Siden 2023 har Herren åbenbaret de begivenheder, der fører frem til nådetidens afslutning for USA og derefter for verden. Disse begivenheders rækkefølge var blevet erkendt allerede før 2023, men enkelthederne var ikke kendt, før denne tidsperiode begyndte. Fra da af blev vi ledt til at forstå, at den trinvise domsproces over de levende blev rettet mod både det republikanske horn og det protestantiske horn på dyret fra jorden i Åbenbaringens trettende kapitel. Dyret fra jorden er USA. Vi erkendte, at domsprocessen over de levende, som begyndte den 11. september 2001, først ville konfrontere Det Demokratiske Parti i det republikanske horn, og at processen, efter at demokraterne var blevet prøvet, derpå ville gå videre til Det Republikanske Parti. På grundlag af denne åbenbarede viden fastslog vi på forhånd, at Det Demokratiske Parti ville implodere og ophøre med at eksistere ved Bidens sejr i 2020. Historien bekræftede vores iagttagelse.
De, der mener, at Demokraternes jordskredssejr den 3. november viste, at den forudsigelse var forkert, tager grundigt fejl. Siden Demokraternes sammenbrud som følge af det stjålne valg i 2020 er Det Demokratiske Parti degenereret til det parti, der er kendt som den rød-grønne alliance. Det Demokratiske Parti, som det var engang, er borte, og dets nye skikkelse er en alliance af kommunistiske globalister og islamister. Ismael er symbolet på islam, og hans mor var en egyptisk kvinde. Egypten er dragen – globalisterne i USA og resten af verden. Dragen – globalisterne – repræsenteres af »rød« som et almindeligt symbol på kommunisme, og islam identificeres med grøn. Hagar og Ismael repræsenterer den rød-grønne alliance, der sejrede ved det seneste valg.
Farven grøn forbindes traditionelt med islam på grund af dens symbolik i Koranen og den tidlige islamiske tradition. Paradisets beboere bærer grønne klæder af fin silke og hviler på grønne puder (f.eks. sura Al-Kahf 18:31 og sura Al-Insan 76:21). Muhammad foretrak grønne klæder og blev begravet i en grøn kappe. Derfor blev grøn en udbredt farve i islamisk kunst, i udsmykningen af moskéer, på koranbind og på flag fra mange lande med muslimsk flertal (Saudi-Arabien, Pakistan osv.) samt fra grupper som Hamas. I nutidens politiske sprogbrug står »grøn« derfor som en kortform for islamisme.
Farven rød er symbolet på kommunismen, som det kommer til udtryk i Pariserkommunens, bolsjevikkernes og forskellige kommunistiske partiers røde flag. Under den franske revolution var det et bevidst valg, at »bonnet rouge« var rød, og farven var afgørende for dens identitet som revolutionært symbol. Alliancen mellem rødt og grønt har erstattet Det Demokratiske Parti. Partiet er nu den rød-grønne alliance.
I forbindelse med forståelsen af den domsproces, der begyndte den 11. september, var Demokraterne den første del af jorddyrets republikanske horn, der blev dømt, og dommen over dem afsluttedes med deres undergang ved valget i 2020, hvor dommen over Det Republikanske Parti begyndte. Den 3. november 2026 ophørte Det Republikanske Parti med at eksistere lige så sikkert, som Det Demokratiske Parti ophørte med at eksistere i 2020.
Det Republikanske Partis undergang markerer afslutningen på dommen over republikanismens horn, og ligesom Det Demokratiske Parti er Det Republikanske Parti brudt sammen og blevet splittet i to fløje. Den ene fløj betegnes som RINO’er, den anden som MAGA. De vil aldrig blive forenet igen. Det Demokratiske Parti forvandlede sig til en todelt alliance af kommunister og islamister, og Det Republikanske Parti delte sig i et parti af globalistiske republikanere og et parti af republikanere, der sætter Amerika først. Det, der endnu venter dyret fra jorden og dets to horn, er nådetidens afslutning ved den snart forestående søndagslov.
Siden 2023 er der i disse artikler blevet redegjort for, hvorfor Det Demokratiske Parti blev dømt før republikanerne. De to partier udgør det republikanske “horn” på dyret fra jorden, og dyret fra jorden havde sit forbillede i det medo-persiske rige. I Daniels Bog har Medo-Persiens symbolske vædder to horn.
Da løftede jeg mine øjne og så, og se, foran floden stod en vædder med to horn; begge horn var høje, men det ene var højere end det andet, og det højeste voksede frem sidst. Daniel 8:3.
Selv om en stor del af Det Republikanske Partis politiske tankegods var til stede ved grundlæggelsen af De Forenede Stater i 1776, opstod Det Republikanske Parti teknisk set først kort før borgerkrigen. Det blev dannet som partiet imod slaveri, mens Det Demokratiske Parti havde eksisteret længe før borgerkrigen. Demokraterne var og er stadig det parti, der går ind for slaveri. Det højere horn voksede sidst frem, og Det Republikanske Parti opstod sidst, i 1854, efter at Det Demokratiske Parti var blevet grundlagt i 1828. Den første republikanske præsident var Abraham Lincoln, og den sidste er Donald Trump. Domsprocessen vedrørende det republikanske horn er nu afsluttet; dommen over dyret fra jorden med to horn er i sigte.
Det protestantiske horn har også sin egen profetiske todeling, som klart adskiller sig fra de to politiske partier, men som stadig er en todeling inden for domsprocessen. Herren indgik pagt med et udvalgt folk, da Han førte dem gennem Det Røde Havs vande og bragte dem til Sinajbjerget. Da de tolv spejdere blev sendt ind i det forjættede land for at udforske det, forkastede israelitterne Josvas og Kalebs budskab, og Herren ophævede Sin pagt med oprørerne og indgik pagt med Josva og Kaleb.
Men så sandt jeg lever, skal hele jorden fyldes med Herrens herlighed. For alle de mænd, som har set min herlighed og mine undere, som jeg gjorde i Egypten og i ørkenen, og som nu ti gange har sat mig på prøve og ikke har lyttet til min røst, skal visselig ikke se det land, som jeg svor at give deres fædre; heller ingen af dem, der har vakt min vrede, skal se det. Men min tjener Kaleb vil jeg, fordi han havde en anden ånd i sig og har fulgt mig fuldt og helt, føre ind i det land, han drog ind i; og hans afkom skal tage det i besiddelse. Fjerde Mosebog 14:21–24.
Apostlen Paulus fastslår, at alt, hvad der skete med oldtidens Israel, er et forbillede på verdens ende.
Alt dette skete med dem som advarende eksempler, og det er skrevet til formaning for os, til hvem tidernes ende er nået. Derfor skal den, der mener at stå, se til, at han ikke falder. 1 Korintherbrev 10:11, 12.
Den tifoldige prøvelsesproces, som pagtsfolket blev underkastet ved det gamle Israels begyndelse, og som illustreres i beretningen om Josva og Kaleb, blev gentaget ved det gamle Israels afslutning på Kristi tid. Ligesom ved begyndelsen blev pagtsfolket i Kristi besøgelsestid underkastet en prøvelsesproces, som det som nation ikke bestod. Den oprørske generation, der indgik pagt ved Sinaj, døde i ørkenen under de fyrre års vandring; Josva og Kaleb var blandt de undtagelser, der forblev trofaste. Ligeledes blev det tidligere pagtsfolk på Kristi tid ramt af dom som nation ved Jerusalems ødelæggelse i år 70 e.Kr., selv om ikke hvert enkelt menneske omkom. Det nye pagtsfolk, som Josva og Kaleb repræsenterede, var et forbillede på den kristne kirke. Således blev et tidligere pagtsfolk både ved det gamle Israels begyndelse og ved dets afslutning sat på prøve, bestod ikke prøven og blev forbigået.
Det, der har været, er det, der skal komme; og det, der er sket, er det, der skal ske; og der er intet nyt under solen. Er der noget, hvorom man kan sige: Se, dette er nyt? Det har allerede været til i svundne tider, før vi var til. Prædikerens Bog 1:9, 10.
I milleritbevægelsens historie fra 1798 til 1863 var det hidtidige pagtsfolk protestanterne, som netop var kommet ud af den mørke middelalder under pavedømmets herredømme. Dette pagtsfolk blev prøvet fra 1798 til 1844, og da det ikke bestod prøven, blev et nyt pagtsfolk oprejst ud af milleritbevægelsen i denne periode. Ligesom det gamle Israel indgik pagt i det historiske forløb omkring sin udfrielse fra Egypten og derefter blev prøvet og ikke bestod prøven, således bestod heller ikke jøderne på Kristi tid prøven i den hellige uge i Daniel ni.
Og han skal stadfæste pagten med mange i én uge: og midt i ugen skal han bringe slagtofferet og afgrødeofferet til ophør, og på grund af vederstyggelighedernes udbredelse skal han lægge det øde, lige indtil fuldendelsen, og det, der er besluttet, skal udøses over det ødelagte. Daniel 9:27.
Deltagelsen i Messias’ korsfæstelse svarede til afvisningen af Josvas og Kalebs budskab. Ligesom ved det gamle Israels begyndelse og afslutning bliver et tidligere pagtsfolk forbigået, netop mens et nyt pagtsfolk bliver udvalgt. Den 19. april 1844 sluttede det bibelske år 1843, og William Millers forudsigelse om, at Herren ville vende tilbage i 1843, førte til skuffelse blandt tilhængerne af Millers budskab. Millers fejlslagne forudsigelse markerede også det tidspunkt, hvor det tidligere pagtsfolk, protestanterne, som netop var kommet ud af mørket i 1798, følte, at deres afvisning af den første engels budskab, som William Miller havde bragt, var berettiget. De, der følte sig berettigede til at afvise Josvas og Kalebs budskab, var et eksempel på protestanternes afvisning af Millers budskab såvel som på jødernes afvisning af Kristus, sådan som den kom til udtryk gennem deres medvirken til Hans død og deres erklæring om, at de ikke havde nogen anden konge end Cæsar.
Det nye pagtsfolk i milleritbevægelsens historie blev ført frem til et punkt, hvor det tog imod alle Guds ti bud, hvilket markerede skellet mellem et kristent fællesskab, der holdt buddene i hævd, og et tidligere pagtsfolk, der holdt fast ved den pavelige udpegning af Solens dag som tilbedelsesdag, selv om der intetsteds i Guds ord findes belæg for søndagen som tilbedelsesdag. Disse tre vidner identificerer den prøvelsesproces, der begyndte den 11. september 2001. Den 11. september begyndte dommen over de levende, og begge horn på dyret fra jorden skulle dømmes. Dommen over det politiske horn på dyret fra jorden var todelt: først over Det Demokratiske Parti og derefter over Det Republikanske Parti.
Den 11. september begyndte dommen over de levende også med det protestantiske horn. Den begyndte med det tidligere pagtsfolk, som siden 1863 har været den laodikæiske syvendedagsadventistkirke. Dommen over den laodikæiske syvendedagsadventistkirke illustreres ved historien om kirkens begyndelse. I milleritbevægelsens historie blev dommen over det tidligere og det nye pagtsfolk i 1844 sat ind i rammen af lignelsen om de ti jomfruer i Matthæusevangeliets femogtyvende kapitel. Denne prøve fremstilles gennem en gruppe tåbelige jomfruer, som mangler olie, og kloge jomfruer, som har olien. I milleriternes historie illustreres lignelsen om de ti jomfruer ved den første skuffelse den 19. april 1844, da det tidligere pagtsfolk blev forbigået, og lignelsens ventetid begyndte.
Ventetiden i milleritternes historie begyndte ved den første skuffelse den 19. april 1844. Den begyndte med Millers fejlslagne forudsigelse om, at Kristi genkomst ville finde sted i 1843. Da begyndte ventetiden, og da forkastede protestanterne Millers budskab og blev forbigået, hvorved de blev det tidligere pagtsfolk, sådan som det fremstilles gennem de bibelske eksempler med dem, der krydsede Det Røde Hav ved det gamle Israels begyndelse, og dem, der forkastede Kristus i den »uge«, som omtales i Daniel 9:27. Disse tre vidner – Josva, korset og protestanterne i 1844 – angiver et tidspunkt, hvor den laodikæiske syvendedagsadventistkirke bliver prøvet og forbigået. På det tidspunkt udvælges et nyt pagtsfolk inden for rammerne af lignelsen om de ti jomfruer.
»Lignelsen om de ti jomfruer i Matthæusevangeliet 25 belyser også adventfolkets erfaring.« Den store strid, 393.
“Jeg henvises ofte til lignelsen om de ti jomfruer, hvoraf fem var kloge og fem tåbelige. Denne lignelse er blevet og vil blive opfyldt til punkt og prikke, for den finder særlig anvendelse i denne tid og er, ligesom den tredje engels budskab, blevet opfyldt og vil fortsat være nærværende sandhed indtil tidens ende.” Review and Herald, 19. august 1890.
Lignelsen om de ti jomfruer fremstiller domsprocessen for det protestantiske horn på dyret fra jorden. Først prøves det tidligere pagtsfolk; derefter prøves det nye pagtsfolk. Skillelinjen mellem disse to domsprocesser er lignelsens ventetid. Ventetiden blev markeret ved en fejlslagen forudsigelse. Den fejlslagne forudsigelse i millerbevægelsens historie var Millers 1843-budskab, og den fejlslagne forudsigelse i dommen over de levende var forudsigelsen om, at Nashville ville blive angrebet af islam den 18. juli 2020. På det tidspunkt sluttede dommen over den laodikæiske syvendedagsadventistkirke, og dommen over dem, der havde fremsat forudsigelsen om Nashville, begyndte.
I det allerførste prøvelsesforløb, der beskrives i Fjerde Mosebog 14, erklærede Gud, at jorden ville blive fyldt med hans herlighed. Denne forudsigelse om fremtidig herlighed indgik i Herrens domsafsigelse over det oprørske pagtsfolk, som var draget gennem Det Røde Hav.
Men så sandt jeg lever, skal hele jorden fyldes med Herrens herlighed. For alle de mænd, som har set min herlighed og mine undere, som jeg gjorde i Egypten og i ørkenen, og som nu ti gange har sat mig på prøve og ikke har lyttet til min røst, skal visselig ikke se det land, som jeg svor at give deres fædre; heller ingen af dem, der har vakt min vrede, skal se det. Men min tjener Kaleb vil jeg, fordi han havde en anden ånd i sig og har fulgt mig fuldt og helt, føre ind i det land, han drog ind i; og hans afkom skal tage det i besiddelse. Fjerde Mosebog 14:21–24.
Jorden fyldes med Herrens herlighed, når englen i Åbenbaringens attende kapitel stiger ned.
Og efter dette så jeg en anden engel stige ned fra himlen; han havde stor magt, og jorden blev oplyst af hans herlighed. Og han råbte med vældig kraft og høj røst og sagde: Faldet, faldet er Babylon den store, og hun er blevet bolig for dæmoner og tilholdssted for enhver uren ånd og et bur for enhver uren og afskyelig fugl. For alle folkeslag har drukket af hendes utugts vredesvin, og jordens konger har bedrevet utugt med hende, og jordens købmænd er blevet rige ved hendes overdådige vellevned. Åbenbaringen 18:1–3.
Ellen White gør det klart, at disse tre vers blev opfyldt den 11. september 2001.
“Nu forlyder det, at jeg har erklæret, at New York skal skylles bort af en flodbølge? Det har jeg aldrig sagt. Når jeg har set de store bygninger skyde i vejret dér, etage efter etage, har jeg sagt: ‘Hvilke frygtelige scener vil der ikke udspille sig, når Herren rejser sig for at ryste jorden voldsomt! Da vil ordene i Johannes’ Åbenbaring 18:1–3 gå i opfyldelse.’ Hele det attende kapitel i Johannes’ Åbenbaring er en advarsel om det, der vil komme over jorden. Men jeg har intet særligt lys om, hvad der vil komme over New York, ud over at jeg ved, at de store bygninger dér en dag vil blive styrtet omkuld ved Guds omvæltende og omstyrtende magt. Ud fra det lys, der er givet mig, ved jeg, at der er ødelæggelse i verden. Et ord fra Herren, en berøring af hans vældige magt, og disse massive bygningsværker vil falde. Der vil udspille sig scener, hvis gru vi ikke kan forestille os.” Review and Herald, 5. juli 1906.
Den periode, hvor jorden oplyses af Herrens herlighed, begyndte, da Twin Towers styrtede sammen “ved Guds magts omvæltende og omstyrtende virke” den 11. september. På det tidspunkt begyndte opfyldelsen af det løfte, der er fremsat i forbindelse med den historie, som fremstilles i Fjerde Mosebog 14, og som beskriver en tifoldig, fremadskridende prøvelsesproces. På det tidspunkt begyndte prøvelsen af begge horn på dyret fra jorden. De to parter, der skulle prøves inden for det republikanske horn, var de to politiske partier, og de to elementer i det protestantiske horn var det tidligere pagtsfolk, repræsenteret ved den laodikæiske Syvende Dags Adventistkirke, og derefter dem, der oplevede skuffelsen over en fejlslagen forudsigelse, som markerede begyndelsen på ventetiden i lignelsen om de ti jomfruer.
Begge horn på dyret fra jorden er underlagt domsprocessen, og begge horn dømmes i et forløb i to trin, der går forud for den nært forestående søndagslov, i forbindelse med hvilken dyret fra jorden, det vil sige USA, lukker sin nådetids dør som det sjette rige i den bibelske profeti. Jerusalem er et symbol på en nation, der forkaster frelsens budskab, hvilket fremgår af dens medvirken til Messias’ død.
Desuden skal du sige til dem: Så siger Herren: Falder man uden at rejse sig igen? Vender man sig bort uden at vende tilbage? Hvorfor er da dette folk i Jerusalem faldet fra i et uophørligt frafald? De holder fast ved svig og nægter at vende tilbage. Jeg lyttede og hørte, men de talte ikke ret; ingen angrede sin ondskab og sagde: Hvad har jeg gjort? Hver især vendte tilbage til sin egen færd, som hesten styrter frem i kampen. Ja, storken under himlen kender sine fastsatte tider; og turtelduen og tranen og svalen giver agt på tiden for deres komme; men mit folk kender ikke Herrens dom. Hvordan kan I sige: Vi er vise, og Herrens lov er hos os? Se, sandelig, forgæves har han givet den; de skriftkloges pen er til ingen nytte. De vise mænd er blevet til skamme, de er forfærdede og taget til fange; se, de har forkastet Herrens ord; hvilken visdom er der da i dem? Jeremias 8:4–9.
Dyret fra jorden i Åbenbaringens trettende kapitel, som har to horn, begyndte som et lam, men ender med at tale som en drage. Jerusalem og Juda var typologiske forbilleder på De Forenede Stater. Juda er symbolet på det forjættede land for oldtidens Israel, og Herren udvalgte Jerusalem som den by, hvor Hans navn skulle bo. Ligesom Herren førte oldtidens Israel ud af trældommen og slaveriet i Egypten til det forjættede land, førte Herren protestantismen ud af pavekirkens mørke og slaveriet under Europas konger til De Forenede Stater. To hundrede og halvtreds år efter 1776 forstår kun få i De Forenede Stater, at de to dokumenter, Uafhængighedserklæringen og Forfatningen, er guddommelige dokumenter, der er udformet til at afvise en korrupt kirke og et elitært monarki. Endnu vigtigere er det, at de ikke kender »Herrens dom«.
Herrens dom over De Forenede Stater begyndte den 11. september 2001, og den 3. november 2026, to hundrede og halvtreds år efter Uafhængighedserklæringen fra 1776, ophørte dommen over det republikanske horn.
Og jeg så en anden engel flyve midt under himlen med det evige evangelium, som han skulle forkynde for dem, der bor på jorden, og for hvert folkeslag og hver stamme og hvert tungemål og hvert folk. Han sagde med høj røst: Frygt Gud, og giv ham ære; for timen for hans dom er kommet; og tilbed ham, som har skabt himlen og jorden og havet og vandkilderne. Åbenbaringen 14:6, 7.
Vi vil fortsætte behandlingen af disse sandheder i den næste artikel.