The final warning message is represented in Daniel eleven verse forty-four:
Det sidste advarselsbudskab er fremstillet i Daniels Bog, kapitel elleve, vers fireogfyrre:
But tidings out of the east and out of the north shall trouble him: therefore he shall go forth with great fury to destroy, and utterly to make away many. Daniel 11:44.
Men efterretninger fra øst og fra nord skal forurolige ham; derfor skal han drage ud i stor vrede for at ødelægge og fuldstændig udrydde mange. Daniel 11:44.
The tidings of the north represent the message of the king of the north. The true king of the north is Christ and the papal power is the earthly counterfeit of Christ as the true king of the north. The earthly counterfeit is Satan’s representative.
Tidenderne fra nord repræsenterer budskabet fra Nordens konge. Nordens sande konge er Kristus, og pavemagten er den jordiske forfalskning af Kristus som Nordens sande konge. Den jordiske forfalskning er Satans repræsentant.
“To secure worldly gains and honors, the church was led to seek the favor and support of the great men of earth; and having thus rejected Christ, she was induced to yield allegiance to the representative of Satan—the bishop of Rome.” The Great Controversy, 50.
»For at sikre sig verdslige fordele og hædersbevisninger blev kirken ledt til at søge jordens stormænds gunst og støtte; og efter således at have forkastet Kristus blev den tilskyndet til at vise troskab mod Satans repræsentant – biskoppen af Rom.« Den store strid, 50.
Satan has desired to overthrow both of God’s thrones, and he employs the pope of Rome in a failed attempt to accomplish his desire.
Satan har ønsket at omstyrte begge Guds troner, og han benytter sig af paven i Rom i et mislykket forsøg på at virkeliggøre sit ønske.
How art thou fallen from heaven, O Lucifer, son of the morning! how art thou cut down to the ground, which didst weaken the nations! For thou hast said in thine heart, I will ascend into heaven, I will exalt my throne above the stars of God: I will sit also upon the mount of the congregation, in the sides of the north: I will ascend above the heights of the clouds; I will be like the most High. Isaiah 14:12–14.
Hvor er du dog faldet fra himlen, o Lucifer, morgenrødens søn! Hvor er du dog fældet til jorden, du, som svækkede folkeslagene! For du har sagt i dit hjerte: Jeg vil stige op til himlen, jeg vil hæve min trone over Guds stjerner; jeg vil også tage sæde på forsamlingens bjerg i det yderste nord: Jeg vil stige op over skyernes højder; jeg vil være den Højeste lig. Esajas 14:12–14.
Satan’s desire is to be seated upon God’s political throne, represented by “the stars of God.” The “stars” are angels.
Satans ønske er at tage sæde på Guds politiske trone, som repræsenteres af »Guds stjerner«. »Stjernerne« er engle.
The mystery of the seven stars which thou sawest in my right hand, and the seven golden candlesticks. The seven stars are the angels of the seven churches: and the seven candlesticks which thou sawest are the seven churches. Revelation 1:20.
Hemmeligheden om de syv stjerner, som du så i min højre hånd, og de syv guldlysestager. De syv stjerner er de syv menigheders engle, og de syv lysestager, som du så, er de syv menigheder. Johannes’ Åbenbaring 1:20.
Satan also desires to be seated upon God’s religious throne, represented by the “sides of the north.”
Satan ønsker også at tage sæde på Guds religiøse trone, som symboliseres ved »det yderste nord«.
Beautiful for situation, the joy of the whole earth, is mount Zion, on the sides of the north, the city of the great King. Psalms 48:2.
Smukt beliggende, en glæde for hele jorden, er Zions bjerg i det yderste nord, den store Konges by. Salmerne 48:2.
Satan developed the papal power in an attempt to accomplish the overthrow of God’s kingdom and rule planet earth as his own dominion.
Satan opbyggede pavemagten i et forsøg på at omstyrte Guds rige og herske over planeten Jorden som sit eget rige.
“This compromise between paganism and Christianity resulted in the development of ‘the man of sin’ foretold in prophecy as opposing and exalting himself above God. That gigantic system of false religion is a masterpiece of Satan’s power—a monument of his efforts to seat himself upon the throne to rule the earth according to his will.” The Great Controversy, 50.
“Dette kompromis mellem hedenskab og kristendom førte til fremkomsten af ‘syndens menneske’, om hvem det var forudsagt i profetien, at han ville sætte sig op imod og ophøje sig over Gud. Dette vældige falske religionssystem er et mesterværk af Satans magt — et monument over hans bestræbelser på at sætte sig på tronen for at herske over jorden efter sin vilje.” Den store strid, 50.
The “tidings” out of the north in verse forty-four are the message of Satan, and his earthly representative’s effort to take control of planet earth. The tidings out of the east are the message of the “east wind” of Bible prophecy. The “east wind” is the message of Islam—the children of the east in Bible prophecy. The sealing angel of Revelation chapter seven arises out of the east, and the twofold message of the counterfeit king of the north and Islam is the sealing message that is proclaimed just before probation closes.
»Rygterne« fra nord i vers fireogfyrre er Satans budskab og hans jordiske repræsentants bestræbelser på at overtage kontrollen over planeten Jorden. Rygterne fra øst er budskabet fra »østenvinden« i Bibelens profetier. »Østenvinden« er islams budskab – østens børn i Bibelens profetier. Beseglingsenglen i Johannes’ Åbenbaring kapitel syv stiger op fra øst, og det todelte budskab fra den falske konge i nord og islam er det beseglingsbudskab, der forkyndes, umiddelbart før nådetiden afsluttes.
And he shall plant the tabernacles of his palace between the seas in the glorious holy mountain; yet he shall come to his end, and none shall help him. And at that time shall Michael stand up, the great prince which standeth for the children of thy people: and there shall be a time of trouble, such as never was since there was a nation even to that same time: and at that time thy people shall be delivered, every one that shall be found written in the book. Daniel 11:45, 12:1.
Og han skal slå sine paladstelte op mellem havene på det herlige, hellige bjerg; dog skal han gå sin undergang i møde, og ingen skal hjælpe ham. Og på den tid skal Mikael træde frem, den store fyrste, som står vagt over dit folks børn; og der skal komme en trængselstid, som der aldrig har været magen til, siden noget folk blev til og indtil netop den tid; og på den tid skal dit folk blive udfriet, enhver, der findes indskrevet i bogen. Daniel 11:45, 12:1.
The final warning message is a twofold message which is typified in a variety of biblical passages, each of which contributes its own peculiar witness to the symbolism of the final twofold message. The east wind is interesting in its context of being one of the two messages that make up the final warning message before probation closes. Islam in relation to the tidings of the north in verse forty-four represents an internal message, and the northern tidings represent an external message. The reason this is interesting is because Islam was one part of the twofold message proclaimed by the Millerites in 1844. In Millerite history Islam was an external message, and in verse forty-four it is an internal message. The internal message in Millerite history was the 2,300 days which aligned the parable of the ten virgins and the opening of judgment. Islam on August 11, 1840, was an external message, and August 12, 1844, was an internal message. The eleventh and twelfth of August add up to twenty-three, and twenty-three represents the history of the Millerites, for that was the history of the first two angels of Revelation fourteen, and the three in the number twenty-three represents the third angel’s message. The first two messages precede the third, just as two precedes three in the number twenty-three.
Det sidste advarselsbudskab er et todelt budskab, der har sine forbilleder i en række bibelske skriftsteder, som hver især bidrager med deres eget særegne vidnesbyrd om symbolikken i det sidste todelte budskab. Østenvinden er interessant i kraft af sin rolle som det ene af de to budskaber, der udgør det sidste advarselsbudskab, før nådetiden afsluttes. Islam repræsenterer i forhold til tidenderne fra nord i vers fireogfyrre et internt budskab, og tidenderne fra nord repræsenterer et eksternt budskab. Dette er interessant, fordi islam var den ene del af det todelte budskab, som milleritterne forkyndte i 1844. I milleritternes historie var islam et eksternt budskab, og i vers fireogfyrre er det et internt budskab. Det interne budskab i milleritternes historie var de 2.300 dage, som bragte lignelsen om de ti jomfruer og dommens begyndelse i overensstemmelse med hinanden. Islam var et eksternt budskab den 11. august 1840, og den 12. august 1844 var et internt budskab. Den ellevte og den tolvte august giver tilsammen treogtyve, og treogtyve repræsenterer milleritternes historie, for det var de to første engles historie i Åbenbaringen kapitel fjorten, og tretallet i tallet treogtyve repræsenterer den tredje engels budskab. De to første budskaber går forud for det tredje, ligesom to går forud for tre i tallet treogtyve.
The third angel arrived on October 22, 1844, when the first and second angels ended. They ended where the 2300 days ended, marking the opening of the judgment of the dead. The judgment of the dead continued until 9/11 when the twofold message of Revelation eighteen descended with the two voices.
Den tredje engel ankom den 22. oktober 1844, da den første og den anden engel afsluttede deres virke. De afsluttede deres virke dér, hvor de 2300 dage udløb, hvilket markerede begyndelsen på dommen over de døde. Dommen over de døde fortsatte indtil den 11. september, da det todelte budskab i Åbenbaringen 18 steg ned med de to røster.
When 9/11 arrived and August 11, 1840, was repeated, Islam marked the beginning of the latter rain and the sealing of the one hundred and forty-four thousand. The external message for the one hundred and forty-four thousand is Nashville as the sign that the formation of the image of the beast has begun. In Millerite history, when the restraint was placed upon Islam on August 11, 1840, it was an external message. When Islam was released on 9/11, Islam became an internal message. The tidings of the east and north represent the two voices of Revelation eighteen.
Da den 11. september indtraf, og den 11. august 1840 blev gentaget, markerede islam begyndelsen på sildigregnen og beseglingen af de hundrede og fireogfyrre tusind. Det ydre budskab for de hundrede og fireogfyrre tusind er Nashville som tegnet på, at dannelsen af dyrets billede er begyndt. Da der i milleritternes historie blev lagt bånd på islam den 11. august 1840, var det et ydre budskab. Da islam blev sluppet løs den 11. september, blev islam et indre budskab. Rygterne fra øst og nord repræsenterer de to røster i Åbenbaringen 18.
The first voice fulfilled the first three verses, and verse four’s voice represents the call out of Babylon, which is the loud cry that begins at the soon-coming Sunday law. Verses one through three were fulfilled when the great buildings of New York were brought down by a touch of God.
Den første røst opfyldte de første tre vers, og røsten i vers fire repræsenterer kaldet til at drage ud af Babylon, hvilket er det høje råb, der begynder med den snart forestående søndagslov. Vers et til tre blev opfyldt, da de store bygninger i New York blev bragt til fald ved en berøring fra Gud.
“Now comes the word that I have declared that New York is to be swept away by a tidal wave? This I have never said. I have said, as I looked at the great buildings going up there, story after story, ‘What terrible scenes will take place when the Lord shall arise to shake terribly the earth! Then the words of Revelation 18:1–3 will be fulfilled.’ The whole of the eighteenth chapter of Revelation is a warning of what is coming on the earth. But I have no light in particular in regard to what is coming on New York, only that I know that one day the great buildings there will be thrown down by the turning and overturning of God’s power. From the light given me, I know that destruction is in the world. One word from the Lord, one touch of his mighty power, and these massive structures will fall. Scenes will take place the fearfulness of which we cannot imagine.” Review and Herald, July 5, 1906.
“Nu forlyder det, at jeg har erklæret, at New York skal skylles bort af en flodbølge? Det har jeg aldrig sagt. Jeg har sagt, mens jeg betragtede de store bygninger, der blev opført dér, etage efter etage: ‘Hvilke frygtelige scener der vil udspille sig, når Herren rejser sig for at ryste jorden voldsomt! Da vil ordene i Johannes’ Åbenbaring 18:1–3 gå i opfyldelse.’ Hele det attende kapitel i Johannes’ Åbenbaring er en advarsel om det, der skal komme over jorden. Men jeg har ikke fået noget særligt lys om, hvad der vil ske med New York; jeg ved blot, at de store bygninger dér en dag vil blive styrtet omkuld ved Guds omvæltende og omstyrtende kraft. Ud fra det lys, der er givet mig, ved jeg, at der er ødelæggelse i verden. Et ord fra Herren, en berøring af hans vældige kraft, og disse massive bygningsværker vil styrte sammen. Der vil udspille sig scener, hvis gru vi ikke kan forestille os.” Review and Herald, 5. juli 1906.
The first three verses are the arrival of the third woe of Islam. 9/11 marks the beginning of the sealing of the one hundred and forty-four thousand and of the latter rain. The message of the sealing is the internal and verse four’s call out of Babylon is the external. The first three verses represent the judgment upon the church and verse four marks the arrival of the judgment of those outside of God’s covenant people.
De første tre vers markerer ankomsten af islams tredje ve. 9/11 markerer begyndelsen på beseglingen af de hundrede og fireogfyrre tusind og på sildigregnen. Budskabet om beseglingen er det interne budskab, og kaldet til at drage ud af Babylon i vers fire er det eksterne. De første tre vers repræsenterer dommen over menigheden, og vers fire markerer, at dommen kommer over dem, der står uden for Guds pagtsfolk.
“So in the last work for the warning of the world, two distinct calls are made to the churches. The second angel’s message is, ‘Babylon is fallen, is fallen, that great city, because she made all nations drink of the wine of the wrath of her fornication.’ And in the loud cry of the third angel’s message a voice is heard from heaven saying, ‘Come out of her, my people.’” Review and Herald, December 6, 1892.
“Således rettes der under det afsluttende arbejde med at advare verden to særskilte kald til menighederne. Den anden engels budskab lyder: ‘Faldet, faldet er Babylon, den store by, fordi hun har fået alle folkeslag til at drikke af sin utugts harmes vin.’ Og i den tredje engels budskabs høje råb høres en røst fra himlen, som siger: ‘Drag ud fra hende, mit folk.’” Review and Herald, 6. december 1892.
Those two voices of Revelation eighteen were typified by the two times Christ cleansed the temple.
Disse to røster i Åbenbaringens attende kapitel havde deres forbillede i de to lejligheder, hvor Kristus rensede templet.
“When Jesus began His public ministry, He cleansed the Temple from its sacrilegious profanation. Among the last acts of His ministry was the second cleansing of the Temple. So in the last work for the warning of the world, two distinct calls are made to the churches. The second angel’s message is, ‘Babylon is fallen, is fallen, that great city, because she made all nations drink of the wine of the wrath of her fornication’ (Revelation 14:8). And in the loud cry of the third angel’s message a voice is heard from heaven saying, ‘Come out of her, my people, that ye be not partakers of her sins, and that ye receive not of her plagues. For her sins have reached unto heaven, and God hath remembered her iniquities’ (Revelation 18:4, 5).” Selected Messages, book 2, 118.
»Da Jesus indledte sit offentlige virke, rensede han templet for den helligbrøde, der havde vanhelliget det. En af de sidste handlinger i hans virke var den anden renselse af templet. Således rettes der i det afsluttende arbejde med at advare verden to særskilte kald til menighederne. Den anden engels budskab lyder: ‘Faldet, faldet er Babylon, den store by, for hun har ladet alle folkeslag drikke af sin utugts harmes vin’ (Åbenbaringen 14:8). Og i det høje råb i den tredje engels budskab høres en røst fra himlen sige: ‘Drag ud fra hende, mit folk, så I ikke bliver delagtige i hendes synder og ikke får del i hendes plager. For hendes synder er nået op til himlen, og Gud har husket hendes misgerninger’ (Åbenbaringen 18:4, 5).« Udvalgte budskaber, bog 2, 118.
The Starting Point
Udgangspunktet
Between 1838 and August 1, 1840, Josiah Litch identified the starting point of the 391-year-and-fifteen-day prophecy of Revelation nine, which followed the second five-month prophetic period. His discovery allowed him to accurately predict not only the year and month, but the very day of the month the prediction would be fulfilled. After the first disappointment of April 19, 1844, Samuel Snow discovered the starting point of the 2300 days of Daniel eight. His discovery allowed him to accurately predict not only the year, but the month and day of the year. Litch’s discovery of the starting point empowered the first angel’s message and Snow’s discovery of the starting point empowered the second angel’s message.
Mellem 1838 og den 1. august 1840 fandt Josiah Litch frem til begyndelsestidspunktet for profetien om de 391 år og femten dage i Åbenbaringens niende kapitel, som fulgte efter den anden profetiske periode på fem måneder. Hans opdagelse gjorde det muligt for ham præcist at forudsige ikke blot året og måneden, men også selve dagen i måneden, hvor forudsigelsen ville gå i opfyldelse. Efter den første skuffelse den 19. april 1844 opdagede Samuel Snow begyndelsestidspunktet for de 2300 dage i Daniels Bogs ottende kapitel. Hans opdagelse gjorde det muligt for ham præcist at forudsige ikke blot året, men også måneden og dagen i året. Litchs opdagelse af begyndelsestidspunktet gav kraft til den første engels budskab, og Snows opdagelse af begyndelsestidspunktet gav kraft til den anden engels budskab.
The first and second angels represent the Millerite movement from 1798 unto October 22, 1844 when the great disappointment marked the arrival of the third angel. In the history of the third angel the discovery of the starting point of the five-month prophecy of Revelation nine identifies when the message of the midnight cry and Islam empowers the message. This discovery of a starting point for the final warning of the third angel includes the work accomplished in type by Litch and Snow. The message of Nashville is to be corrected, and its correction occurs when the starting point is discovered.
Den første og den anden engel repræsenterer den milleritiske bevægelse fra 1798 frem til den 22. oktober 1844, hvor den store skuffelse markerede den tredje engels ankomst. I den tredje engels historie viser opdagelsen af begyndelsestidspunktet for profetien om de fem måneder i Åbenbaringen, kapitel ni, hvornår midnatsråbets budskab og islam giver budskabet kraft. Denne opdagelse af et begyndelsestidspunkt for den tredje engels sidste advarsel omfatter det arbejde, som Litch og Snow udførte i forbilledet. Budskabet fra Nashville skal korrigeres, og denne korrektion finder sted, når begyndelsestidspunktet opdages.
The starting point of the five-month prophecy was July 27, 1299 in Millerite history, but the discovery made in 2026 identifies a second and earlier five-month prophecy in chapter nine of Revelation. That recognition brings together the entire history represented in chapter nine, and in so doing it identifies the battle of Nineveh as the key that opens the prophetic history leading to the five-month period beginning in 632.
I milleritternes historie var begyndelsestidspunktet for profetien om de fem måneder den 27. juli 1299, men den opdagelse, der blev gjort i 2026, identificerer en anden og tidligere profeti om fem måneder i Åbenbaringens niende kapitel. Denne erkendelse samler hele den historie, der fremstilles i kapitel ni, og identificerer derved slaget ved Nineve som den nøgle, der åbner for den profetiske historie, som fører frem til den femmånedersperiode, der begynder i 632.
The battle of Nineveh in 627 was followed five years later by the death of Mohammed. His death marked the beginning of the first five-month prophecy that concluded in 782 with the humiliation of eastern Rome by Islam. The five years from the “key” of Nineveh to the death of Mohammed was followed by the conclusion of the Persian power that had been one of the two antagonists in the battle of Nineveh. The Persia ending came ten years after Mohammed’s death. Thus the “key” of the battle of Nineveh that released the locusts of Islam was followed five years later by the death of Mohammed, which marked the starting point of the five-month prophecy. Then ten years after the death of Mohammed Persia fell. Thus, from the turning of the key of Nineveh there was a period of five years followed by ten years.
Slaget ved Nineve i 627 blev fem år senere fulgt af Muhammeds død. Hans død markerede begyndelsen på den første femmånedersprofeti, som sluttede i 782 med islams ydmygelse af Østrom. De fem år fra »nøglen« ved Nineve til Muhammeds død blev efterfulgt af undergangen for den persiske magt, der havde været den ene af de to stridende parter i slaget ved Nineve. Persiens undergang indtraf ti år efter Muhammeds død. Således blev »nøglen« fra slaget ved Nineve, som slap islams græshopper løs, fem år senere fulgt af Muhammeds død, der markerede begyndelsen på femmånedersprofetien. Ti år efter Muhammeds død faldt Persien så. Fra drejningen af nøglen ved Nineve fulgte der således en periode på fem år og derefter ti år.
The symbolic relationship of five and ten is the “key” of the five-month prophecy. In that very first symbolic five and ten of the prophecy, the first of ‘two’ five-month prophecies in the chapter finds its beginning. Five months represent one hundred and fifty days. The first five-month prophecy is in verse five, and the second is in verse ten. The third time prophecy of three hundred and ninety-one years and fifteen days is in verse fifteen. The third prophecy of verse fifteen was presented in 1838, and before August of 1840, Litch had discovered the starting point to the prophecy. He published his second presentation on August 1, 1840, ten days before the fulfillment on August 11, 1840. He there published his last presentation ten days before the fulfillment, which was on the fifth day of the final fifteen days of the prophecy.
Det symbolske forhold mellem fem og ti er “nøglen” til femmånedersprofetien. I netop denne allerførste symbolske sammenstilling af fem og ti i profetien tager den første af kapitlets ‘to’ femmånedersprofetier sin begyndelse. Fem måneder repræsenterer hundrede og halvtreds dage. Den første femmånedersprofeti findes i vers fem, og den anden i vers ti. Den tredje tidsprofeti, om tre hundrede og enoghalvfems år og femten dage, findes i vers femten. Den tredje profeti, som findes i vers femten, blev fremlagt i 1838, og inden august 1840 havde Litch fundet profetiens begyndelsestidspunkt. Han offentliggjorde sin anden fremstilling den 1. august 1840, ti dage før opfyldelsen den 11. august 1840. Han offentliggjorde dér sin sidste fremstilling ti dage før opfyldelsen, hvilket skete på den femte af profetiens sidste femten dage.
The battle of Nineveh in 627 was followed five years later by the death of Mohammed. His death marked the beginning of the first five-month prophecy that concluded in 782 with the humiliation of eastern Rome by Islam. The five years from the “key” of Nineveh to the death of Mohammed were followed by the decisive defeat of Persian military power at the Battle of Nahavand in 642, ten years after Mohammed’s death. Thus the “key” of the battle of Nineveh that released the locusts of Islam was followed five years later by the death of Mohammed, which marked the starting point of the five-month prophecy. Then, ten years after Mohammed’s death, Persian military power suffered its decisive defeat at Nahavand. Thus, from the turning of the key of Nineveh there was a period of five years followed by ten years.
Slaget ved Nineve i 627 blev fem år senere fulgt af Muhammeds død. Hans død markerede begyndelsen på den første femmånedersprofeti, som sluttede i 782 med islams ydmygelse af det østromerske rige. De fem år fra Nineves »nøgle« til Muhammeds død blev efterfulgt af det afgørende nederlag for den persiske militærmagt i slaget ved Nahavand i 642, ti år efter Muhammeds død. Således blev »nøglen« fra slaget ved Nineve, som slap islams græshopper løs, fem år senere fulgt af Muhammeds død, der markerede starttidspunktet for femmånedersprofetien. Derefter, ti år efter Muhammeds død, led den persiske militærmagt sit afgørende nederlag ved Nahavand. Fra det tidspunkt, hvor Nineves nøgle blev drejet, var der således en periode på fem år efterfulgt af ti år.
The prophecies of the first and second woes concluded on August 11, 1840, with the restraint of the Ottoman power in Constantinople, when Litch’s five and ten days were fulfilled in association with the event. Those three hundred and ninety-one years align with the prophecy of Ezekiel chapter four. There Ezekiel was instructed to lie upon his left side for three hundred and ninety years. He was instructed to do so in a passage that begins in chapter one and verse one.
Profetierne om det første og det andet ve nåede deres afslutning den 11. august 1840 med indskrænkningen af den osmanniske magt i Konstantinopel, da Litchs fem og ti dage blev opfyldt i forbindelse med denne begivenhed. Disse tre hundrede og enoghalvfems år stemmer overens med profetien i Ezekiels Bog, kapitel fire. Her blev Ezekiel pålagt at ligge på sin venstre side i tre hundrede og halvfems år. Han fik denne befaling i et tekstafsnit, der begynder i kapitel et, vers et.
Now it came to pass in the thirtieth year, in the fourth month, in the fifth day of the month, as I was among the captives by the river of Chebar, that the heavens were opened, and I saw visions of God. Ezekiel 1:1.
Det skete i det tredivte år, i den fjerde måned, på månedens femte dag, mens jeg var blandt de bortførte ved floden Kebar, at himlene blev åbnet, og jeg så syner fra Gud. Ezekiel 1:1.
The “thirtieth year” is the thirtieth year of the seventeenth Jubilee cycle that began in the reign of Josiah. The fourth month and fifth day corresponded to July 21, 1844, which was the exact midpoint of the Millerite waiting period between the disappointment of April 19, 1844, and the disappointment of October 22, 1844. On that date Samuel Snow first employed the expression “behold the bridegroom cometh,” when he presented the true midnight cry message in Boston. This midpoint in Millerite history is identified by inspiration.
Det »tredivte år« er det tredivte år i den syttende jubelårscyklus, der begyndte under Josijas regeringstid. Den femte dag i den fjerde måned svarede til den 21. juli 1844, som var det nøjagtige midtpunkt i milleritternes ventetid mellem skuffelsen den 19. april 1844 og skuffelsen den 22. oktober 1844. På denne dato anvendte Samuel Snow for første gang udtrykket »se, brudgommen kommer«, da han fremlagde det sande midnatsråbsbudskab i Boston. Dette midtpunkt i milleritternes historie er identificeret gennem inspiration.
“In the summer of 1844, midway between the time when it had been first thought that the 2300 days would end, and the autumn of the same year, to which it was afterward found that they extended, the message was proclaimed in the very words of Scripture: ‘Behold, the Bridegroom cometh!’” The Great Controversy, 398.
“I sommeren 1844, midtvejs mellem det tidspunkt, hvor man oprindeligt havde ment, at de 2300 dage ville udløbe, og efteråret samme år, hvortil man senere fandt, at de strakte sig, blev budskabet forkyndt med Skriftens egne ord: ‘Se, Brudgommen kommer!’” Den store strid, 398.
The important point here is more about the biblical reckoning of time, for to project back three hundred and ninety years from the 30th year of the 17th Jubilee cycle takes you to the division of the kingdom in 977 BC. There the rebellion of king Jeroboam of Israel brought about the prophecy of Josiah as proclaimed by the disobedient prophet in 1 Kings 13. Jeremiah chapter one verse two identifies that Jeremiah began his ministry in the 13th year of king Josiah’s reign.
Det væsentlige her er snarere den bibelske tidsregning, for regner man tre hundrede og halvfems år tilbage fra det 30. år i den 17. jubelårscyklus, når man frem til rigets deling i 977 f.Kr. Dengang gav Israels kong Jeroboams oprør anledning til profetien om Josija, som blev forkyndt af den ulydige profet i 1. Kongebog 13. Jeremias’ Bog, kapitel et, vers to, angiver, at Jeremias begyndte sin tjeneste i det 13. år af kong Josijas regeringstid.
To whom the word of the Lord came in the days of Josiah the son of Amon king of Judah, in the thirteenth year of his reign. Jeremiah 1:2.
Til hvem Herrens ord kom i de dage, da Josija, Amons søn, var konge i Juda, i det trettende år af hans regeringstid. Jeremias 1:2.
The thirteenth year of Josiah’s reign was 627 BC, forty years before the siege of 587 BC. The forty years Ezekiel lay upon his right side for Judah began there and ended at the siege, which is where the three hundred and ninety years that he lay on his left side also concluded. The starting point for the three hundred and ninety years was 977 BC when the prophecy of Josiah was set forth against the rebellion of king Jeroboam of the northern ten tribes of Israel. The rebellion of the southern tribe of Judah is represented by the ministry of Jeremiah that began forty years before the siege. Josiah represents a period from 977 BC unto 627 BC that began with the alpha rebellion of the ten northern tribes and ended when the omega rebellion of the southern kingdom of Judah was manifested. The three hundred and ninety years that began in 977 BC, which was illustrated by Ezekiel lying on his left side, is historically and prophetically accurate in the context of exclusive reckoning of time.
Josijas trettende regeringsår var 627 f.Kr., fyrre år før belejringen i 587 f.Kr. De fyrre år, hvor Ezekiel lå på sin højre side for Juda, begyndte på dette tidspunkt og sluttede ved belejringen, hvor også de tre hundrede og halvfems år, hvor han lå på sin venstre side, endte. Udgangspunktet for de tre hundrede og halvfems år var 977 f.Kr., da profetien om Josija blev forkyndt imod kong Jeroboams oprør i Israels ti nordlige stammer. Oprøret i den sydlige stamme Juda repræsenteres ved Jeremias' profetgerning, som begyndte fyrre år før belejringen. Josija repræsenterer en periode fra 977 f.Kr. til 627 f.Kr., som begyndte med de ti nordlige stammers alfaoprør og sluttede, da omegaoprøret i det sydlige kongerige Juda manifesterede sig. Den periode på tre hundrede og halvfems år, der begyndte i 977 f.Kr., og som blev illustreret ved, at Ezekiel lå på sin venstre side, er historisk og profetisk korrekt ved eksklusiv tidsregning.
Yet both exclusive and inclusive reckoning of time are represented in God’s Word. When we approach the very same period with inclusive reckoning, we must include the year 978 BC, for the prophecy’s termination is in the middle of the year (July 21 in 1844). Therefore, the inclusive application of the period equates not to three hundred and ninety years, but to three hundred and ninety-one years. The one point five years of the siege that began in 587 produces an inclusive prophecy that equates to three hundred and ninety-one years followed by ‘one point five’ years. The one point five years, or eighteen months, in Ezekiel chapter four is located in the very chapter where the principle that a day equals a year is identified. The one and a half years of the siege is also symbolically understood as fifteen days.
Dog er både eksklusiv og inklusiv tidsregning repræsenteret i Guds ord. Når vi betragter den selvsamme periode ud fra en inklusiv tidsregning, må vi medregne året 978 f.Kr., for profetien udløber midt på året (den 21. juli 1844). Derfor svarer perioden ved inklusiv tidsregning ikke til tre hundrede og halvfems år, men til tre hundrede og enoghalvfems år. Den et komma fem år lange belejring, der begyndte i 587, giver en inklusivt beregnet profeti, der svarer til tre hundrede og enoghalvfems år efterfulgt af ‘et komma fem’ år. De et komma fem år, eller atten måneder, i Ezekiels Bog kapitel fire findes i netop det kapitel, hvor princippet om, at en dag svarer til et år, angives. Belejringens halvandet år forstås også symbolsk som femten dage.
Ezekiel’s siege contains the identical numeration as does the prophecy of Revelation 9:15. It is in that history that the tidings of the north are represented by the two destructions of Jerusalem. Both destructions were brought about by northern kings that typified the papal power of the latter days. The tidings of the east that are represented by Islam join the same history as the external and internal messages of Daniel eleven forty-four make up a twofold message announcing the close of human probation. That message is brought together once the hidden starting point of the five-month prophecy is unsealed. When it is unsealed, the work of Litch in the empowerment of the first angel’s message and the work of Samuel Snow in the empowerment of the second angel’s message are joined in the empowerment of the third angel’s message.
Ezekiels belejring rummer nøjagtig samme talangivelse som profetien i Åbenbaringen 9:15. Det er i dette historiske forløb, at efterretningerne fra nord er repræsenteret ved de to ødelæggelser af Jerusalem. Begge ødelæggelser blev forårsaget af konger fra nord, som var forbilleder på endetidens pavemagt. Efterretningerne fra øst, som er repræsenteret ved islam, føjer sig ind i det samme historiske forløb, idet de ydre og indre budskaber i Daniel elleve fireogfyrre udgør et dobbelt budskab, der forkynder afslutningen på menneskehedens nådetid. Dette budskab samles, når forseglingen af det skjulte begyndelsestidspunkt for profetien om de fem måneder brydes. Når forseglingen brydes, forenes Litchs arbejde med at give den første engels budskab kraft og Samuel Snows arbejde med at give den anden engels budskab kraft i tilførslen af kraft til den tredje engels budskab.
The correction of the prior message as represented by Litch and Snow typifies that correction of the Nashville message of July 18, 2020, and the unsealing of the starting point occurred in 2026, thirty years after the message that was unsealed in 1989 was formalized in 1996.
Korrektionen af det forudgående budskab, således som den repræsenteres af Litch og Snow, er et forbillede på denne korrektion af Nashville-budskabet af 18. juli 2020, og forseglingen af begyndelsespunktet blev brudt i 2026, tredive år efter at det budskab, hvis forsegling blev brudt i 1989, blev formaliseret i 1996.
We will continue these thoughts in the next article.
Vi vil videreføre disse tanker i den næste artikel.