The history of 1776, 1789 and 1798, illustrate the history of the sealing of the one hundred and forty-four thousand. On each of those dates, the earth beast spake. The three waymarks that are typified by the three times the earth beast spake, run parallel to the three voices of Christ on September 11, 2001, July, 2023 and the soon coming Sunday law.

Historien om 1776, 1789 og 1798 illustrerer historien om beseglingen af de hundrede og fireogfyrre tusind. På hver af disse datoer talte dyret fra jorden. De tre vejmærker, som er typificeret ved de tre gange, dyret fra jorden talte, løber parallelt med Kristi tre røster den 11. september 2001, i juli 2023 og den snart kommende søndagslov.

I was in the Spirit on the Lord’s day, and heard behind me a great voice, as of a trumpet. Revelation 1:10.

Jeg var i Ånden på Herrens dag, og hørte bag mig en høj røst som af en basun. Åbenbaringen 1,10.

Each of those three vocal waymarks identify the escalating “sounding” of the third woe, which is also the seventh warning trumpet, and a trumpet is a voice.

Hvert af disse tre lydlige vejmærker identificerer den tiltagende “lyden” af det tredje ve, som også er den syvende advarselstrompet, og en trompet er en røst.

Cry aloud, spare not, lift up thy voice like a trumpet, and show my people their transgression, and the house of Jacob their sins. Isaiah 58:1.

Råb højt, hold ikke tilbage, løft din røst som en basun, og kundgør mit folk deres overtrædelse og Jakobs hus deres synder. Esajas 58,1.

The voice to the Protestant horn on September 11, 2001 was the voice of the watchmen calling Laodicean Adventism back to Jeremiah’s old paths, but the assembly of mockers refused to walk therein.

Røsten til det protestantiske horn den 11. september 2001 var vægternes røst, der kaldte det laodikæiske adventisme tilbage til Jeremias gamle stier, men spotternes forsamling nægtede at vandre på dem.

Thus saith the Lord, Stand ye in the ways, and see, and ask for the old paths, where is the good way, and walk therein, and ye shall find rest for your souls. But they said, We will not walk therein. Also I set watchmen over you, saying, Hearken to the sound of the trumpet. But they said, We will not hearken. Jeremiah 6:16, 17.

Så siger Herren: Stå på vejene og se til, og spørg efter de gamle stier, hvor den gode vej er, og vandr på den, så skal I finde hvile for jeres sjæle. Men de sagde: Vi vil ikke vandre på den. Og jeg satte også vægtere over jer og sagde: Lyt til basunens lyd. Men de sagde: Vi vil ikke lytte. Jeremias 6:16, 17.

The voice of July, 2023 was the resurrection of the ministry of Future for America, which had been silent since the first disappointment on July 18, 2020. As with John’s announcement of the soon coming Messiah, and with Justinian’s announcement of the soon coming antichrist, Future for America identified that the future of America was about to be changed forever at the soon coming Sunday law, and the sounding of the seventh trumpet at that waymark. The voice of one crying in the wilderness was the voice of July, 2023.

Røsten i juli 2023 var opstandelsen af Future for Americas tjeneste, som havde været tavs siden den første skuffelse den 18. juli 2020. Ligesom med Johannes’ forkyndelse af den snart kommende Messias, og med Justinians bekendtgørelse af den snart kommende antikrist, identificerede Future for America, at Amerikas fremtid stod foran for altid at blive forandret ved den snart kommende søndagslov og ved lyden af den syvende basun ved dette waymark. Røsten af én, der råber i ørkenen, var røsten i juli 2023.

The second voice of Revelation chapter eighteen, is sounded at the soon coming Sunday law when the speaking of the dragon by the earth beast occurs. It is at that point that “the donkey” is struck a third time, and then “the donkey” will speak. The donkey was struck soon after September 11, 2001, after October 7, 2023, and then will be struck again at the soon coming Sunday law, where it speaks. In the testimony of Balaam it was turned out of the way by an angel, and the angel represents the four angels who are commanded to hold the four winds of Islam, but at the Sunday law the donkey of Islam speaks with the sound of the seventh trumpet, which is also the third woe.

Den anden røst i Åbenbaringen kapitel atten lyder ved den snart kommende søndagslov, når dragens tale gennem jorddyret finder sted. Det er på dette tidspunkt, at „æslet“ slås tredje gang, og da vil „æslet“ tale. Æslet blev slået kort efter den 11. september 2001, efter den 7. oktober 2023, og vil derpå blive slået igen ved den snart kommende søndagslov, hvor det taler. I beretningen om Bileam blev det ledt ud af vejen af en engel, og englen repræsenterer de fire engle, som er befalet at holde Islams fire vinde tilbage; men ved søndagsloven taler Islams æsel med lyden af den syvende basun, som også er det tredje ve.

It is there that the vision of Islam, which has tarried since July 18, 2020 speaks, for it will then no longer tarry. There are many voices in the period of the sealing of the one hundred and forty-four thousand, and that period precedes God’s executive judgment that begins at the soon coming Sunday law. God’s executive judgment is represented by seven angels, with seven vials. That period begins with the outpouring of the Holy Spirit, and it represents a repetition of Pentecost, when the Holy Spirit was poured out and tongues of fire witnessed to the event. The outpouring at that point in time is no longer measured, for the Holy Spirit is then poured out without measure.

Det er dér, at synet om islam, som har tøvet siden 18. juli 2020, taler, for da skal det ikke længere tøve. Der er mange røster i perioden med beseglingen af de hundrede og fireogfyrre tusind, og den periode går forud for Guds udøvende dom, som begynder ved den snart kommende søndagslov. Guds udøvende dom fremstilles ved syv engle med syv vredesskåle. Denne periode begynder med Helligåndens udgydelse, og den repræsenterer en gentagelse af pinsen, da Helligånden blev udgydt, og ildtunger vidnede om begivenheden. Udgydelsen på dette tidspunkt er ikke længere afmålt, for Helligånden udgydes da uden mål.

The angel who unites in the proclamation of the third angel’s message is to lighten the whole earth with his glory. A work of world-wide extent and unwonted power is here foretold. The advent movement of 1840–44 was a glorious manifestation of the power of God; the first angel’s message was carried to every missionary station in the world, and in some countries there was the greatest religious interest which has been witnessed in any land since the Reformation of the sixteenth century; but these are to be exceeded by the mighty movement under the last warning of the third angel.

Den engel, som forener sig med forkyndelsen af den tredje engels budskab, skal oplyse hele jorden med sin herlighed. Her forudsiges et værk af verdensomspændende udstrækning og usædvanlig kraft. Adventbevægelsen 1840–44 var en herlig åbenbaring af Guds magt; den første engels budskab blev båret til hver missionsstation i verden, og i nogle lande fandtes den største religiøse interesse, som er blevet bevidnet i noget land siden reformationen i det sekstende århundrede; men dette skal overgås af den mægtige bevægelse under den sidste advarsel fra den tredje engel.

“The work will be similar to that of the Day of Pentecost. As the ‘former rain’ was given, in the outpouring of the Holy Spirit at the opening of the gospel, to cause the upspringing of the precious seed, so the ‘latter rain’ will be given at its close for the ripening of the harvest.” The Great Controversy, 611.

"Værket vil ligne det, som fandt sted på pinsedagen. Ligesom den "tidlige regn" blev givet ved Helligåndens udgydelse ved evangeliets begyndelse for at fremkalde det dyrebare sæds opspiring, således vil den "sildige regn" blive givet ved dets afslutning til høstens modning." The Great Controversy, 611.

On September 11, 2001 the sealing of the one hundred and forty-four thousand began, and the Holy Spirit was poured out in measure. The measuring of the outpouring was represented in the history of Pentecost, beginning at Christ’s resurrection, where an angel spoke and said, “Son of God come forth, the father calls thee,” just as Jesus called Lazarus out of the tomb with the words, “Lazarus come forth.” In 2023, Christ called the dead, dry bones of the two witnesses to “come forth”.

Den 11. september 2001 begyndte beseglingen af de hundrede og fireogfyrre tusind, og Helligånden blev udgydt i mål. Målingen af udgydelsen blev fremstillet i pinsehistorien, begyndende ved Kristi opstandelse, hvor en engel talte og sagde: “Guds Søn, kom frem, Faderen kalder dig,” ligesom Jesus kaldte Lazarus ud af graven med ordene: “Lazarus, kom frem.” I 2023 kaldte Kristus de to vidners døde, tørre ben til at “komme frem”.

After Christ’s resurrection He first ascended to His father, and then He descended as He did on September 11, 2001. He then progressively enlightened His disciples as represented by meeting with Mary, the disciples He met and instructed on the road to Emmaus, and thereafter appearing to the rest of the disciples. For forty days He taught the disciples before His final ascension, then after ten more days, they were all in accord and in one place and the Holy Spirit was poured out without measure.

Efter Kristi opstandelse steg Han først op til sin Fader, og derpå steg Han ned, således som Han gjorde den 11. september 2001. Dernæst oplyste Han gradvist sine disciple, sådan som det fremstilles ved mødet med Maria, de disciple, som Han mødte og underviste på vejen til Emmaus, og derefter ved at åbenbare sig for de øvrige disciple. I fyrre dage underviste Han disciplene før sin endelige himmelfart; og efter yderligere ti dage var de alle endrægtigt forsamlet på ét sted, og Helligånden blev udgydt uden mål.

“When Jesus met with His disciples, He reminded them of the words He had spoken to them before His death, that all things must be fulfilled which were written in the law of Moses, and in the prophets, and in the Psalm concerning Him. ‘Then opened He their understanding, that they might understand the Scriptures, and said unto them, Thus it is written, and thus it behooved Christ to suffer, and to rise from the dead the third day: and that repentance and remission of sins should be preached in His name among all nations, beginning at Jerusalem. And ye are witnesses of these things.’” The Desire of Ages, 804.

„Da Jesus mødtes med sine disciple, mindede Han dem om de ord, Han havde talt til dem før sin død, at alt måtte opfyldes, som var skrevet om Ham i Mose lov og i profeterne og i Salmerne. ‘Da åbnede Han deres forstand, så de kunne forstå Skrifterne, og sagde til dem: Således er der skrevet, og således burde Kristus lide og opstå fra de døde på den tredje dag; og at omvendelse og syndernes forladelse skulle prædikes i Hans navn blandt alle folkeslag, begyndende fra Jerusalem. Og I er vidner om disse ting.’” Jesu liv, s. 804.

In July of 2023, Jesus’ voice awakened the two dead witnesses and began to open His disciples understanding of all things written in the law of Moses (the “seven times”), the prophets (Nebuchadnezzar’s image of the beasts), and the Psalms (the experience of Moses and the Lamb). His work of instruction began at His resurrection, and it escalated over the next forty days. It began with His request to eat.

I juli 2023 opvakte Jesu røst de to døde vidner og begyndte at åbne Hans disciples forståelse af alt det, som er skrevet i Moses’ lov (de „syv tider“), profeterne (Nebukadnezars billede af dyrene) og Salmerne (Moses’ og Lammets erfaring). Hans undervisningsgerning begyndte ved Hans opstandelse, og den tiltog gennem de næste fyrre dage. Den begyndte med Hans anmodning om at spise.

And while they yet believed not for joy, and wondered, he said unto them, Have ye here any meat? And they gave him a piece of a broiled fish, and of an honeycomb. And he took it, and did eat before them. And he said unto them, These are the words which I spake unto you, while I was yet with you, that all things must be fulfilled, which were written in the law of Moses, and in the prophets, and in the psalms, concerning me. Luke 24:41–44.

Men mens de endnu af glæde ikke kunne tro og undrede sig, sagde han til dem: Har I noget her at spise? Og de gav ham et stykke stegt fisk og af en honningkage. Og han tog det og spiste det for øjnene af dem. Og han sagde til dem: Dette er de ord, som jeg talte til jer, mens jeg endnu var hos jer, at alt det måtte opfyldes, som er skrevet om mig i Mose lov og hos profeterne og i salmerne. Lukas 24:41–44.

Prayer was a primary waymark in the ongoing history, and the history from Christ’s resurrection until He ascended forty days later, left ten days (ten is a test), unto Pentecost, when the Holy Spirit would be poured out without measure. His resurrection, ascension, followed by His descent again, represents September 11, 2001. July, 2023 represents the end of the forty days, and the ten days which follow July, 2023 lead to the soon coming Sunday law. In that final period of ten days, unity and prayer are the waymark. The unity was represented by Ezekiel’s first prophecy in chapter thirty-seven, that brought the bones, sinews and flesh together. Ezekiel’s second prophecy was the breath of the four winds, and breath is a symbol of prayer. In those final ten days the one hundred and forty-four thousand are sealed, as they have been typified by Lazarus.

Bøn var et primært vejmærke i den fortløbende historie, og historien fra Kristi opstandelse, indtil Han fyrre dage senere steg op, efterlod ti dage (ti er en prøve) indtil pinsedagen, hvor Helligånden ville blive udgydt uden mål. Hans opstandelse, himmelfart, efterfulgt af Hans nedstigen igen, repræsenterer 11. september 2001. Juli 2023 repræsenterer afslutningen på de fyrre dage, og de ti dage, som følger efter juli 2023, fører til den snart kommende søndagslov. I denne sidste periode på ti dage er enhed og bøn vejmærket. Enheden blev fremstillet ved Ezekiels første profeti i kapitel syvogtredive, som bragte benene, senerne og kødet sammen. Ezekiels anden profeti var ånden fra de fire vinde, og åndedrag er et symbol på bøn. I disse sidste ti dage bliver de hundrede og fireogfyrre tusind beseglet, idet de er blevet forbilledliggjort ved Lazarus.

“This was the reason of His delay in going to Bethany. This crowning miracle, the raising of Lazarus, was to set the seal of God on His work and on His claim to divinity.” The Desire of Ages, 529.

»Dette var grunden til, at Han tøvede med at gå til Betania. Dette kronende mirakel, opvækkelsen af Lazarus, skulle sætte Guds segl på Hans gerning og på Hans krav på guddommelighed.« The Desire of Ages, 529.

Not only are the wise virgins sealed during this crowning miracle, but the foolish virgins are also sealed on the wrong side of the issue.

Ikke alene besegles de kloge jomfruer under dette kronende mirakel, men også de dårlige jomfruer besegles på den forkerte side af spørgsmålet.

Christ’s crowning miracle—the raising of Lazarus—had sealed the determination of the priests to rid the world of Jesus and His wonderful works, which were fast destroying their influence over the people.” Acts of the Apostles, 67.

„Kristi kronende mirakel — opvækkelsen af Lazarus — havde beseglet præsternes beslutning om at skaffe Jesus og hans vidunderlige gerninger af vejen, gerninger, som hurtigt var ved at ødelægge deres indflydelse over folket.“ Apostlenes Gerninger, 67.

The many voices in the history of the sealing of the one hundred and forty-four thousand unto the soon coming Sunday law are “line upon line,” the voices of God’s prophetic Word, and those voices sound in the period where “the effect of every vision” is accomplished. They sound when the seventh seal is opened.

De mange røster i historien om beseglingen af de et hundrede og fireogfyrre tusind frem til den snart kommende søndagslov er »linje på linje«, røsterne i Guds profetiske ord, og disse røster lyder i den periode, hvor »enhver syns virkning« fuldbyrdes. De lyder, når det syvende segl åbnes.

And when he had opened the seventh seal, there was silence in heaven about the space of half an hour. And I saw the seven angels which stood before God; and to them were given seven trumpets. And another angel came and stood at the altar, having a golden censer; and there was given unto him much incense, that he should offer it with the prayers of all saints upon the golden altar which was before the throne. And the smoke of the incense, which came with the prayers of the saints, ascended up before God out of the angel’s hand. And the angel took the censer, and filled it with fire of the altar, and cast it into the earth: and there were voices, and thunderings, and lightnings, and an earthquake. Revelation 8:1–5.

Og da han åbnede det syvende segl, blev der stille i himlen ved henved en halv time. Og jeg så de syv engle, som stod for Gud; og der blev givet dem syv basuner. Og en anden engel kom og stod ved alteret og havde et gyldent røgelseskar; og der blev givet ham megen røgelse, for at han skulle frembære den sammen med alle de helliges bønner på det gyldne alter, som var foran tronen. Og røgen af røgelsen, som steg op sammen med de helliges bønner, steg op for Gud fra englens hånd. Og englen tog røgelseskarret og fyldte det med ild fra alteret og kastede det på jorden; og der kom røster og tordener og lyn og et jordskælv. Åbenbaringen 8:1–5.

The opening of the seventh seal produced silence, for the period represents a change of dispensation, and in a change in a sacred dispensation, there is always silence in heaven as attested to by the cross when the angels ceased their music and praise. Silence in heaven is as attested to by the requirements of the day of atonement, and on October 22, 1844, Habakkuk TWO, verse TWENTY commanded all the earth keep silence.

Åbningen af det syvende segl frembragte stilhed, for perioden repræsenterer en husholdningsændring, og ved en forandring i en hellig husholdning er der altid stilhed i himmelen, således som det bevidnes ved korset, da englene standsede deres musik og lovprisning. Stilhed i himmelen bevidnes også ved forsoningsdagens forskrifter, og den 22. oktober 1844 påbød Habakkuk TO, vers TYVE, al jorden at tie stille.

“I have been shown the great love and condescension of God in giving His Son to die that man might find pardon and live. I was shown Adam and Eve, who were privileged to behold the beauty and loveliness of the Garden of Eden and were permitted to eat of all the trees in the garden except one. But the serpent tempted Eve, and she tempted her husband, and they both ate of the forbidden tree. They broke God’s command, and became sinners. The news spread through heaven, and every harp was hushed. The angels sorrowed, and feared lest Adam and Eve would again put forth the hand and eat of the tree of life and be immortal sinners. But God said that He would drive the transgressors from the garden, and by cherubim and a flaming sword would guard the way of the tree of life, so that man could not approach unto it and eat of its fruit, which perpetuates immortality.” Early Writings, 125.

„Jeg er blevet vist Guds store kærlighed og nedladenhed i, at Han gav sin Søn til at dø, for at mennesket kunne finde tilgivelse og leve. Jeg blev vist Adam og Eva, som havde det privilegium at skue Edens haves skønhed og herlighed og fik tilladelse til at spise af alle træerne i haven undtagen ét. Men slangen fristede Eva, og hun fristede sin mand, og de spiste begge af det forbudte træ. De overtrådte Guds bud og blev syndere. Budskabet spredtes gennem himlen, og hver harpe tav. Englene sørgede og frygtede, at Adam og Eva igen ville række hånden ud og spise af livets træ og blive udødelige syndere. Men Gud sagde, at Han ville drive overtræderne ud af haven og ved keruber og et luende sværd vogte vejen til livets træ, så mennesket ikke kunne nærme sig det og spise af dets frugt, som opretholder udødelighed.“ Early Writings, 125.

Heaven was silenced when men became sinners, and heaven was silenced when Christ’s blood was shed to redeem sinners, and heaven was silenced when Christ’s work of judgment began in removing sin from His people.

Himlen tav, da mennesker blev syndere, og himlen tav, da Kristi blod blev udgydt for at genløse syndere, og himlen tav, da Kristi domsgerning begyndte med at fjerne synden fra sit folk.

“The intercession of Christ in man’s behalf in the sanctuary above is as essential to the plan of salvation as was His death upon the cross. By His death He began that work which after His resurrection He ascended to complete in heaven.” The Great Controversy, 489.

„Kristi forbøn til fordel for mennesket i helligdommen hist oppe er lige så væsentlig for frelsesplanen, som Hans død på korset var. Ved Sin død begyndte Han det værk, som Han efter Sin opstandelse steg op for at fuldende i himlen.“ The Great Controversy, 489.

The work of judgement began at the arrival of the third angel in 1844, but God’s people chose to die in the wilderness, rather than becoming eternally one with divinity. The third angel arrived again on September 11, 2001 and once again there was silence in heaven. Then the Lion of the tribe of Judah, began to remove the seventh seal as the angel’s watched the arrival of the third angel into the history of the final generation.

Dommens værk begyndte ved den tredje engels ankomst i 1844, men Guds folk valgte at dø i ørkenen frem for at blive evigt ét med guddommeligheden. Den tredje engel kom igen den 11. september 2001, og endnu en gang var der stilhed i himlen. Derefter begyndte Løven af Judas stamme at fjerne det syvende segl, mens englene iagttog den tredje engels ankomst i den sidste generations historie.

The seven judgment angels were there ready to begin their work of destruction, but they were then told to “Hold, hold, hold, hold,” while the one hundred and forty-four thousand were being sealed. The faithful’s twofold prayers were sent to heaven, typified by the ten days that preceded Pentecost and began after the forty days (a symbol of the wilderness), representing the three and a half days (a symbol of the wilderness) of Revelation chapter eleven. The two witnesses were then instructed by the voice from the wilderness that they must fulfill Daniel’s two prayers. The prayer of Daniel two, where Daniel and the three worthies prayed for light to understand Nebuchadnezzar’s secret dream of the image of beasts, and Daniel’s prayer in chapter nine, where Daniel prayed alone, fulfilling the requirements of the Leviticus twenty-six prayer.

De syv domsengle var til stede, rede til at påbegynde deres ødelæggelsesværk, men de fik da befaling om at „Hold, hold, hold, hold“, mens de hundrede og fireogfyrre tusind blev beseglet. De trofastes todobbelte bønner blev sendt til himlen, forbilledliggjort ved de ti dage, der gik forud for pinse og begyndte efter de fyrre dage (et symbol på ørkenen), som repræsenterer de tre og en halv dag (et symbol på ørkenen) i Åbenbaringen kapitel elleve. De to vidner blev derefter ved røsten fra ørkenen pålagt, at de måtte opfylde Daniels to bønner. Bønnen i Daniel to, hvor Daniel og de tre værdige bad om lys til at forstå Nebukadnesars hemmelige drøm om dyrebilledet, og Daniels bøn i kapitel ni, hvor Daniel bad alene og dermed opfyldte kravene til bønnen i Tredje Mosebog seksogtyve.

The Daniel two corporate prayer was for light concerning a hidden secret that was hidden within the external line of prophetic history. The Daniel nine, private personal prayer was for mercy concerning an internal need. As the fire of the latter rain began to fall in 2001, there were many voices that could be heard by those who understood the methodology of line upon line. The fire from the altar that was being cast to the earth, was the message which produced the final separation of the wise and foolish, and as that message continued to develop over those ten symbolic days the message became clearer and clearer.

Daniels to fællesbøn var om lys angående en skjult hemmelighed, som var skjult inden for den ydre linje af den profetiske historie. Daniels niende, private personlige bøn var om barmhjertighed angående et indre behov. Da den sene regns ild begyndte at falde i 2001, var der mange røster, som kunne høres af dem, der forstod metodologien i linje på linje. Ilden fra alteret, som blev kastet til jorden, var det budskab, som frembragte den endelige adskillelse mellem de vise og de tåbelige, og efterhånden som dette budskab fortsatte med at udvikle sig gennem disse ti symbolske dage, blev budskabet klarere og klarere.

The message was the escalating crisis of the third woe, which in Ezekiel chapter thirty-seven, was the two prophecies that first caused the two witnesses to come together, and then caused them to stand as a mighty army. Thereafter in chapter thirty-seven, they are joined into one stick, and the union represented by the joining together as one stick represents the combination of divinity with humanity, which is accomplished in the final movements of the sealing of the one hundred and forty-four thousand.

Budskabet var den tiltagende krise i det tredje ve, som i Ezekiels syvogtredivte kapitel var de to profetier, der først fik de to vidner til at komme sammen, og dernæst fik dem til at stå som en mægtig hær. Derefter bliver de i kapitel syvogtredivte forenet til én stav, og den forening, som fremstilles ved sammenføjelsen til én stav, repræsenterer foreningen af guddommelighed med menneskelighed, hvilket fuldbyrdes i de afsluttende bevægelser i beseglingen af de hundrede og fireogfyrre tusind.

In July, 2023 the prayers began to ascend, and they were the prayers of Daniel chapter nine, and chapter two. Then were heard voices and also thunders, and lightnings were then seen. Lightning and thunder accompany rain in both the natural world, and in prophecy. The rain began on September 11, 2001. The first reference to lightning and thunder identifies it as a message that is designed to produce godly fear.

I juli 2023 begyndte bønnerne at stige op, og de var bønnerne i Daniels bog, kapitel ni, og kapitel to. Da hørtes stemmer og også tordener, og derpå sås lyn. Lyn og torden ledsager regn både i den naturlige verden og i profetien. Regnen begyndte den 11. september 2001. Den første henvisning til lyn og torden identificerer det som et budskab, der er beregnet til at frembringe gudsfrygt.

And it came to pass on the third day in the morning, that there were thunders and lightnings, and a thick cloud upon the mount, and the voice of the trumpet exceeding loud; so that all the people that was in the camp trembled. Exodus 19:16.

Og det skete på den tredje dag om morgenen, at der kom torden og lyn, og en tyk sky over bjerget, og basunens røst var overmåde stærk; så at alt folket, som var i lejren, bævede. 2 Mosebog 19,16.

The lightnings and thunders were accompanied with the “voice” of a trumpet. They are accompanied by rain, and represent prophetic footsteps to guide God’s people.

Lynene og tordenerne blev ledsaget af en basuns „røst“. De ledsages af regn og repræsenterer profetiske fodtrin til vejledning for Guds folk.

The clouds poured out water: the skies sent out a sound: thine arrows also went abroad. The voice of thy thunder was in the heaven: the lightnings lightened the world: the earth trembled and shook. Thy way is in the sea, and thy path in the great waters, and thy footsteps are not known. Thou leddest thy people like a flock by the hand of Moses and Aaron. Psalms 77:17–20.

Skyerne udøste vand; himlene lod deres røst høre; også dine pile fór vidt omkring. Din tordens røst var i himmelen; lynene oplyste verden; jorden bævede og rystede. Din vej er i havet, og din sti i de store vande, og dine fodspor kendes ikke. Du førte dit folk som en hjord ved Moses’ og Arons hånd. Salmernes Bog 77:17–20.

The lightnings and thunders are God’s voice, which occurs during the time of rain, and during that period of time, He brings His winds (Islam is the east wind) out of His treasury.

Lynene og tordenerne er Guds røst, som høres i regntiden, og i den periode fører Han sine vinde (islam er østvinden) frem fra sit forrådskammer.

When he uttereth his voice, there is a multitude of waters in the heavens, and he causeth the vapours to ascend from the ends of the earth; he maketh lightnings with rain, and bringeth forth the wind out of his treasures. Jeremiah 10:13.

Når han lader sin røst lyde, er der en mængde af vande i himlene, og han lader dampene stige op fra jordens ender; han gør lynene sammen med regnen og fører vinden frem af sine forrådskamre. Jeremias 10:13.

God uttered His voice when He cried out as a lion, and in response seven thunders uttered their voices, and those seven thunders represent God’s footsteps during the history of the Millerite movement and also in the movement of the third angel, which arrived again on September 11, 2001, when He brought forth the east wind out of His treasures.

Gud lod sin røst lyde, da Han råbte som en løve, og som svar lod syv tordener deres røster lyde, og disse syv tordener repræsenterer Guds fodtrin i løbet af Millerbevægelsens historie og også i den tredje engels bevægelse, som atter indtrådte den 11. september 2001, da Han lod østvinden komme frem fra sine forrådskamre.

He causeth the vapours to ascend from the ends of the earth; he maketh lightnings for the rain; he bringeth the wind out of his treasuries. Who smote the firstborn of Egypt, both of man and beast. Psalms 135:7, 8.

Han lader dampene stige op fra jordens ender; han gør lyn til regnen; han fører vinden frem fra sine forrådskamre. Han slog Ægyptens førstefødte, både af mennesker og af kvæg. Salmernes Bog 135:7, 8.

He brought out the wind from His treasuries, when the first born of Egypt was smitten, and the Passover typified the cross, which in turn typified the arrival of the third angel in 1844, which in turn typified the return of the third angel in the day of the east wind, on September 11, 2001.

Han lod vinden komme frem fra sine forrådskamre, da Ægyptens førstefødte blev slået, og påsken var et forbillede på korset, som igen var et forbillede på den tredje engels komme i 1844, hvilket igen var et forbillede på den tredje engels tilbagekomst på østvindens dag, den 11. september 2001.

When the seals are removed from the book that is sealed with the seven seals, it represents a progressive development of truth. The removing of the seventh seal represents the sealing time of the one hundred and forty-four thousand. When the book that was sealed with seven seals is first mentioned there lightnings, thunderings and voices, but no earthquake.

Når seglene fjernes fra boken som er forseglet med de syv segl, representerer det en gradvis utfoldelse av sannheten. Fjerningen av det syvende segl representerer beseglingstiden for de hundre og førtifire tusen. Når boken som var forseglet med syv segl først nevnes, er det lyn, tordener og røster, men intet jordskjelv.

And out of the throne proceeded lightnings and thunderings and voices: and there were seven lamps of fire burning before the throne, which are the seven Spirits of God. Revelation 4:5.

Og fra tronen udgik lyn og tordener og røster; og der brændte syv ildlamper foran tronen, som er Guds syv ånder. Åbenbaringen 4,5.

In the first mention of the voices, lightnings, and thunders; the rain is represented by the Holy Spirit, who is the seven lamps of fire, but there is no earthquake. It is at the removal of the Seventh Seal that the earthquake of the soon coming Sunday law is identified. Chapter four of Revelation identifies the beginning of the unsealing of truth accomplished by the Lion of the tribe of Judah, and when the sealing time is identified, it identifies the beginning and ending of the period.

Ved den første omtale af røsterne, lynene og tordenerne fremstilles regnen som Helligånden, der er de syv ildlamper, men der er intet jordskælv. Det er ved fjernelsen af det Syvende Segl, at jordskælvet i den snart kommende søndagslov identificeres. Kapitel fire i Johannes’ Åbenbaring identificerer begyndelsen på sandhedens åbning, fuldbyrdet af Løven af Judas stamme, og når beseglingstiden identificeres, identificerer den periodens begyndelse og afslutning.

The beginning of the current period was when the angel descended to lighten the earth with His glory on September 11, 2001, then in Isaiah six we are informed that the message represented by “voices, lightnings, thunderings, wind and rain” that concludes at the Sunday law, is to be proclaimed to a people that see, but will be unable to perceive the meaning of the lightnings, and though they hear, they will be unable to understand the voices and thunders, until they are overtaken by the great earthquake. The period of the sealing of the one hundred and forty-four thousand is the period where the effect of every vision is fulfilled.

Begyndelsen på den nuværende periode indtraf, da englen steg ned for at oplyse jorden med sin herlighed den 11. september 2001; derpå bliver vi i Esajas seks underrettet om, at det budskab, som fremstilles ved „røster, lyn, tordener, vind og regn“, og som afsluttes ved søndagsloven, skal forkyndes for et folk, der ser, men ikke vil være i stand til at fatte betydningen af lynene, og skønt de hører, vil de ikke være i stand til at forstå røsterne og tordenerne, før de bliver indhentet af det store jordskælv. De hundrede og fireogfyrre tusinds beseglingsperiode er den periode, hvor virkningen af ethvert syn opfyldes.

That history produces and manifests two classes of worshippers. One class recognize the rain, and therefore receive it, for they can see the lightning, and hear the voices, the thunder and the wind. At the end of the period of the sealing, the great earthquake of the soon coming Sunday law, then introduces the executive judgments of God.

Denne historie frembringer og åbenbarer to klasser af tilbedere. Den ene klasse erkender regnen og modtager den derfor, for de kan se lynet og høre røsterne, tordenen og vinden. Ved afslutningen af beseglingens periode indleder da det store jordskælv i forbindelse med den snart kommende søndagslov Guds fuldbyrdende domme.

And the temple of God was opened in heaven, and there was seen in his temple the ark of his testament: and there were lightnings, and voices, and thunderings, and an earthquake, and great hail. Revelation 11:19.

Og Guds tempel blev åbnet i himmelen, og i hans tempel sås hans pagts ark; og der kom lyn og røster og tordener og et jordskælv og stort hagl. Åbenbaringen 11,19.

At the great earthquake the “lightnings, and voices, and thunderings,” include “hail.” The “hail” represents the judgments that begin to be poured out by the seven angels that were preparing to do so at the beginning of the sealing time, when the seventh seal was being opened, just as they were waiting for the angel to go through Jerusalem and place a mark upon those who sighed and cried for the abominations done in the land (external), and in the church (internal).

Ved det store jordskælv omfatter „lyn, røster og tordener“ også „hagel“. „Hagelen“ repræsenterer de domme, som de syv engle begyndte at udgyde, idet de havde beredt sig til at gøre det ved beseglingstidens begyndelse, da det syvende segl blev åbnet, ligesom de ventede på, at englen skulle gå gennem Jerusalem og sætte et mærke på dem, som sukkede og råbte over de vederstyggeligheder, der blev gjort i landet (udvortes), og i kirken (indvortes).

The “hail,” marks the time of God’s destructive judgments, which are a time of mercy for God’s other flock, who are then being called out of Babylon, and when the last of the great multitude has joined God’s flock, human probation fully closes.

„Haglen“ markerer tiden for Guds ødelæggende domme, som er en nådetid for Guds anden hjord, der da kaldes ud af Babylon, og når den sidste af den store skare har sluttet sig til Guds hjord, afsluttes menneskets nådetid fuldt og helt.

And the seventh angel poured out his vial into the air; and there came a great voice out of the temple of heaven, from the throne, saying, It is done. And there were voices, and thunders, and lightnings; and there was a great earthquake, such as was not since men were upon the earth, so mighty an earthquake, and so great. And the great city was divided into three parts, and the cities of the nations fell: and great Babylon came in remembrance before God, to give unto her the cup of the wine of the fierceness of his wrath. Revelation 16:17–19.

Og den syvende engel udgød sin skål i luften; og der lød en høj røst fra himlens tempel, fra tronen, som sagde: Det er sket. Og der kom røster og tordener og lyn; og der blev et stort jordskælv, et sådant som ikke har været, siden mennesker var på jorden, så mægtigt et jordskælv, så stort. Og den store stad blev delt i tre dele, og folkenes byer faldt; og det store Babylon blev ihukommet for Gud, for at give hende bægeret med hans harmes vredes vin. Åbenbaringen 16:17–19.

Dear Reader: Can you hear the voices and thunders? Can you see the lightning? Can you feel the wind? Soon you will hear the voice of the foolish virgins begging for oil.

Kære læser: Kan du høre røsterne og tordenen? Kan du se lynene? Kan du mærke vinden? Snart vil du høre de dårlige jomfruers røst, idet de tigger om olie.

We will continue this study in the next article.

Vi vil fortsætte dette studie i den næste artikel.

We looked for peace, but no good came; and for a time of health, and behold trouble! The snorting of his horses was heard from Dan: the whole land trembled at the sound of the neighing of his strong ones; for they are come, and have devoured the land, and all that is in it; the city, and those that dwell therein. For, behold, I will send serpents, cockatrices, among you, which will not be charmed, and they shall bite you, saith the Lord. When I would comfort myself against sorrow, my heart is faint in me. Behold the voice of the cry of the daughter of my people because of them that dwell in a far country: Is not the Lord in Zion? is not her king in her? Why have they provoked me to anger with their graven images, and with strange vanities? The harvest is past, the summer is ended, and we are not saved. For the hurt of the daughter of my people am I hurt; I am black; astonishment hath taken hold on me. Is there no balm in Gilead; is there no physician there? why then is not the health of the daughter of my people recovered? Jeremiah 8:15–22.

Vi ventede fred, men intet godt kom; og en tid med helbredelse, og se, rædsel! Hans hestes prusten hørtes fra Dan; hele landet skælvede ved lyden af hans vældiges vrinsken; for de er kommet og har fortæret landet og alt, hvad der er i det, byen og dem, der bor i den. For se, jeg sender slanger, basilisker, iblandt jer, som ikke lader sig besværge, og de skal bide jer, siger Herren. Når jeg vil trøste mig i min sorg, er mit hjerte afmægtigt i mig. Se, røsten af min folks datters skrig lyder på grund af dem, der bor i et fjernt land: Er Herren ikke i Zion? Er hendes konge ikke i hende? Hvorfor har de vakt min vrede med deres udskårne billeder og med fremmede tomheder? Høsten er forbi, sommeren er til ende, og vi er ikke frelst. Over skaden på min folks datter er jeg sønderknust; jeg går i sørgedragt; forfærdelse har grebet mig. Er der ingen balsam i Gilead, er der ingen læge dér? Hvorfor er min folks datters helbredelse da ikke blevet genoprettet? Jeremias 8:15–22.