Joels bog er måske den mest direkte åbenbaring af silde-regnen i Skrifterne, og Joel indleder med først at henvise til de fire generationer af frafald, som den laodikeiske Syvendedags Adventistkirke har fuldbyrdet. Disse fire generationer af tiltagende ødelæggelse, som fremstilles i Joels indledende vers, stemmer overens med de fire tiltagende vederstyggeligheder i Ezekiels ottende kapitel. 1863 til 1888 repræsenterer den første generation, og den repræsenterer forkastelsen af Milleritternes grundlæggende budskab, sådan som det er fremstillet på pionerkortene fra 1843 og 1850, fremstillet i Habakkuks andet kapitel, og dette symboliserer pagten, sådan som den er fremstillet ved De Ti Buds to tavler.
1888 til 1919 repræsenterer den generation, som forkastede erfaringen af retfærdighed ved tro, og som frembringer en erfaring, der er fremstillet ved menigheden i Filadelfia. I den første generation var oprøret fokuseret på lederskabets gerning, repræsenteret ved William Miller, og i den anden generation, 1888, gjorde man oprør imod lederskabet fra Profetiens Ånd. Den tredje generation fra 1919 begyndte med William Warren Prescotts bog, The Doctrine of Christ, og sluttede med bogen Questions on Doctrine i 1957. Denne tredje generation var kompromisets generation med verden, idet adventismen søgte akkreditering af de medicinske praksisser fra American Medical Association og akkreditering af deres kollegier ved de akademiske lærde inden for frafalden protestantisme og romersk-katolicismen.
I den tredje generation blev de pædagogiske råd fra Ellen Whites pen forkastet og erstattet med verdens falske uddannelsesmetoder, som de repræsenteres ved Grækenlands uddannelsesfilosofi. Den græske uddannelse repræsenteres af gudinden Athene, som er ophøjet i det dobbelte Parthenon-tempel i Nashville, Tennessee.
Sand uddannelse blev eksemplificeret i Bibelen ved profetskolerne, som var knyttet til profeten Elisa. Makkabæeropstanden fra 167 f.Kr. og frem til Jerusalems ødelæggelse i år 70 e.Kr. var i vid udstrækning en protest mod den græske uddannelses indtrængen i kulturen og nationen i det gamle bogstavelige herlige land. Makkabæernes protest var et oprør imod græsk indflydelse på ethvert plan, men Grækenlands uddannelsesmæssige indflydelse var så gennemgribende i makkabæerzelotternes historie og bevæggrunde, at den ikke kan adskilles fra den kendsgerning, at græsk uddannelse måske var den største faktor forbundet med jødernes forkastelse af Jesus Kristus som deres Messias. Der er blevet skrevet bøger, som påviser den negative indflydelse, græsk uddannelse havde på jøderne, og den falske uddannelses bidrag til jødernes forkastelse og korsfæstelse af Kristus.
Makkabæeropstanden svarer til opstanden i 1776 i det moderne åndelige herlige land. Der er for nærværende over 4.000 registrerede universiteter i De Forenede Stater, som er opbygget på den græske og jesuitiske undervisningspraksis’ filosofi. Anarkiet og lovløsheden gennem de seneste mere end ti år kan direkte spores tilbage til de såkaldte uddannelsescentre i De Forenede Stater, som i årtier har indoktrineret studerende, der allerede var præget af medier og underholdningskilder til at acceptere de globalistiske filosofier, der er afledt af de sataniske filosofier fra den franske revolutions periode. De studerende ved nutidens universiteter var allerede præget til at acceptere den livsstil, som Sodoma og Gomorra repræsenterer, før de trådte ind i de uddannelsescentre, der er udformet til at angribe hvide mennesker, kristne og den sande amerikanske historie. En borger i De Forenede Stater i dag, som ønsker at forstå det konstante todelte retssystem, der opfylder, at retfærdigheden og sandheden kastes på gaden, sådan som det er identificeret i Bibelen og Profetiens Ånd, må forstå, at de nuværende omstændigheder frembringes af et målrettet udformet angreb, som indoktrineres fra livets tidligste år gennem et uddannelsessystem, der er udformet til at bringe menneskeheden under de elitære globalisters kontrol – dragemagten!
Der er fem hovedtemaer i Ellen Whites skrifter: uddannelse, sundhedsreform, kristent liv, temaet om den store strid og praktisk gudsfrygt. Uddannelse er et af de fem hovedtemaer i Profetiens Ånd, og Ellen White var i lige så høj grad en bibelsk profet som enhver profet omtalt i Guds Ord. Blandt andet betyder dette, at hendes liv er et eksempel på og for de hundrede og fireogfyrre tusinde. Før nogen skulle mene, at Kristus alene skal være vort eksempel, siger Paulus:
For om I end har titusinder af lærere i Kristus, har I dog ikke mange fædre; thi i Kristus Jesus har jeg avlet jer ved evangeliet. Derfor formaner jeg jer: Bliv mine efterfølgere. 1 Korintherbrev 4,15.16.
Som profet er Ellen White et eksempel. Der var kun én gang, Ellen White accepterede rollen som bestyrelsesmedlem, og det var i forbindelse med oprettelsen af et college, som omfattede principperne for sand uddannelse, således som de blev fremholdt som et af de fem hovedtemaer i hendes tjeneste. Dette college i Madison, Tennessee, er beliggende inden for storbydistriktet Nashville, Tennessee. Ikke alene indvilligede hun i at sidde i den stiftende bestyrelse for Madison College fra 1904 indtil et år før sin død i 1915; hun var også afgørende for udvælgelsen af det jordstykke, hvor collegeet blev oprettet. Nashville er centrum for det græske uddannelsessystem, som medvirkede til at forhindre jøderne i at tage imod deres Messias i makkabæernes historie, der er et forbillede på den frafaldne protestantisme i den tid, vi nu lever i. Makkabæerlinjen er klart fremstillet i den skjulte historie i vers fyrre og repræsenterer den frafaldne protestantisme, som nu fuldt ud er blevet indoktrineret med netop de samme, om end i en moderne udgave, ødelæggende frugter af græsk uddannelse.
I adventismens tredje generation valgte det lederskab, som havde forkastet Profetiens Ånd i 1888, at overgive deres uddannelsessystem til verdens akkrediteringsstruktur. Nashville repræsenterer det symbolske centrum for både sand og falsk uddannelse. Profeten udvalgte den samme by, som verden udvalgte til at ophøje den græske uddannelse, for i modsætning til den græske uddannelse, som er baseret på at adskille sandheden i isolerede fag for at ødelægge helheden, er den sande uddannelse det grundlæggende fundament for Søster Whites fire øvrige hovedtemaer: sundhedsreform, praktisk gudsfrygt, kristent liv og især temaet om Den Store Strid.
Jesus illustrerer altid enden med begyndelsen, og prøven i Edens Have illustrerer den prøve, som verden nu står over for. Prøven ved enden er den samme som enhver bibelsk prøve, for Gud forandrer sig aldrig. En bibelsk prøve er en tretrins prøveproces, som frembringer to klasser, der åbenbares ved prøveprocessens afslutning. Den første engel udtrykker de tre trin som at frygte Gud, give Ham ære, for dommens lakmusprøves time er kommet. Det første trin var budet om ikke at spise af træet til kundskab om godt og ondt. Da Eva manglede den nødvendige gudsfrygt, bestod hun ikke prøven vedrørende træet og spiste frugten, som repræsenteredes som både god og ond. Adams gudsfrygt forhindrede ham ikke i at gå ind i træets oprør, og dom blev bragt over dem begge, idet de åbenbarede et liv uden Guddommens vedvarende nærvær.
De sidste dages prøve begynder med en advarsel om at spise den forøgede kundskab, som bliver oplåst i Jesu Kristi åbenbaring, lige før menneskehedens prøvetid når sin afslutning. Hvad enten det gælder adventismen eller dem uden for adventismen, er prøven baseret på modtagelsen af eller forkastelsen af den forøgede „kundskab“, som bliver oplåst i vor tid. Denne kundskabsprøve er fremstillet ved havens prøvelsens træ, som repræsenterer kundskab om enten godt eller ondt. Sand uddannelse blev placeret og symboliseret i Nashville, Tennessee, i 1904, og falsk uddannelse blev placeret og symboliseret i Nashville i 1897 og dernæst genopbygget som en permanent bygning i 1920. I profetindens liv blev sand uddannelse hædret i Nashville, og falsk uddannelse blev også hædret. Efter hendes død i 1915 blev falsk uddannelse genoprettet i den anden og permanente opførelse af Parthenon-templet, og sand uddannelse blev forkastet gennem kompromis med verden fra lederskabets side i den laodikeiske Syvendedags Adventistkirke.
Nashvilles tilnavn, „Sydens Athen“, påvirkede valget af bygningen som midtpunktet i Centennial Exposition i 1897. En række bygninger på udstillingen var baseret på oldtidsforbilleder. Parthenon var imidlertid den eneste, der var en nøjagtig reproduktion. Nutidens Nashville, Tennessee, er berømt for sin musik, men før Johnny Cash Museum fandtes, var Nashville berømt for sin uddannelse, ikke for sin sang.
Allerede i 1850’erne havde Nashville erhvervet sig tilnavnet „Sydens Athen“ ved at have etableret talrige højere læreanstalter; byen var den første i det amerikanske syd til at oprette et offentligt skolesystem. Inden århundredets udgang skulle Nashville se Fisk University, St. Cecilia Academy, Montgomery Bell Academy, Meharry Medical College, Belmont University og Vanderbilt University alle åbne deres døre. På den tid var Nashville kendt som en af Sydens mest forfinede og dannede byer, rig på velstand og kultur.
Lovløshedens hemmelighed er i det inspirerede Ord både et substantiv og et verbum. Inspirationen identificerer Satan og paven, som Søster White kalder Satans „højre hånd“, som lovløshedens hemmelighed. Men „lovløshedens hemmelighed“ beskriver også sammensmeltningen af sandhed og vildfarelse. Joels fire generationer af frafald svarer til Ezekiel kapitel otte med dets fire tiltagende vederstyggeligheder. Disse to vidner svarer til de første fire menigheder i Åbenbaringen, og den tredje menighed repræsenteres ved Konstantins kompromis, hvor kristendommen blev forenet med hedenskabet. Disse første fire menigheder svarer til det gamle Israels historie, som symboliserer det moderne Israels historie.
I den tredje generation af det gamle Israel indgik Israels konger alliancer med de andre nationer, som aldrig skulle bringes i alliance med Guds folk. Parallellen mellem det gamle bogstavelige Israel og den kristne menighed, således som den fremstilles i Johannes’ Åbenbaring, er et profetisk emne, der klart fremlægges i studiet med titlen Habakkuks Tavler. Joel sammenknytter den fjerde og sidste generation, som bliver „afskåret“ fra at være Guds udvalgte pagtsfolk, med de femogtyve ældste, som bøjer sig for solen i Ezekiels fire tiltagende vederstyggeligheder. Denne fjerde generation, hvor laodikeisk syvendedagsadventisme afskæres, idet de bøjer sig for solen ved søndagsloven, stemmer overens med den fjerde menighed, Thyatira, som symboliserer pavedømmets herredømme enten i 538 eller ved den snart kommende søndagslov. Den tredje menighed, Pergamos, repræsenterer „kompromis“, hvad enten det er det gamle Israel, der indgår forbund med hedenske kongeriger, eller Konstantin, der sammenblander hedenskab med kristendom, og disse to vidner henvender sig til den tredje generation af jorddyret i Johannes’ Åbenbaring tretten.
De Forenede Staters fire generationer, som blandt andre sandheder var forudbilledligt fremstillet ved Egypten under trældommens 400/430 år, hvilke endte med, at Farao druknede i Det Røde Havs vande. Disse vande markerede enden på den nation, som skulle dømmes, da Gud bragte udfrielse for det gamle Israel gennem profeten Moses. De Forenede Stater dømmes i den tidsperiode, hvor dommen afsluttes over Guds kirke, hvorfor det bør bemærkes, at det vand, som gjorde ende på Faraos liv, blev bragt over Farao ved frigivelsen af østenvinden, der havde holdt vandene tilbage, mens Gud udfriede sit udvalgte folk. Østenvinden er det tredje ve, som rammer søndagsloven, når jordskælvet i Åbenbaringen 11 indtræffer.
Den slægtled, der går forud for jorddyrets fjerde og sidste slægtled, opfyldes på både det republikanske og det protestantiske horn. Det kompromis på det republikanske horn, som blev fuldbyrdet i dets tredje slægtled, fandt sted i perioden omkring den første verdenskrig, og det markerede, at De Forenede Stater overgav sin økonomiske struktur til Federal Reserves globalister. I samme periode søgte laodikeisk syvendedagsadventisme at få sit medicinske og uddannelsesmæssige arbejde “akkrediteret” efter den verdslige uddannelses og medicins standarder. Som verbum repræsenterer “lovløshedens hemmelighed” Konstantins og det gamle Israels kongers kompromis med verdens magter. Det ord, som inspirationen bruger til at beskrive kompromiset, er “amalgamation”, defineret i ordbogen fra Ellen Whites tid som: "to mix or unite in an amalgam; to blend." Træet til kundskab om godt og ondt er amalgamationens træ, kompromisets træ. “Den sidste mægtige konflikt” er søndagslovskrisen, og Satans forberedelse til denne krise er “lovløshedens hemmelighed”, som sammenblander menneskelig visdom med guddommelig åbenbaring.
„Satan har travlt med at lægge sine planer for den sidste mægtige konflikt, hvor alle vil tage parti. …“
„Lyt til røsterne, læg mærke til de magter, som råder i verden. Findes der nogen bønnens røst? Ser du noget tegn på, at Gud anerkendes? Der er præster, mange af dem; men de træder Jehovas lov under deres fødder. Deres klæder er plettet med sjæles blod. Skarer ofrer til djævle. Se, I som vakler mellem lydighed og ulydighed. Se i tanken de vældige skarer, som tilbeder ved Satans alter. Lyt til musikken, til sproget, som kaldes højere uddannelse. Men hvad erklærer Gud, at det er?—Uretfærdighedens hemmelighed.“ Pamphlets, 004, 11.
I den sidste konflikt, når »alle vil tage stilling«, gentages prøven fra Edens Have. Den prøve, som i begyndelsen var begrænset til et træ midt i en have, gentages ved enden i hele verden. Satans værk forud for det endelige slag er »lovløshedens hemmelighed«, som defineres som »højere uddannelse!« Symbolet på »højere uddannelse« i jorddyrets land findes i Nashville, Tennessee, »Sydens Athen«, hvor Parthenontemplet er beliggende, i kontrast til den sande uddannelse, som engang var repræsenteret i Nashville ved Madison College. Følgende udtalelse fra Inspirationen citeres i sin helhed ved slutningen af denne artikel, men nogle få punkter bør overvejes på dette sted.
Alle behøver visdom til omhyggeligt at ransage uretfærdighedens mysterium, som spiller en så stor rolle i afslutningen af denne jords historie....
„Der findes ingen mellemvej til det genoprettede Paradis. Det budskab, som er givet mennesket for disse sidste dage, er ikke bestemt til at blive sammenblandet med menneskelige påfund....“
„De, som Gud har ophøjet til høje tillidsposter, kan vende sig bort fra himlens lys til menneskelig visdom.... Alle, som vil eje en karakter, der vil gøre dem til Guds medarbejdere og bringe dem Guds bifald, må skille sig ud fra Guds fjender og fastholde den sandhed, som Kristus gav til Johannes for at give den til verden.“ Manuscript Releases, bind 18, 30–36.
Det „alle“, som har brug for „visdom“, repræsenterer alle dem, der føres ind i en prøvelsesproces, som til sidst frembringer to klasser af tilbedere. De „vise“ er dem, som sikrer sig den nødvendige „visdom“. Prøvelsesprocessen begynder, når Jesu Kristi åbenbaring bliver åbnet, umiddelbart før den menneskelige prøvetids afslutning. Denne åbning indleder en „forøgelse af kundskab“. De, som konfronteres med den prøve, der er forbundet med Jesu Kristi åbenbaring, vil sikre sig „olien“ af profetisk kundskab, bestemt til at vejlede, berede og hellige forud for østvindens komme ved søndagsloven. „Træet til kundskab om godt og ondt“ er symbolet på det forfalskede Himmelbrød, som skal enten spises eller forkastes.
I Galilæa, i synagogen i Kapernaum, mistede Jesus ved én hændelse flere tilhængere end på noget andet tidspunkt i sin tjeneste. Der var prøven, om Kristi profetiske ord var bogstavelige eller åndelige, og de, som ikke bestod prøven, faldt fra — for de havde glemt, at mennesket skal leve af hvert ord, som udgår af Guds mund. Kristus havde klart sagt, at Han var Brødet, sendt ned fra himlen, og de, som ikke bestod prøven, havde blandet Sandheden med menneskelig visdom, repræsenteret ved grækerne.
Før Eva indledte havens fald, havde Kristus befalet både Adam og Eva ikke at spise af frugten fra træet til kundskab om godt og ondt. Det første af den evige evangeliums tre trin er frygten for Gud.
“Lad sindet fatte åbenbaringens overvældende sandheder, og det vil aldrig være tilfreds med at anvende sine kræfter på overfladiske emner; det vil med væmmelse vende sig bort fra den tarvelige litteratur og de tomme adspredelser, som i dag fordærver ungdommen. De, som har haft fællesskab med Bibelens digtere og vismænd, og hvis sjæle er blevet grebet af troens heltes herlige gerninger, vil vende tilbage fra tankens rige marker langt renere af hjerte og ædlere i sind, end hvis de havde været optaget af at studere de mest berømte verdslige forfattere eller af at betragte og forherlige denne verdens faraoers og heroders og cæsarers bedrifter.”
„Ungdommens kræfter ligger for størstedelens vedkommende i dvale, fordi de ikke gør gudsfrygt til visdommens begyndelse. Herren gav Daniel visdom og kundskab, fordi han ikke ville lade sig påvirke af nogen magt, som ville gribe forstyrrende ind i hans religiøse principper. Grunden til, at vi har så få mænd med åndsevner, med fasthed og med solidt værd, er, at de mener at finde storhed, mens de afskærer sig fra Himmelen.“ Messages to Young People, 255, 256.
Eva mistede sin „gudsfrygt“. Hun burde have skælvet ved Guds ord, hvilket er et kendetegn ved de hundrede og fireogfyrre tusind. Gudsfrygten er den første af tre prøver, og den begynder, når det profetiske Ord bliver åbenbaret, og frembringer til sidst en klasse af vise og en klasse af dårlige. Begyndelsen for dem, der er bestemt til at være vise, er at skælve ved Guds ord. Dette gjorde Eva ikke, og da hun blev konfronteret med det andet trin i prøvelsesprocessen, var hun ude af stand til at give Gud ære, og blev dernæst konfronteret med dommens time, hvor hun åbenbarede Laodikeas nøgenhed.
„Alle, som vil fuldkommengøre en kristen karakter, må bære Kristi åg. Hvis de vil sidde sammen i de himmelske regioner i Kristus Jesus, må de lære af Ham, mens de er på denne jord. Kristus søgte ikke sit eget behag. Hele Hans liv var udviklingen af en ren, uegennyttig velvilje. Han påtog sig menneskelig natur for at vise den faldne verden, Satan og hans synagoge, himmelens univers, de ufaldne verdener, at den menneskelige natur, forenet med Hans guddommelige natur, kunne blive fuldstændig lydig mod Guds lov. Alle må spørge: ‘Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?’ Gud kræver ydmyge, sønderknuste hjerter, som skælver for Hans ord. Det er kun fra det guddommelige alter, at vi kan modtage den himmelske fakkel, som, når den er modtaget, vil give os et fuldt syn på vor uduelighed og åbenbare for os Kristi værdighed og herlighed. Når dette ses, stiller Gud os under Helligåndens ledelse, og den vil lede os ind i hele sandheden.“ Bible Echo, 20. juli 1896.
Sammensmeltningen af sandhed og vildfarelse er Satans værk, som identificeres som lovløshedens mysterium. Hele menneskehedens kompromis i de afsluttende bevægelser af den undersøgende dom er indskrevet i Parthenon-templet i Nashville, Tennessee.
„Det er ikke klogt at sende vore unge til universiteter, hvor de vier deres tid til at erhverve kundskab i græsk og latin, mens deres sind og hjerter fyldes med de vantro forfatteres anskuelser, som de studerer for at beherske disse sprog. De tilegner sig en kundskab, som slet ikke er nødvendig eller i overensstemmelse med den store Lærers undervisning. Som regel har de, der er blevet uddannet på denne måde, megen selvfølelse. De mener, at de har nået højdepunktet af højere uddannelse, og bærer sig stolt ad, som om de ikke længere var lærlinge. De bliver uskikkede til Guds tjeneste. Den tid, de midler og det studium, som mange har anvendt for at vinde en forholdsvis unyttig uddannelse, burde være blevet brugt til at vinde en uddannelse, som ville gøre dem til alsidige mænd og kvinder, skikkede for det praktiske liv. En sådan uddannelse ville være af den højeste værdi for dem.“
„Hvad bærer de studerende med sig, når de forlader vore skoler? Hvor går de hen? Hvad vil de gøre? Har de den kundskab, som vil sætte dem i stand til at undervise andre? Er de blevet oplært til at være vise fædre og mødre? Kan de stå i spidsen for en familie som vise vejledere? Kan de i deres hjemmeliv således oplære deres børn, at deres hjem bliver en familie, som Gud kan se på med velbehag, fordi den er et symbol på familien i himmelen? Har de modtaget den eneste uddannelse, som i sandhed kan kaldes „højere uddannelse“?“
"Hvad er højere uddannelse? Ingen uddannelse kan kaldes højere uddannelse, medmindre den bærer himlens præg, medmindre den fører unge mænd og unge kvinder til at blive Kristus-lige og gør dem skikkede til at stå som overhoveder for deres familier i Guds sted. Hvis en ung mand i sin skoletid ikke har opnået kundskab til græsk og latin og til de tanker, der findes i vantro forfatteres værker, har han ikke lidt noget stort tab. Hvis Jesus Kristus havde anset denne form for uddannelse for væsentlig, ville han da ikke have givet den til sine disciple, som han oplærte til at udføre det største værk, der nogen sinde er betroet dødelige, at repræsentere ham i verden? Men i stedet lagde han den hellige sandhed i deres hænder, for at den skulle gives til verden i sin enkelhed."
„Der er tider, hvor græsk- og latinkyndige lærde er nødvendige. Nogle må studere disse sprog. Dette er godt. Men ikke alle, og ikke mange, bør studere dem. De, som mener, at kundskab i græsk og latin er væsentlig for en højere uddannelse, kan ikke se langt frem. Heller ikke er kundskab om mysterierne i det, som verdens mennesker kalder videnskab, nødvendig for indgang i Guds rige. Det er Satan, som fylder sindet med sofisteri og tradition, der udelukker den sande højere uddannelse, og som vil gå til grunde sammen med den, der tilegner sig den.״
„De, som har modtaget en falsk uddannelse, retter ikke blikket mod himmelen. De kan ikke se Ham, som er det sande Lys, ‘som oplyser hvert menneske, der kommer til verden.’ De betragter de evige realiteter som fantomer og kalder et atom en verden og en verden et atom. Om mange, som har modtaget den såkaldte højere uddannelse, erklærer Gud: ‘Du er vejet på vægtskålen og fundet for let,’ — for let i kundskab om praktiske gøremål, for let i kundskab om, hvordan tiden bedst anvendes, for let i kundskab om, hvordan man skal arbejde for Jesus.“ Review and Herald, 17. august 1897.
Advarslen i ildkuglerne over Nashville angår ikke en vilkårlig by; den er en direkte dom, som er bragt over syvendedagsadventisterne, Amerikas Forenede Stater og verden. Ildkuglerne over Nashville repræsenterer forskellige egenskaber for adventismens forskellige kategorier, jordens dyr og verden. Ildkuglerne over Nashville er Guds dom over falsk uddannelse, symboliseret ved kundskabens træ om godt og ondt.
Vi vil fortsætte dette studie i den næste artikel.
„Ved en mangfoldighed af billeder fremstillede Herren Jesus for Johannes den ugudelige karakter og forførende indflydelse hos dem, som har udmærket sig ved deres forfølgelse af Guds folk. Alle behøver visdom til omhyggeligt at udforske lovløshedens hemmelighed, som spiller en så stor rolle i afslutningen på denne jords historie. Guds fremstilling af de afskyelige gerninger hos indbyggerne under verdens herskende magter, som binder sig sammen i hemmelige selskaber og sammenslutninger uden at ære Guds lov, bør sætte det folk, som har sandhedens lys, i stand til at holde sig fri af alle disse onder. Mere og mere vil alle verdens falske religionsbekendere åbenbare deres onde gerninger; for der er kun to parter, dem, som holder Guds bud, og dem, som fører krig mod Guds hellige lov....“
„Fjendskabet mellem kvindens sæd og slangen er klart fastsat af Herren. ‘Og jeg vil sætte fjendskab mellem dig og kvinden og mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal knuse dens hæl.’ ‘Og til Adam sagde Han: Fordi du lyttede til din hustrus røst og åt af træet, som jeg bød dig og sagde: Du må ikke æde deraf, forbandet være jorden for din skyld; med møje skal du nære dig af den alle dit livs dage; også tjørn og tidsler skal den frembringe for dig, og du skal æde markens urter; i dit ansigts sved skal du æde brød, indtil du vender tilbage til jorden; thi af den er du taget; thi støv er du, og til støv skal du vende tilbage.’
„Ved at følge sin egen vej, ved at handle i overensstemmelse med Satans fristelser og i modstrid med Guds kendte vilje, forsøgte mennesket forgæves at ophøje og velsigne sig selv. Således fik det en erfaringsmæssig kundskab om ulydighed mod Guds bud. Således lærte det godt og ondt at kende; således mistede det sin troskab og loyalitet mod Gud og åbnede sluserne for ondskab og lidelse for hele menneskeslægten. Hvor mange i dag gør det samme eksperiment! Hvornår vil mennesket lære, at det eneste middel til dets sikkerhed er en fuld tillid til et ‘så siger Herren’?״
„Satan søger gennem menneskelige metoder at indføre sine egne påfund hos Guds børn. Han søger at blive modtaget som Gud eller endog at blive sat over Gud. “
„Ved at ændre sabbatten til ugens første dag får han mennesker til ikke at tro på Guds erklæringer og således til at betragte deres egne veje og planer, så de forekommer dem overmåde vise i deres egne øjne og i deres fordrejede dømmekraft. Ved menneskelig kløgt får han mennesker til at betragte Guds udtrykkelige bud som mindre bindende end menneskelig tradition og til at anse en afvigelse fra den lov, som altid er hellig og retfærdig og god, for at være af ringe betydning. Han ser, at han ved således at hindre menneskelige redskaber i at vandre som lydige børn i samklang med Gud kan forhindre fuldbyrdelsen af Guds værk i vor verden.“
"Men Satans sammensværgelser med menneskelige redskaber, som står i ansvarlige stillinger, skal nu, efter at syndens eksperiment er blevet prøvet, frygtes og undgås lige så meget, som det var tilfældet med vore første forældre. Jeg er blevet undervist om at sige, at de mænd, som er sat i ansvarlige stillinger i Guds værk, har overvurderet deres ret til at herske over andre. Den stilling, et menneske indtager, forandrer ikke hans karakter. Nogle har syntes at mene, at de måtte fastsætte for menigheder og for sanatorier, og at der ikke skulle stilles spørgsmål ved deres dømmekraft. Lad dem lære af Jesus ved hvert skridt. Han bør være den øverste myndighed for hvert menneske.
„Han, som ofte har været vor Lærer, siger: ‘Hvor vanskeligt er det for mennesket at vandre ydmygt med sin Gud, i en sønderknust ånd at følge Guds vej og forkaste Satans forslag, som synes at frembyde store verdslige fordele.’ Indflydelsen af, at mennesket følger sin egen vilje i stedet for fast at stå på den solide grundvold, som Gud alene har lagt, er blevet gentaget igen og igen. At nægte at vandre ad de lige stier, som Gud har tilkendegivet, vil føre dem til forvirring og vil ikke lære visdom til andre, som har den samme prøve og trængsel. Hvornår vil mennesket lære, at Gud er Gud, og ikke et menneske, så han skulle forandre sig?“
“Nogle, som har forladt den rette vej, har været grebet af en vedvarende feber efter at påtage sig ansvar, som Gud ikke har lagt på dem. Gud pålægger enhver prædikant og enhver læge at bevare sandhedens enkelhed. Guds Søn, som åbenbares i både Det Gamle og Det Nye Testamente, er vor verdens Frelser i dag. Fra Ham skal enhver lægemissionær modtage sin oplæring. Hvis han ikke skiller sig fra luftens magts fyrste, vil han vildlede sjæle, som har tillid til ham. Lad alle vogte sig for mænd, der er så uddannede og ophøjede, at deres planer ikke kan forstås af det almindelige folk.”
Syndens intriger overgår al uendelig forestilling. Enhver ulykke, enhver lidelse og død er et vidnesbyrd ikke blot om det ondes magt, men også om den levende Guds sandhed. Efter at have kendt sandheden, den levende Guds ord, som bliver til evig tid, og som gennem lydighed giver liv, er menneskets svaghed i at føje sig efter Satans snedighed i højeste grad forunderlig. Alle, som er oplært af Gud, anerkender Kristus som hans Søn. Alle, som ikke tror på Guds kendte erklæringer, viser syndens udbredte gunst og arbejder ikke på livets og udødelighedens side, som bringes for lyset gennem sandhedens fuldkomne helliggørelse. Medmindre de foretager en forandring i karakter, i ord og i ånd, vil sjæle gå fortabt.
„Der findes ingen mellemvej til det genoprettede Paradis. Det budskab, som er givet til mennesket for disse sidste dage, skal ikke sammenblandes med menneskelige påfund. Vi skal ikke støtte os til verdslige juristers fremgangsmåde. Vi må være ydmyge bønnens mænd og ikke handle som dem, der er blindet af Satans redskaber.“
„Mange har en tro, men ikke en tro, som virker ved kærlighed og renser sjælen. Frelsende tro er ikke blot en simpel tro på sandheden. »Også de onde ånder tror, og skælver.« Guds Ånds inspiration giver menneskene en tro, som er en drivende kraft, der former karakteren og leder menneskene højere end blot formelle handlinger. Ordene, handlingerne og ånden skal vidne om, at vi er Kristi efterfølgere.
„Det største lys og den største velsignelse, som Gud har skænket, er ikke en sikkerhed mod overtrædelse og frafald i disse sidste dage. De, som Gud har ophøjet til høje tillidsposter, kan vende sig fra himmelens lys til menneskelig visdom. Deres lys vil da blive til mørke, deres af Gud betroede evner til en snare, deres karakter til en forargelse for Gud. Gud lader sig ikke spotte. En bortvenden fra Ham er blevet og vil altid blive efterfulgt af sine sikre følger. Udførelsen af handlinger, som mishager Gud, vil, dersom der ikke med bestemthed omvendes fra dem og de forlades, i stedet for at man søger at retfærdiggøre dem, føre den ondegørende frem skridt for skridt i bedrag, indtil mange synder begås ustraffet. Alle, som vil eje en karakter, der vil gøre dem til medarbejdere med Gud og modtage Guds bifald, må skille sig ud fra Guds fjender og fastholde den sandhed, som Kristus gav til Johannes for at give til verden.“ Manuscript Releases, bind 18, 30–36.