ord, som jeg taler til dig, og stå oprejst; for nu er jeg sendt til dig. Og da han havde talt dette ord til mig, stod jeg skælvende. Da sagde han til mig: Frygt ikke, Daniel; for fra den første dag, da du satte dit hjerte til at forstå og til at ydmyge dig for din Gud, blev dine ord hørt, og jeg er kommet for dine ords skyld. Men fyrsten over Perserrigets kongedømme stod mig imod i en og tyve dage; men se, Mikael, en af de fornemste fyrster, kom mig til hjælp, og jeg blev dér tilbage hos Persiens konger. Nu er jeg kommet for at lade dig forstå, hvad der skal times dit folk i de sidste dage; for synet gælder endnu mange dage. Og da han havde talt sådanne ord til mig, vendte jeg mit ansigt mod jorden, og jeg blev stum.

And, behold, one like the similitude of the sons of men touched my lips: then I opened my mouth, and spake, and said unto him that stood before me, O my lord, by the vision my sorrows are turned upon me, and I have retained no strength. For how can the servant of this my lord talk with this my lord? for as for me, straightway there remained no strength in me, neither is there breath left in me.

Og se, en, der lignede menneskesønnernes skikkelse, rørte ved mine læber; da åbnede jeg min mund og talte og sagde til ham, som stod foran mig: Åh, min herre, ved synet er mine smerter vendt over mig, og jeg har ikke bevaret nogen styrke. For hvordan kan denne min herres tjener tale med denne min herre? Thi hvad mig angår, blev der straks ingen styrke tilbage i mig, og der er heller ikke ånde tilbage i mig.

Then there came again and touched me one like the appearance of a man, and he strengthened me, And said, O man greatly beloved, fear not: peace be unto thee, be strong, yea, be strong. And when he had spoken unto me, I was strengthened, and said, Let my lord speak; for thou hast strengthened me. Daniel 10:5–19.

Da kom en, som så ud som en mand, igen og rørte ved mig, og han styrkede mig og sagde: Du højt elskede mand, frygt ikke; fred være med dig; vær stærk, ja, vær stærk! Og da han havde talt til mig, blev jeg styrket og sagde: Min herre tale, for du har styrket mig. Daniel 10,5–19.

Daniel on the twenty-second day, sees the vision of the heavenly High Priest in the latter days. The vision of Rome establishing the vision was the foundational and alpha test of 2024, and the vision of Christ is the temple test. It produces a separation of the class who flee from Daniel and hide. That class hides under lies and falsehoods, and for this reason they receive strong delusion.

Daniel ser på den toogtyvende dag synet af den himmelske Ypperstepræst i de sidste dage. Synet om Rom, der stadfæster synet, var den grundlæggende og alfa-prøve i 2024, og synet om Kristus er tempelprøven. Det frembringer en adskillelse af den klasse, som flygter bort fra Daniel og skjuler sig. Denne klasse skjuler sig under løgne og falskhed, og af denne grund modtager de en kraftig vildfarelse.

Daniel is then touched three times, the first by Gabriel then by Christ and then a third time by Gabriel. In the Most Holy Place, when Daniel is touched three times he is portraying a strengthening, for it begins with him having no strength when he saw the vision, but by the third touch he is ultimately strengthened. He is strengthened to understand what shall befall God’s people in the latter days. The prophetic message of what befalls God’s people in the latter days is the message represented within the parable of the ten virgins.

Daniel berøres dernæst tre gange, først af Gabriel, derpå af Kristus og derefter for tredje gang af Gabriel. I Det Allerhelligste fremstiller det, når Daniel berøres tre gange, en styrkelse; for det begynder med, at han ingen styrke har, da han så synet, men ved den tredje berøring bliver han til sidst styrket. Han styrkes til at forstå, hvad der skal overgå Guds folk i de sidste dage. Det profetiske budskab om, hvad der overgår Guds folk i de sidste dage, er det budskab, der fremstilles i lignelsen om de ti jomfruer.

Daniel begins with no strength, for the looking glass vision of Christ left him with no strength, but by the end of the three touches he is strengthened, and the command to “be strong, yea, be strong,” is a doubling, which marks the second angel or the second test. The second test is the temple test where God’s people are strengthened to proclaim the message of the Midnight Cry when the Exeter camp meeting ends. That test is the temple test where the cap stone, that was the foundation and corner stone becomes the marvelous capstone of the temple, thus marking its completion. Daniel is strengthened on the twenty-second day, when he enters the Most Holy Place by faith. When he does Gabriel touches him, then Christ touches him and then Gabriel touches him again. Daniel is therefore strengthened to proclaim the message in the Most Holy Place where he sees Christ between two angels, and the place in the Most Holy Place where Christ is in the middle is the mercy seat with the two covering cherubs looking to the ark that is illuminated from the light of the Shekinah glory of Christ seated upon His throne. The vision of Daniel ten is prophetically structured with Daniel looking upon the glory of Christ as the Shekinah upon the throne of the mercy seat, while the two covering cherubs gaze into the ark!

Daniel begynder uden styrke, for synet af Kristus som i et spejl efterlod ham uden kraft; men ved afslutningen af de tre berøringer bliver han styrket, og befalingens ord: „vær stærk, ja, vær stærk,“ er en fordobling, som markerer den anden engel eller den anden prøve. Den anden prøve er tempelprøven, hvor Guds folk styrkes til at forkynde Midnatsråbets budskab, når lejrmødet i Exeter afsluttes. Denne prøve er tempelprøven, hvor topstenen, som var grund- og hjørnesten, bliver templets vidunderlige topsten og således markerer dets fuldendelse. Daniel styrkes på den toogtyvende dag, når han i tro går ind i Det Allerhelligste. Når han gør det, berører Gabriel ham, dernæst berører Kristus ham, og derpå berører Gabriel ham igen. Daniel styrkes derfor til at forkynde budskabet i Det Allerhelligste, hvor han ser Kristus mellem to engle, og stedet i Det Allerhelligste, hvor Kristus er i midten, er nådestolen med de to dækkende keruber, som ser ned mod arken, der oplyses af lyset fra Kristi Shekina-herlighed, idet Han sidder på sin trone. Synet i Daniel 10 er profetisk struktureret med Daniel, som skuer Kristi herlighed som Shekina over nådestolens trone, mens de to dækkende keruber skuer ind i arken!

Before the feast of trumpets Elijah claims his message of rain is the only message of rain that is of the Lord, and he sets forth a prediction that reaches its conclusion with a demonstration which proves who is or is not the messenger and what is or what isn’t the message. For three and a half years before Carmel king Ahab was searching for Elijah, for there is a period of controversy that precedes Carmel. Mount Carmel is simply the litmus test where character is manifested. The same period in Millerite history contained the same witness, as those who hated the message shut the faithful out of the churches and the faithful thereafter raised a message calling people out of the fallen former covenant people who were being passed by.

Før basunfesten gør Elias krav på, at hans budskab om regn er det eneste budskab om regn, som er fra Herren, og han fremsætter en forudsigelse, der når sin afslutning med en demonstration, som beviser, hvem der er eller ikke er budbringeren, og hvad der er eller ikke er budskabet. I tre og et halvt år før Karmel søgte kong Akab efter Elias, for der er en periode med strid, som går forud for Karmel. Bjerget Karmel er ganske enkelt lakmusprøven, hvor karakteren åbenbares. Den samme periode i den milleritiske historie indeholdt det samme vidnesbyrd, idet de, som hadede budskabet, udelukkede de trofaste fra menighederne, og de trofaste derefter frembar et budskab, som kaldte mennesker ud fra det faldne, tidligere pagtfolk, der blev forbigået.

Peter is at the Pentecostal Sunday law proclaiming the message of Joel, which means Peter is proclaiming the same message when the period of the Midnight Cry begins at the end of the Exeter camp meeting, which began when the prediction of Peter had been corrected as was Snow and Litch’s messages. A controversy always precedes the fulfillment of the prediction. The controversy therefore begins before the fulfillment of the prediction.

Peter befinder sig ved den pinsesøndag-lov, hvor Joels budskab forkyndes, hvilket betyder, at Peter forkynder det samme budskab, når Midnatsråbets periode begynder ved afslutningen af lejrmødet i Exeter, som begyndte, da Peters forudsigelse var blevet korrigeret, ligesom Snows og Litchs budskaber. En strid går altid forud for opfyldelsen af forudsigelsen. Striden begynder derfor før opfyldelsen af forudsigelsen.

The message that causes anxiety for Ahab, Jezebel and her prophets, and the quibbling Jews of Christ day, and the fallen Protestants of Millerite history is identified by Peter as the book of Joel. Before the third litmus test that is marked by the loosing of the ass, Peter’s message is attacked by Laodicean Adventism, and Peter responds to the resistance by identifying that the messengers are not drunk, they are simply a fulfillment of Joel’s three chapters. Joel’s three chapters begin with a scathing condemnation of Laodicean Adventism. When the message reaches the ears of those who are drunken with strong drink they will respond. They confronted Christ as He descended the mount on His way to Jerusalem, and they confronted Him again in Jerusalem.

Det budskab, som vækker angst hos Akab, Jesabel og hendes profeter, og hos de trættekære jøder på Kristi tid, og hos de faldne protestanter i Milleritternes historie, identificeres af Peter som Joels Bog. Før den tredje lakmusprøve, som er markeret ved løsningen af æslet, angribes Peters budskab af laodikeisk adventisme, og Peter svarer på modstanden ved at fastslå, at budbærerne ikke er berusede; de er ganske enkelt en opfyldelse af Joels tre kapitler. Joels tre kapitler begynder med en sviende fordømmelse af laodikeisk adventisme. Når budskabet når ørerne på dem, der er berusede af stærk drik, vil de reagere. De konfronterede Kristus, da Han steg ned fra bjerget på vej til Jerusalem, og de konfronterede Ham igen i Jerusalem.

The ass is loosed, the entry begins; the quibbling Jews want the message silenced. Jesus continues and then stops and weeps over the Adventism’s last day of probationary time. Then in Jerusalem another confrontation with the Jews who wish the people to cease their message. When the sun went down that day, probation for the Jewish nation reached another step. The progression of resistance continues to the death of the cross, and it began in earnest with the resurrection of Lazarus, which marked the arrival of the second angel and the tarrying time.

Æslet løses, indtoget begynder; de ordkløvende jøder ønsker, at budskabet bringes til tavshed. Jesus fortsætter og standser derpå og græder over adventismens sidste dags nådetid. Derpå følger i Jerusalem endnu en konfrontation med jøderne, som ønsker, at folket skal ophøre med deres budskab. Da solen gik ned den dag, nåede nådetiden for den jødiske nation endnu et trin. Modstandens fremadskridende udvikling fortsætter til korsdøden, og den begyndte for alvor med Lazarus’ opstandelse, som markerede den anden engels ankomst og ventetiden.

“Bethany was so near Jerusalem that the news of the raising of Lazarus was soon carried to the city. Through spies who had witnessed the miracle the Jewish rulers were speedily in possession of the facts. A meeting of the Sanhedrin was at once called to decide as to what should be done. Christ had now fully made manifest His control of death and the grave. That mighty miracle was the crowning evidence offered by God to men that He had sent His Son into the world for their salvation. It was a demonstration of divine power sufficient to convince every mind that was under the control of reason and enlightened conscience. Many who witnessed the resurrection of Lazarus were led to believe on Jesus. But the hatred of the priests against Him was intensified. They had rejected all lesser evidence of His divinity, and they were only enraged at this new miracle. The dead had been raised in the full light of day, and before a crowd of witnesses. No artifice could explain away such evidence. For this very reason the enmity of the priests grew deadlier. They were more than ever determined to put a stop to Christ’s work.

“Betania lå så nær ved Jerusalem, at nyheden om Lazarus’ opvækkelse snart blev bragt til byen. Gennem spioner, som havde været vidner til miraklet, kom de jødiske ledere hurtigt i besiddelse af kendsgerningerne. Et møde i Sanhedrinet blev straks indkaldt for at afgøre, hvad der burde gøres. Kristus havde nu fuldt ud åbenbaret Sin magt over døden og graven. Dette mægtige mirakel var det afgørende bevis, som Gud frembød for menneskene, på at Han havde sendt Sin Søn til verden for deres frelse. Det var en tilkendegivelse af guddommelig magt, tilstrækkelig til at overbevise ethvert sind, som stod under fornuftens og den oplyste samvittigheds herredømme. Mange af dem, der var vidner til Lazarus’ opstandelse, blev ført til at tro på Jesus. Men præsternes had til Ham blev forstærket. De havde forkastet ethvert ringere bevis på Hans guddom, og dette nye mirakel gjorde dem blot endnu mere forbitrede. Den døde var blevet oprejst i dagslysets fulde skær og for en mængde vidner. Intet kneb kunne bortforklare et sådant bevis. Netop af denne grund blev præsternes fjendskab mere dødbringende. De var mere fast besluttede end nogen sinde på at bringe Kristi gerning til ophør.”

“The Sadducees, though not favorable to Christ, had not been so full of malignity toward Him as were the Pharisees. Their hatred had not been so bitter. But they were now thoroughly alarmed. They did not believe in a resurrection of the dead. Producing so-called science, they had reasoned that it would be an impossibility for a dead body to be brought to life. But by a few words from Christ their theory had been overthrown. They were shown to be ignorant both of the Scriptures and of the power of God. They could see no possibility of removing the impression made on the people by the miracle. How could men be turned away from Him who had prevailed to rob the grave of its dead? Lying reports were put in circulation, but the miracle could not be denied, and how to counteract its effect they knew not. Thus far the Sadducees had not encouraged the plan of putting Christ to death. But after the resurrection of Lazarus they decided that only by His death could His fearless denunciations against them be stopped.” The Desire of Ages, 537.

»Saddukæerne havde, skønt de ikke var Kristus gunstigt stemt, ikke været så fulde af ondskab imod Ham som farisæerne. Deres had havde ikke været så bittert. Men nu blev de grundigt foruroligede. De troede ikke på de dødes opstandelse. Ved at fremføre såkaldt videnskab havde de ræsonneret sig frem til, at det ville være en umulighed for et dødt legeme at blive bragt til live. Men ved nogle få ord fra Kristus var deres teori blevet omstyrtet. Det blev vist dem, at de var uvidende både om Skrifterne og om Guds kraft. De kunne ikke se nogen mulighed for at fjerne det indtryk, som miraklet havde gjort på folket. Hvordan kunne mennesker vendes bort fra Ham, som havde formået at berøve graven dens døde? Løgnagtige beretninger blev bragt i omløb, men miraklet kunne ikke nægtes, og hvordan dets virkning skulle modarbejdes, vidste de ikke. Hidtil havde saddukæerne ikke støttet planen om at bringe Kristus i døden. Men efter Lazarus’ opstandelse besluttede de, at kun ved Hans død kunne Hans frygtløse fordømmelser af dem bringes til ophør.« The Desire of Ages, 537.

Lazarus’s death marked the beginning of the four days that Jesus tarried. His death represented the arrival of the second angel, that marks the beginning of the tarrying time. His resurrection marks the resurrection of the two witnesses on December 31, 2023, twenty-two years after 9/11. His resurrection marks the resurrection of Ezekiel’s dead dry bones. His resurrection was typified by the creation of Adam, which consisted of humanity, represented by clay, being combined with Divinity, represented by the breath of life.

Lazarus’ død markerede begyndelsen på de fire dage, som Jesus tøvede. Hans død repræsenterede den anden engels ankomst, som markerer begyndelsen på tøvetiden. Hans opstandelse markerer de to vidners opstandelse den 31. december 2023, toogtyve år efter 11. september. Hans opstandelse markerer opstandelsen af Ezekiels døde, tørre ben. Hans opstandelse blev forbilledligt fremstillet ved Adams skabelse, som bestod i, at menneskeheden, repræsenteret ved ler, blev forenet med Guddommen, repræsenteret ved livets ånde.

“The priests and rulers of the Jews hated Jesus; but multitudes thronged to listen to His words of wisdom and to witness His mighty works. The people were stirred with the deepest interest and anxiously followed Jesus to hear the instructions of this wonderful teacher. Many of the rulers believed on Him, but dared not confess their faith lest they should be put out of the synagogue. The priests and elders decided that something must be done to draw the attention of the people from Jesus. They feared that all men would believe on Him. They could see no safety for themselves. They must lose their position or put Jesus to death. And after they should put Him to death, there would still be those who were living monuments of His power. Jesus had raised Lazarus from the dead, and they feared that if they should kill Jesus, Lazarus would testify of His mighty power. The people were flocking to see him who was raised from the dead, and the rulers determined to slay Lazarus also, and put down the excitement. Then they would turn the people to the traditions and doctrines of men, to tithe mint and rue, and again have influence over them. They agreed to take Jesus when He was alone; for if they should attempt to take Him in a crowd, when the minds of the people were all interested in Him, they would be stoned.” Early Writings, 165.

“Jødernes præster og rådsherrer hadede Jesus; men skarer trængtes om Ham for at høre Hans visdomsord og for at være vidne til Hans mægtige gerninger. Folket blev grebet af den dybeste interesse og fulgte ængsteligt Jesus for at høre denne vidunderlige lærers undervisning. Mange af rådsherrerne troede på Ham, men vovede ikke at bekende deres tro, for at de ikke skulle blive udelukket af synagogen. Præsterne og de ældste besluttede, at der måtte gøres noget for at lede folkets opmærksomhed bort fra Jesus. De frygtede, at alle ville komme til tro på Ham. De kunne ikke se nogen sikkerhed for sig selv. De måtte miste deres stilling eller bringe Jesus om livet. Og efter at de havde bragt Ham om livet, ville der stadig være sådanne, som var levende monumenter over Hans magt. Jesus havde oprejst Lazarus fra de døde, og de frygtede, at hvis de dræbte Jesus, ville Lazarus vidne om Hans mægtige kraft. Folket strømmede til for at se ham, som var blevet oprejst fra de døde, og rådsherrerne besluttede også at slå Lazarus ihjel og dæmpe opstandelsen. Derefter ville de vende folket til menneskers overleveringer og lærdomme, til at give tiende af mynte og rude, og igen få indflydelse over dem. De blev enige om at gribe Jesus, når Han var alene; for hvis de forsøgte at gribe Ham i en menneskemængde, når folkets sind alle var optaget af Ham, ville de blive stenet.” Early Writings, 165.

On July 18, 2020 the two witnesses of Revelation were slain and the second angel and tarrying time arrived. December 31, 2023 the two step resurrection process began. The first step was the foundation; the second step was the erection of the temple upon the foundation. The Laodicean Seventh-day Adventist church hated the message from the time it was born in 1989, and they hate it still. Now that the hated witnesses they thought were dead, are alive again; they will hate the message even more. They will argue about the prediction of July 18, 2020 with a venom that the Jews had for the resurrection of Lazarus. In the history of the temple test, Peter will answer their erroneous charges by pointing to the book of Joel as the answer to all their lies.

Den 18. juli 2020 blev de to vidner i Åbenbaringen dræbt, og den anden engel og ventetiden indtraf. Den 31. december 2023 begyndte opstandelsesprocessen i to trin. Det første trin var grundvolden; det andet trin var opførelsen af templet på grundvolden. Den laodikeiske Syvendedags Adventistkirke hadede budskabet fra det øjeblik, det blev født i 1989, og de hader det stadig. Nu hvor de forhadte vidner, som de mente var døde, igen er levende, vil de hade budskabet endnu mere. De vil argumentere imod forudsigelsen om den 18. juli 2020 med en giftighed som den, jøderne nærede over for Lazarus’ opstandelse. I templets prøves historieskrivning vil Peter besvare deres fejlagtige anklager ved at henvise til Joels bog som svaret på alle deres løgne.

We will continue this study in the next article.

Vi vil fortsætte dette studium i den næste artikel.